30. november 2013

En Nisse, blev til Tre.


Nogen af jer så måske mit indlæg i går, hvor jeg fortalte at jeg havde fået en nisse, af min Mor.
Fandt så ud af senere, at den fandtes i flere slags og tænkte at dem skulle jeg da ha'.
Kæresten var så sød at gi' mig de to andre i dag, så nu har jeg 3. 
De er bare alt for søde, synes i ikk???


Jule-Kalender Overraskelse..


For ca 7 år siden var jeg indlagt på psyk og der forsøgte jeg at være en smugle kreativ, dog blev det ikke til så meget. Derfor har denne Jule-kalender ligget i mit skab i alle de år. Jeg kom så i Oktober i tanke om den og besluttede at jeg synes det var på tide, jeg fik den broderet færdig. Samtidig fik jeg den ide at jeg kunne gi' den som en jule-overraskelse til min lille lækre nevø. Han er kun lige rundet de 3 måneder, men kan jo få glæde af den, resten af livet. Mit mål var at få den helt færdig og som i kan se på billederne, nåede jeg det sørme også. Jeg er ret stolt af mig selv og synes den er blevet super fin.

Det største problem var faktisk at man jo ikke kan gi' en kalender, uden at der er pakker på. Det er lige før Faster har fået grå hår af at skulle finde 24 små pakker, til den lille charmetrold. Jeg var lige ved at gi' op, men så kom min sød Mor mig til undsætning. Hun valgte at hun gerne ville købe de sidste pakker, så der også var lidt fra Farmor. På de pakker hun har købt er der så sat et lille kort på, hvor der står fra Farmor.

I dag har jeg fået pakke-kalenderne afleveret og både forældre og ham den lille charmetrold, så meget glade ud. Faktisk troede min bror ikke rigtig på at jeg selv havde lavet den. Heldigvis havde jeg flere vidner.. Ha Ha.. Tror ikke mange havde regnet med at jeg ville nå det, men jeg klarede det. Det er mit første forsøg på at lave noget håndarbejde som voksen og selv om jeg lige en enkelt gang, fik lidt råd og vejledning fra min mor, så synes jeg det er gået bedre end forventet.

Jule-dekoration Tradition.


Jeg har siden jeg var helt lille, haft den tradition at jeg altid laver jule-dekorationer, sammen med min Mor. De sidste par år har lidt flere i familien, så været med og det gør det bare endnu mere hyggeligt. I dag har vi så fået lavet en masse smukke dekorationer. Jeg har ikke tal på hvor mange vi ialt fik lavet, men jeg lavede selv 3 stk. En til os selv, en til min Mormor og en til min Farmor. De 3 forneden på billedet er dem, jeg selv har lavet og den til venstre med den lilla sløjfe, er den til os selv. Jeg har virkelig hygget mig i dag. Den tradition håber jeg vare for evigt. Det er som om det lige, kick starter jule stemningen lidt. Da vi var færdige med dekorationerne, hygge vi med hjemme bagte boller, varm kakao og æbleskiver.

Nu er vi hjemme og Søren har været i kælderen efter Jule pynt. Så resten af dagen i dag, står på at pynte til jul, hygge og slappe af. Håber også i har haft en fantastisk Lørdag og er klar til December.

29. november 2013

En lille nisse fra Mor..

 

Det er blevet en tradition at jeg får en lille nisse af min Mor, her op til jul.
I dag kom hun med denne lille fyr, er han ikke sød.
Minder lidt om en anden jeg har, som i kan se HER

28. november 2013

Madvanerne skammer sig.



Haps sagde det og for 5 gang i denne uge, spiste jeg kage.. Mine mad vaner skammer sig rigtig meget pt. Jeg har stort set ikke lyst til mad og hver gang jeg tænker på mad, får jeg kvalme. Det eneste jeg rigtig har lyst til, er ostemadder, kage eller chokolade.. Det er virkelig bare ikke det, som jeg har lyst til at stoppe i ansigtet lige pt. Jeg har aldrig haft det så slemt som nu, angående mad. Jeg har ikke være på vægten længe og frygter den. Jeg får hverken det rigtige at spise, nok at spise og samtidig drikker jeg stort set heller ikke andet, end cola zero for tiden. Den anden dag opdagede jeg at jeg ikke kunne huske, hvornår jeg sidste havde drukket vand. Jeg har snakket lidt med psyk om det, men de vil lige se tiden lidt an.. Jeg vil virkelig gerne ha det bedre, men ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op, synes jeg har prøvet flere forskellige ting og pt er målet bare, i det hele taget at få noget af spise. Jeg har en plan om at jeg fra det nye år, igen skal vende tilbage til den sunde livsstil, men hvis det her fortsætter, så ved jeg ikke om jeg kan.. Krydser fingre for at det bare er fordi, jeg pt er utrolig psykisk ustabil og at det snart går over.

Kender du den der følelse, man kan ha' når man bare er ved at kaste op, hver gang man tænker på mad?

