Dette er den eneste weekend i december, hvor vi ikke har nogen aftaler og det nyder vi. Næste weekend skal vi til barnedåb, weekenden efter det, skal jeg til julekoncert og så skal vi hygge med svigerfamilien. Ja og så er det pludselig juleaften. Forstår ikke at der kun er 3 uger til.
Søren og jeg har i dag været en tur inde og se HCA Julemarkedet i Odense. Normalt tager vi derind når mørket er faldet på, men ikke i år. Det er helt klart smukkest i mørke, men også hyggeligt om dagen. Vi købte ikke rigtig noget, et par lune æbleringe med kanelsukker og en jule kage. Synes de er lidt dyre og det er meget det samme, uldsokker, hjemmestikket huer og nisser, smykker, træskeer osv. Stemningen er dog helt speciel i den del af Odense.
Søren hentede burger, på en ny lokal cafe - Cafe Laura. Smagte super godt, men synes det var lidt dyrt. Bagefter pakkede jeg nogle julegave ind og så spillede vi med i Bingo på tv2 - Fuldplade, vi var dog mega uheldige begge to.
Nu vil jeg læse lidt i en bog og så skal jeg vidst bare tidlig i seng i dag, er lidt bagud med min søvn. Håber også i har en dejlig weekend.







Det lyder hyggelig med sådan en gang julemarked. Regner med at vi skal afsted engang næste weekend.
SvarSlet