Psykisk syg i Julen.

Jeg er med i EN AF OS panelet. EN AF OS er en kampagne som startede i 2011 og som sætter fokus på psykisk sygdomme. En gang imellem, får vi et spørgeskema på mail og jeg vælger altid at deltage. Synes det er vigtig at man er med til at sætte fokus på de problemer, der følger med og at man kan sprede mange af de gode budskaber. Denne gang handlede vores spørgeskema om, hvordan det er at være psykisk syg, her i Julen. Jeg går altid lidt i hi her op til jul og jeg ved at jeg stort set hver år, har en periode her ved november og december hvor jeg intet overskud har. Samtidig er der jo en masse ting man rigtig gerne vil, men jeg er i disse perioder, nød til at vælge mine kampe med omhug. Det vil sige at jeg kun deltager i ting, jeg ved jeg kan overskue. Jeg lovede mig selv sidste år at jeg resten af mit liv, vil være mindre stresset i julen og at det er okay at jeg ikke kan nå alt. Det løft gav sidst år pote, endte faktisk med at blive min bedste jul, nogen sinde og jeg nåede også alle de ting jeg gerne ville. I år føler jeg mig lidt mere sårbar og lidt mere stresset, men har lovet mig selv at tage det så roligt, som jeg nu kan. Jeg er sikker på at denne jul, bliver lige så fantastisk som sidste år.. Det skal den bare.. ha ha... Der er rigtig mange ting som er svært i julen for en som mig, jeg snakker ikke ret tit med andre om det, for det skaber ofte større problemer. Kender du nogen, som også har en psykisk sygdom, så pas på dem i julen.


                            

Nogen af de hurtige..

Tænkte at jeg lige ville skrive, et par af de hurtige i dag.

1: Søvnen er stadig noget møg, men mon ikke det snart bliver bedre.
3: Fik skiftet sengetøj, luftet dyner og redt en lækker frisk seng i dag.
4: Har ordnet en masse vasketøj og lidt oprydning.
5: Fik lavet min nevø's jule overraskelse færdig.
6: Hotdog's til aften.
7: Nydt et lækkert karbad.
8: Set Operation X i tvet
9: Slapper af på sofaen.
10: Vil nu skrive det Jule-indlæg til Gizmo's Julekalender.
11: I morgen vil jeg pynte til jul.
12: Glæder mig for vildt til Advent's-Kalenderen for Bloggere.

Har alt i alt været en okay dag, håber også i har haft en god Torsdag.

27. november 2013

Vi pynter op til jul.

Dagen i dag, har jeg brugt samme med min svigerinde og nevø, ude hos min Mormor og Morfar. Min Mormor spurgte for længe siden, om der ikke var nogen der havde lyst til at komme og hjælpe dem med at pynte op til jul, så det var vores mission i dag. Vi lagde dog ud med at hygge med lækker smørrebrød og snak. Fik da også lige hygget lidt, med min lille charmetrold af en nevø. Hans små smil og grin går lige i hjertet. Min Mormor ejer enorme mængder af julepynt og vi fik da det meste af det frem og sat på sin plads. Det sætter virkelig gang i en masse gamle og hyggelige minder fra min barndom, så det har været enormt hyggeligt. Det er samtidig rigtig svært at se ens bedsteforældre bliver ældre, men jeg prøver at nyde den tid vi har og lidt jule hygge, er da en af de bedre ting man kan hjælpe med. Jeg har desværre ikke altid det overskud, jeg godt kunne tænke mig, men når vi ses nyder jeg det, uanset om det koster lidt kræfter på kontoen. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage et par billeder af min Mormors jule pynt, da hun har nogle utrolig søde nisser, men i kampens hede, kom jeg totalt fra det og det fortryder jeg da lidt nu, men sådan er det. Tænker at i ikke skal snydes for et hyggeligt jule billede, så har fundet et fra sidste år, hvor jeg havde vundet en stor flot jule-buket til min Mormor.


Nu mangler jeg jo så bare at få pyntet op til jul herhjemme, men tænker at jeg evt kan nå det på Fredag. Først skal jeg lige ha min jule overraskelse til min lille nevø færdig og lørdag skal vi over til min mor, sammen med familien og lave jule dekorationer. Julekort er heller ikke købt endnu, men mon ikke jeg når det hele alligevel, tager en ting af gangen og så går det nok alt sammen.

Er du stesset over at der nu, er under 1 måned til jul??

Overhovedet ikke træt.

Ligger her i sengen. Klokken er 02.31 og burde sove, men er overhovedet ikke træt.. De kloge siger at man ikke skal gå i seng før man er træt, men man er jo nød til at gå i seng, på et eller andet tidspunkt. Ja og lige det råd, passer vidst overhovedet ikke på mig. De sidste ca 7 uger har min søvn været noget fuck, for at sige det lige ud. Synes efter hånden jeg har prøvet alt for at falde i søvn, men intet virker. Kæmper for at holde humøret oppe, men det tager kræfter. Jeg vil nu endnu engang tage kampen op, for søvn vil jeg sku ha i nat. Skal jo være frisk nok i morgen til at pynte til jul, ved min Mormor og Morfar, sammen med min svigerinde og søde nevø. Nu vil jeg lukke mine øjne og be til at ham der Ole lukøje, kan finde vej forbi mig i nat. 

25. november 2013

Pasta!


Jeg elsker bare pasta, det er virkelig i top 5 over mine livretter. Vi laver altid pasta sauce, så der er til to dage, så det har vi fået i går og i dag. Nu jeg er igang med at Buzze, Knorr Bouillon, så røg der også både en terning i pasta vandet og en i saucen. Jeg bruger ikke så tit bouillon terninger i mine pasta retter, så det var ret nyt for mig, men det var bestemt lækkert og noget jeg godt kunne finde på at gøre igen. Kunne du tænke dig at blive tester for buzzador, så klik på linket herunder.

24. november 2013

Volbeat Koncert i Boxen.


Dagen jeg har vente på i næsten et år, kom endelig i går. De koncert billetter har hængt på køleskabet, alt alt for længe, efter min mening, men det var bestemt vente tiden værd. Jeg tror, jeg har regnet mig frem til at det er 6 gang, jeg ser Volbeat live og det er altid en kæmpe oplevelse. Faktisk troede jeg at vi skulle stå på gulvet, men da vi kom ind viste en kontrollør os op mod siddepladserne. Vi sad helt oppe i venstre side, dog på første række, ca 25 pladser fra scenen. Det er første gang jeg rigtig prøver at sidde ned, til sådan en koncert og det passede mig faktisk fint. Vi havde snakket om at tage en overnatning, men jeg valgt at vi skulle spare pengene og at jeg ville køre hjem. Så lige i dette tilfælde, var det helt fint at vi så havde siddepladser.

Koncerten var som altid helt i top, kunne dog godt ane en smugle at de friske fyre, har været på en enormt lang tour, men samtidig virkede de oprigtig glade, for at være tilbage i Danmark, så det opvejede hinanden ret godt. Det kan dog godt ærgrer mig en smugle at de kun spiller to store steder i DK. Savner helt vildt at se dem på Posten i Odense, da det bliver meget mere nærværende. Når det så er sagt, så var det nok en af årets fedeste oplevelser og jeg vil altid huske den fantastiske stemning der var i Boxen i går aftes. Den stemning får man bare ingen andre steder. Sidst men ikke mindst, bliver jeg nød til at nævne at Michael Poulsen også kastede sig ud for at crowd surfe og opfordrede også andre til at gøre det samme. Det satte gang i en hel bølge af folk der blev båret rundt og at se det oppe fra, var helt vildt.  Han gav sig 100 % på denne helt fantastiske aften..

 

22. november 2013

Pakken er sendt afsted..


I år har jeg startet en advents-kalender for bloggere. Vi er 8 der deltager og du kan se, dem der er med i indlægget - Advents-Kalender for Bloggere. Den anden dag, var jeg i Rosengårds Centeret og der fik jeg også købt de 4 gaver, jeg skal sende afsted til Marie. I dag har jeg pakket dem ind, skrevet et lille kort og sendt pakken afsted. Glæder mig enormt meget, til det bliver advent og til at se, hvad de andre deltagere finder på. Skønt at i vil være med.

Kæmper.

Hvis du følger lidt med, så ved du at jeg skulle til samtale i dag på psyk. Jeg har ikke været der i ca 2 måneder, fordi de aflyste min sidste samtale. Jeg har virkelig haft brug for at snakke med dem og få sat nogle ting på plads. Alene at komme afsted i dag tog kræfter. Ja bare at komme op af sengen, skulle jeg virkelig tage mig alvorlig sammen til. Selv om jeg havde glædet mig, frygtede jeg det også lidt. Har ikke været på toppen længe og der er nok gået for lang tid siden, jeg har været der sidst. Jeg kom afsted og den første del af turen gik ok, men så kom jeg til middelfart og da jeg tog afkørslen, var jeg lige ved at gå i panik. Tårene løb ned af kinderne på mig og jeg måtte lige ha vinduet rullet lidt ned, for at få ordenlig luft. Fik pulsen ned og få minutter senere, var jeg ved psyk.

For at opfriske hukommelsen lidt for jer læser, kan jeg fortælle at jeg har gået til samtaler på psyk ca 1 gang om måneden, siden jeg var indlagt for ca 6-7 år siden. I perioder føler jeg ikke, jeg har så meget brug for dem og i andre perioder, kan jeg virkelig ikke undvære mine samtaler. Pt kan jeg ikke undvære mine samtaler, uden dem kan jeg ikke fungere ordenligt. Det giver mig mulighed for at snakke om de svære ting og få sat nogle tanker på plads. Normalt snakker jeg med min social rådgiver, men når jeg har det rigtig skidt som nu, snakker jeg også med Overlægen. Måske er det lidt underligt at jeg bruger min social rådgiver på psyk, som behandling, men hende og jeg, har fra dag 1 haft nogle rigtig gode samtaler og derfor fik jeg lov til at beholde hende og samtidig ha overlægen med på sidelinjen. Hvis du vil vide hvordan jeg blev syg, så tjek indlægget: Lynet slog ned!

Nå, men tilbage til i dag. Hun kunne tydeligt se på mig at jeg ikke var i topform og spurgte som det første, om jeg ikke ville ha et glas vand og nogle servietter. Havde i dagens anledning selv tasken fuld af lommeletter, men vandet var skønt. Jeg havde svært ved at starte i dag og mine ord var ikke så naturlige, som de plejer, men jeg fik det ud af kroppen lidt efter lidt. Hun er fantastisk fordi hun kender mig og ved at jeg inden for ca 10 sekunder er alle følelser igennem. For andre virker det måske enormt voldsomt og forvirrende, men hun høre og ser hvert signal. Normalt snakker vi i ca 45 min, men hun gav sig virkelig tid, til at lytte til mig i dag og endte med 1 time og 20 min. Lige der var vi begge godt brugt i hovederne og jeg havde svært ved at sætte mine ord sammen. Hun ville hurtigt finde en tid hos overlægen og samtidig skal jeg huske at maile eller ringe, hvis der er noget jeg har brug for. Vi snakkede også lidt om sove medicin. Jeg har aldrig prøver det og altid været meget imod det, men nu køre jeg på 6-7 uge med dårlig søvn, så hvis det ikke ændre sig meget snart, må jeg prøve med medicin. Der er bare grænser for hvad kroppen kan holde til og jeg vil bare ikke helt derud, hvor jeg virkelig ender i et sort hul igen. Min krop har aller mest lyst til bare at gi helt slip og gemme sig for hele verden, men mine tanker vil kæmpe og den blanding giver forvirring og stress. Det er nogle år siden, jeg sidst har haft det så skidt som nu, men det er en kamp jeg VIL kæmpe og jeg ved at jeg 100% kommer ud på den anden side. Ville faktisk ønske at jeg kunne råbe ud til hele verden, hvad det er jeg går igennem, men det kommer der bestemt intet godt ud af, så jeg nøjes med psyk. Alt i alt var det en kanon samtalt i dag og jeg glæder mig til en snak med overlægen. Nu vil jeg kravle i seng og efter denne dag, må jeg da kunne sove ordenligt. krydser fingre..  Nat Nat..

21. november 2013

The Hunger Games - Catching Fire

Kæresten havde tidlig fri i dag, så vi havde planlagt at tage i biografen og se Hunger Games. Jeg har glædet mig som et lille barn og det var der god grund til. Det er virkelig en mega fed film og jeg kan næsten ikke vente på at den næste kommer. Det er faktisk alt for spændende lige nu. Vil ikke afsløre for meget om filmen, men fuck den er god.
 Det er altså fedt at der står navne på skuespillere på toilet dørene. Fik prøvet bio-spillet for første gang og vandt. (spillede alene). Der var seriøst for mange teenage-piger i biffen i dag. Der var både skrig og tåre. Er man virkelig sådan i den alder. Ha Ha.

20. november 2013

Øverste etage er i stykker.

Er bare ikke på toppen for tiden og har længe virkelig savnet mine samtaler på psyk. Den sidste aftale, valgte de desværre at aflyse, så det er vel snart 2 måneder siden, jeg sidst har været dernede. Jeg er der normalt hver 4 uge. Jeg har en masse tanker på øverste etage, som jeg trænger til at få ud af mit system. Heldigvis er ventetiden næsten forbi nu, skal nemlig til samtale i morgen. Glæder mig utrolig meget og håber virkelig, det kan hjælpe mig lidt. Jeg har ikke skrevet så meget på bloggen, om hvad der foregår derinde i mine tanker, føler ikke rigtig det er noget som skal ud til offentlig skue. Det er længe siden jeg har haft det så skidt, som jeg har det nu, men jeg ved at jeg en dag nok skal komme ud på den anden side, lige nu er det hele bare rigtig hårdt. Det værste er at det er begyndt at påvirke mig på flere og flere hverdags ting og det er et tydeligt tegn på at der er nød til at ske et eller andet. Der sker nok ikke et mirakel til min samtale i morgen, men jeg er sikker på at det bliver godt.

Nu vil jeg kravle i seng og så håber jeg på en god nats søvn. Skal nemlig tidlig op.. Nat Nat..

Buzzador - Knorr Bouillon.


Er igang med at buzze for første gang og nu skulle de Knorr Bouillon Terninger så testes. Derfor har vi fået millionbøf til aften, med kartoffelmos. I Kartoffelmosen kom vi både kartofler, løg, blomkål og en grøntsags bouillon terning. Det blev super lækkert. I selve saucen, bruge vi så en okse bouillon terning, men det var der ikke rigtig noget nyt i, for sådan gør jeg stort set altid. Det giver lige det sidste. Jeg er nok lidt gammeldags, hvad mad angår og bruger generelt bouillon terninger i mange ting. Jeg synes faktisk godt at jeg kunne smage at der var sket noget nyt med knorr's bouillon terninger, men det gjorde det bestemt kun bedre.

Kunne du også tænke dig at teste forskellige produkter, så er det måske noget for dig at buzze for buzzador. Hvis du er interesseret kan du klikke herunder:

Chok over dårligt råd.

Jeg er i chok. En mor til en 17 årig pige, skriver i en facebook gruppe, fordi hendes datter har angst og han været hele systemet igennem. Intet hjælper pigen og hvad gør man så? Der kommer mange gode og støttende kommentarer, men hvad ser mit øje, en nævner hash, da det beroligere. Jeg ved at en del mennesker med angst, ender med at gå den ulovlige vej og selv medicinere, men jeg bliver så gal. Punkt 1: ja det beroligere, men det er ikke behandling af en årsag og det er simpelthen fordi det ikke løser problemer. Man slukker for sig selv og skubber problemerne ud i fremtiden. Punkt 2: hvorfor overhovedet nævne det, over for en mor til en pige på 17 år. Skal hun nu også ødelægges med det lort?

Jeg var i chok og det nævnte jeg også både i gruppen og over for administratoren til gruppen.  Det er bare ikke iorden at man sådan et sted, råder andre åbent til at ryge hash. Det er virkelig ikke vejen frem. Der er da bedre råd end det. Gruppen har heldigvis tager hånd om det og skrevet at de ikke ønsker at man i åbne samtaler snakker eller giver råd omkring Hash. Det tager jeg virkelig hatten af for, det er så vigtig at man har fokus på at man ikke acceptere den slags dårlige råd.  

19. november 2013

Biffen på Torsdag.

Kæresten fortalte lige i dag at han har tidlig fri på Torsdag, så vi blev enige om at så kunne vi tage i biffen igen. Vi har faktisk lige været i biffen her i weekenden, men man kan vel ikke gå for meget i biografen?

Vi har i weekenden fået set The Hunger Games 1, for at opfriske hukommelsen lidt. Ja, jeg husker desværre ikke så godt mere. Nu er den set og så er vi klar til at se 2'eren på Torsdag. Glæder mig helt vildt og det fedeste er at det ikke er en 3D film, så vi slipper for de dumme briller.

Min Mor's mand havde lige en biograf boks, han ikke mener han får brugt, så den har vi købt til 100 kr. Så spare vi da lidt penge på turen. Det er virkelig blevet dyrt at gå i biografen.

Skøn tur i skoven.

Dagen i dag har været super skøn. Jeg har været en tur i skoven med familien og selv om det startede med regn, så stoppede det hurtig igen og det bliver en fantastisk tur. Vi fik nydt skoven og samlet lidt forskelligt ind, til de jule-dekorationer, vi skal lave her d 30 november. Efter turen i skoven, kørte vi hjem til min mor og fik hjemmebagte boller. Mums. Når man hygger sig så flyver tiden, så pludselig blev klokken mange og jeg var først hjemme ca. kl 19. De der dage er guld værd og det giver mig bare livsglæde. Jeg havde desværre ikke taget mit kamera med, da det virkelig regnede da vi kørte hjemmefra, men det fortrød jeg godt nok, da jeg stod midt i skoven.

Nu hænger jeg på sofaen og ser valg i tvet. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det ender i vores kommune. Sidste gang var der utrolig meget drama her i Nordfyns Kommune og jeg håber godt nok, at de kommer frem til en bedre løsning denne gang.

Håber også at i har haft en super dejlig valg-dag.. :)

Et par ord.

Tænkte at jeg lige ville skrive et par ord. Kender i det der med at man gerne vil blogge, fortælle lidt om dagen, ugen eller andet, men man kan ikke rigtig finde ord eller få det hele, til at hænge sammen. Nå, men det er vel også lige meget, jeg prøver lidt alligevel, så må det gå som det går.

Weekenden har været helt kanon. Vi var til min Mors fødselsdag og ellers har vi bare hygget os, været i biffen og slappet af med min dejlige kæreste.

Søvnen er noget lort for tiden, i nat sov jeg først ved 5 tiden. Jeg ved at det i perioder er noget møg og at det går over igen, men lige nu er jeg sku træt af det. Håber det snart vender lidt igen. Håber det kan hjælpe lidt at jeg skal til samtale på psyk på Torsdag.

I dag har jeg været i Rosengårds centeret og shoppe lidt. Fik købt pakker til advents kalenderen og glæder mig til at få dem pakket pænt ind og sendt afsted. Synes det var svært, men nu er de købt og håber virkelig at Marie kan lidt pakkerne.

Jeg kæmper stadig, for at få min jule-overraskelse til min nevø færdig, der mangler lige det sidste og glæder mig til at være færdig.

I morgen skal der stemmes og bagefter, skal jeg en tur i skoven med familien. Vi skal samle lidt ind til vores juledekorationer, som vi skal lave her sidste weekend i november. Glæder mig rigtig meget.

Nu vil jeg kravle i seng og se om jeg ikke kan få en ordenlig nattesøvn.. :)

18. november 2013

Første Halo.


Natten til Mandag, oplevede jeg det smukke Halo fænomen. Ordet Halo er oprindelig græsk og betyder cirkel. Det er en smuk lysende cirkel, som faktisk både kan ses rundt om solen og om månen, som på mit billede. Jeg kunne ikke rigtig sove sidste nat, så klokken 3, skulle jeg lige ha lidt luft ind og der opdagede jeg, den smukke cirkel. Det er aller første gang jeg oplever fænomenet Halo og måtte bare ha et billede. Synes generelt det er svært at tage billeder af månen, men man kan se cirklen og det var lige det vigtigste, på det tidspunkt. Det var så smukt og man bliver virkelig draget af det.

Har du oplevet Halo?

I still remember.


Jeg husker tydeligt første gang, jeg mødte min kæreste og allerede inden han trådte ind af døren, havde jeg sommerfugle i hele kroppen. Mit største ønske var bare at han skulle være min for altid og heldigvis faldt han for min charme og kabalen gik op. Det føles bare så rigtig at vi er sammen og jeg elsker ham, mere end ord kan beskrive. Kærlighed er så fantastisk og jeg føler mig enormt heldig. Jeg vil aldrig glemme, den første gang jeg mødte ham, vores første kys eller første gang jeg gemte mig i hans trygge arme og det er lige så fantastisk i dag, som første gang jeg mødte ham.

Elsker dig mere i dag, end i går,
 men mindre end i morgen.

17. november 2013

Advents-Kalender for Bloggere.


Julen rykker nærmere og det betyder at det er tid til en advents-kalender. Sidste år gjorde jeg ikke, det store ud af julen her på bloggen, men i år har jeg sat gang i en advents-kalender for bloggere. Vi er ialt 8 som deltager og jeg glæder mig helt vildt, til det bliver advent nu.

Deltagerne er:

Jeanette Krohn Henriksen - JeasBlankeTanker
Randi Frederiksen - Ilhja
Marie Brisson Samuelsen - Læsehesten
Mette Doctor Lund - A view into my life.
Sarah Nadia Olsen - If you only knew
Janni Iversen - Gulde
Hejdi Norup - Hejdiii
Camilla Josefine - Camillajb

Alle deltagere skal sende 4 små pakker, i 1 pakke til en anden blogger, inden første søndag i advent. Pakkerne må ialt, max koste 100 kr, det vil sige ca. 25 kr pr pakke, men finder man noget, som evt er billigere, er det også helt okay. Hver søndag i advent, åbner man så en af pakkerne og viser den på sin blog. Skriv gerne på pakkerne, hvilken pakke, der er til hvilken søndag og kunne være hyggeligt, hvis der også fulgte et lille julekort med. Husk at link til hinanden, i jeres indlægs. Jeg har netop trukket lod om, hvem der skal sender til hvem og her kan i se, hvordan det endte:

Jeanette skal sende til Marie
Randi skal sende til Janni.
Marie skal sende til Randi
Mette skal sende til Jeanette
Sarah skal sende til Camilla
Janni skal sende til Mette
Hejdi skal sende til Sarah
Camilla skal sende til Hejdi

Husk lige at skriv jeres mail eller anden kontakt info under dette indlæg, så i kan udveksle adresser osv. Hvis du ellers har spørgsmål, så skriv endelig til mig. Husk at få pakkerne sendt afsted i god tid. Der er faktisk kun 14 dag til 1. søndag i advent.

Første Buzz...



Det er nu, lige over et år siden at jeg tilmeldte mig, som buzzer ved buzzador. Jeg har ventet med spænding lige siden, på at få lov til at prøve det. Langt om længe var jeg heldig at blive udvalgt til en kampagne og pakken er så kommet, her i weekenden. Glæder mig virkelig til at prøve det.

Kunne du tænke dig at blive buzzer for buzzador og være med til at teste forskellige produkter, kan du klikket på linket herunder.

16. november 2013

Gravity


Kæresten var så sød at invitere mig i biffen her til aften, sådan helt spontant. Selv om vi har været til fødselsdag og jeg var godt brugte, var det alligevel lige det, jeg trængte til. Elsker bare når han foreslår at vi skal noget helt spontant.




Vi så filmen Gravity og jeg er faktisk positivt overrasket, det var en super god film og den havde rigtig mange flotte effekter. Historien er måske ikke raket videnskab og man kender stort set handlingen fra start, men som sagt, er det en virkelig god film. Jeg er virkelig ikke tosset med 3D og bander det langt langt væk, men der er steder i filmen, hvor det virkelig fungere, dog manglede jeg tit at billedet var skarpt, men sådan er det åbenbart bare med 3D. Skal dog siges at der er 2 steder i filme, hvor jeg var mere en over ordenlig imponeret, det er nok min bedste 3D oplevelse, selv om jeg ikke er helt tosset med at indrømme det. Jeg vil helst ikke gå mere i detaljer, da jeg synes folk skal danne sig deres eget indtryk af filmen.

En uge til Volbeat.


Så er der kun en uge til vi skal til Volbeat koncert.
Fuck hvor jeg bare glæder mig helt vildt.

15. november 2013

Movember 2013

Movember

Tænker at de fleste i dag, godt kender til begrebet Movember, så forklaringen springer jeg lige let og elefant over. Sidste år lokkede jeg kæresten til at deltage, starte en indsamling og lægge skæg til. Dog var der ikke den store opbakning, så vi springer det over i år, men jeg støtter stadig. I går aftes fandt jeg en sjov app som hedder SirMadam, hvor man kunne sætte et moustache på sit eget billede. Prøvede lige med mit Trolde billede fra TrollMe app'en, Ha Ha.. Klik evt på linket under billedet, hvis du ønsker at støtte mænd i kampen, det er virkelig en god sag.

Hyggeligt Besøg.

Instagram - Jeakh

I dag har vi haft besøg af mine søde veninde Carina. Kan seriøst ikke rigtig huske hvornår jeg sidst har set hende, men det er bare alt alt for længe siden. Jeg blev så glad da hun skrev i går at hun var på fyn og at hun ville kigge forbi. Vi aftalte derfor at vi skulle hygge med frisk bagte boller og varm kakao. Det var virkelig dejligt at se hende og bare hygge. Håber snart hun kommer igen. 

P.S: Kender i det der med, man bare får bagt de perfekte boller og så skal man lige smage en og så glemmer man at man har en plade mere i ovnen?  Plade nr. 2 måtte i skraldespanden, øv.

Enten - Eller?

Jeg tænkte lige at jeg ville lave en lille leg, som vidst hedder Enten - Eller?

Jeg nævner to tilfældige ting og så skal jeg vælge hvilken, jeg bedst kan li' og evt skrive hvorfor. Hvis du synes det er en sjov leg, kunne det være hyggeligt, hvis du hoppe med på legen?

Fisk eller Bøf?
Jeg vil altid vælge en god bøf, det er ikke fordi jeg ikke kan li fisk, men er langt mere til kød. Dog i begrænset mængder. Jeg er tit typen der falder mere for tilbehøret.

Spar op eller minus på kontoen? 
Jeg mangler kun 6 måneder på mit lån, så er jeg totalt gælds fri og det betyder at jeg har 1500 kr mere om måneden. Jeg er god til at passe på mine penge og vil aller helst spare op, sådan har det dog ikke altid været.

Film eller TV-serier?
Jeg er helt klart mest til film og har altid elsker at se film. Jeg er dog begyndt at se lidt serier, men er ikke så god til at huske, hvornår de kommer og at man skal følge med.

Vild fedt eller Hygge med kæresten.
Førhen ville jeg til hver en tid ha sagt vild fedt, men de horn har jeg fået slebet og det har givet en del hæklefejl i kysen efterhånden. I dag vil jeg til hver en tid, vælge hygge med kæresten over en fest. Jeg går max i byen 3 gange på et år, tror jeg og det er mere end nok for mig. 

Se smart ud eller føle sig tilpas?
Jeg går ikke ret meget op i mode og det er ikke vigtig for mig at se super smart ud. Det aller vigtigste for mig er at jeg er god tilpas i mit tøj og at jeg ikke skal rette for meget på det eller at det sidder for stramt. Fandt ud af for kort tid siden at det der med nylon strømper, bare overhovedet ikke fungere på min krop. Ha Ha..

En god Bog eller surfe på de sociale medier?
Jeg er ikke ret god til at læse, ikke fordi jeg ikke kan, men fordi jeg hurtig glemmer hvad jeg lige har læst. Det ender derfor ofte med at jeg læser de samme 4 linjer igen, igen og igen. Derfor vil jeg vælge de sociale medier eller nettet generelt. Læser mange blogs, nyhederne og stalker folk.. ;)

A-Menneske eller B-Menneske?
Ville ønske at mit svar var A-Menneske, det gad jeg bare såå godt. Desværre er jeg B-Menneske eller måske er jeg X-Menneske, hvis der er noget der hedder det, min søvn rytme svinger utrolig meget, men generelt fungere jeg bedst om aftenen. Jeg er ikke god til at stå tidlig op, men det handler nok mere om min situation.

Hmmm... Denne leg er sjov, kunne sagtens blive ved, men må hellere være fornuftig og kravle i seng.

14. november 2013

Sådan har jeg det tit.


Kender i det der med at man får sagt en masse og bagefter, tænker man.... Hvorfor var det lige jeg sagde sådan?? Sådan har jeg det jævnligt, men heldigvis ved folk omkring mig, hvorfor jeg nogen gange taler før jeg tænker, eller omvendt. Vi er kun mennesker og ja, vi laver alle fejl. Ofte komme mine ord forskelligt ud, alt efter hvilken følelse jeg har, på netop det tidspunkt, hvor jeg åbner munden. Mine følelser vinder ofte, over de ord, jeg egentlig prøver at formidle. Jeg fortryder sjældent de ting jeg siger, men ofte måden jeg siger det på. Især fordi jeg ved at kan forvirre eller såre andre. Heldigvis ved jeg at det er noget jeg er blevet meget meget bedre til og som jeg stadig kæmper for at blive mester i. Udtryk, følelser, kropssprog og ord, skal helst følges ad, det gør det ikke altid i mit tilfælde. Det er et af de puslespil, jeg kæmper for at få til at gå op.

De der hurtige..

Der sker ikke det store her hos mig for tiden, så i får lige et par af de hurtige i dag.

  • Søvnen er noget fuck, men det skal ikke ødelægge humøret.
  • Kæresten er syg, så hygger lidt om ham.
  • Har fået købt fødselsdag gave, til min Mor i dag.
  • Jeg kæmper for at få mine jule-overraskelse til min nevø færdig.
  • Jeg er gået lidt i hi, men det er okay. Hygger mig. 
  • Trænger til at komme til samtale på psyk, det skal jeg heldigvis om en uge.
  • Jeg er ikke specielt social for tiden, men de perioder har vi vel alle.
  • I morgen får jeg besøg af min veninde Carina, det er alt for længe siden.
  • I morgen skal vi hygge med ny bagte boller og varm kakao. 
  • I weekend skal vi fejre fødselsdag for min mor.
  • Aftenen står på Karbad, De Bortførte Børn i tvet og Hygge.
  • Skal også lige ha lavet et indlæg, om den blog advents-kalender vi skal lave.

9. november 2013

Spontan besøge.

I går aftes fik vi spontant besøg af min bonus søster Henriette. Det er efterhånden noget tid siden, hun har været forbi, så det var virkelig hyggeligt. Endte også med at vi bare hang ud på sofaen og snakkede helt til kl 4 i nat.


Ja det er så ikke lige den bedste video, men den beskriver meget godt, hvad vi lavede hele aftenen i går.. ha ha. Sådanne aftener er altså bare super hyggeligt. Elsker de der spontane aftaler.

8. november 2013

Hygge Weekend.

Denne weekenden står bare på max hygge med kæresten. Vi snakkede i Tirsdags om at vi virkelig, bare trængte til en weekend, hvor vi intet skal og bare kan hygge os. Vi har planlagt lækker mad, både til i dag og til i morgen, men det er sådan set også det eneste der er planlagt. I dag står den på store bøffer med champignon, ovn kartofler og rødvins sauce. I morgen skal vi ha andesteg med det hele. Glæder mig virkelig til en hyggelig weekend, med min vidunderlige kæreste. Det bliver fantastisk.

Hvad skal du lave i weekenden??

3. november 2013

Barnedåb.

Vi har i dag været til min lille dejlige nevø's Barnedåb. En dag som vi har ventet længe på. Efter rigtig mange gætterier, skulle vi endelig høre hans navn og jeg er meget stolt over også at skulle stå fader. Det gik super godt i kirken og var meget overrasket over, hvor god præsten var. Der var virkelig hjerterum i den kirke. Ja og nu kan jeg så afsløre at min lille nevø fik navnet Viktor.


Kunne ikke lige vise jer et billede af min søde nevø, så i må nøjes med et ret spontant et af mig, den stolte faster og mit søde bordkort. Kiggede lige alle billederne igennem før og det var så lige, det eneste billede af mig, hvor jeg står alene. Faktisk sidder jeg med en lille tåre, efter at ha kigget billeder igennem, der var lige et par stykker, der virkelig ramte i hjertet. Kun glædes tåre, skal det lige siges. Det har virkelig været en super dejlig dag og en helt perfekt barnedåb for lille Viktor.

2. november 2013

Blomster Hygge.

I går var jeg med min Mor, en tur ude for at købe blomster. Hun skulle lave nogle søde bord dekorationer til Barnedåben, som vi har været til i dag. Vi ledte med lys og lygte, efter bare en enkelt blå blomst, men det var desværre en umulig opgave. Det endte med lidt forskellig hvide blomster og så gik min Mor ellers igang. 


6 dekorationer skulle der laves og jeg blev assistenten. Klippede lidt grønt i haven, hentede blomster, klippede båndet til osv. Det var super hyggeligt og det endte med nogle meget søde dåbs dekorationer. Jeg var også så heldig at få en med hjem, efter festen i dag. :D


Disse hygge stunder med min Mor, er noget jeg sætter mere og mere pris på. 
Vi er blevet rigtig gode til at lytte til hinanden og snakke sammen.
Tak for en super hyggelig dag i går Mor, hvis du kigger med.