google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Enlightened
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Enlightened. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Enlightened. Vis alle opslag

20. april 2017

Odense Tour - Ingress Mission.

Søren har stadig påske ferie og vi nyder det. 
Tirsdag og Onsdag, har vi brugt på at tage en stor banner mission i Ingress. 
Det betyder at vi har gået ca 31 km, på 2 dage. 
Vi går ikke specielt hurtig, når vi spiller, så det har også taget os ret mange timer.
Har simpelthen slidt et par bukser op i denne uge og har ret ondt i den ene fod nu.
Nå, men nok snak, ville egentlig bare vise jer lidt Instagram billeder, fra vores tur. 


https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

16. april 2017

Søndags Mission.


Oven på 3 sociale dage, var planen i dag, afslapning. Men pga 2 dage med regn og lækker mad, trængte vi til at komme lidt udenfor. Søren fik den ide at vi lige kunne tage, en lille Ingress banner mission, i Odense. Den var jeg med på og vi spurgte de andre, om nogen ville med. 2 meldte sig frivilligt og så var det ellers afsted. Det blev til en gåtur på ca 12 km og med et lille stop på vejen. Man kan ikke rigtig komme forbi Skovsøen, uden at få en is og den var velfortjent. Det var en hyggelig tur og så kunne vi slappe af med god samvittighed bagefter.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

14. juni 2015

Ingress Enlightened Event - +100M MU.

I går aftes deltog Søren og jeg i et Ingress Enlightened Event. Planen gik ud på at få fjerne en masse, så det var let at lave de store felter. Søren og jeg stod for oprydnings arbejdet på Nordfyn og det gik som forventet. Næsten lidt for let.. Ha Ha..

Til jer der ikke kender Ingress, kan jeg kun sige prøv det, det er super hyggeligt og en god måde at komme ud på : Kig Her - Ingress.

Vi fik fjernet alle spærre links til tiden og fik også selv lavet et enkelt spærre link selv. Bare lige for at sikre at de blå, ikke kunne ødelægge noget for os. Ca kl 01.30 blev der lavet de store felter. Feltet går fra Polen, Tyskland og til Danmark. Ja og det blev ikke kun til et, men der ligger faktisk ca 10 oven på hinanden, så det har givet nogle ret gode mu point. Det har krævet utrolig meget planlægning fra arrangørens side, men det lykkedes.

Da vi var færdige med at fjerne det vi skulle, mødtes vi med et par af det andre fynske spillere. Vi fik lige samlet lidt ting sammen og snakkede om aftenen. Super hyggeligt. :D

Vi var først hjemme lidt over 2 i nat og så skulle jeg lige se lidt Le Mans, så klokken var vidst ca halv 4 inden jeg sov. Det var et super hyggeligt event, men jeg er godt nok træt i dag.

  

23. maj 2015

Ingress Event - Bornholmsk Sol.

Så friske var vi kl 04.40 i morges. Ja det burde jo forbydes at være vågen på det tidspunkt, men vi blev lokket.

Som flere ved, spiller Søren og jeg Ingress og i nat, har der været et kæmpe event i Europa. Så mange portaler som muligt, skulle linkes direkte til samme sted på Bornholm og derved danne en stor grøn sol.

Vi stod op ved halv 4 tiden, hoppede i tøjet, smurte en madpakke og kørte afsted. Vi skulle passe hele Nordfyn og det gik ret let. Bagefter ventede vi på at de fik ryddet lidt op på Sjælland, så der var fri bane og så skulle der ellers linkes. Søren og jeg fik brugt de 42 nøgler vi havde fået og samtidig nåede vi da at nye en lækker solopgang og det smukke vejr.

Der var ca 40 personer her fra Danmark som deltog og jeg må indrømme at selv om det er tosset at stå op midt om natten, så var det da også ret sjovt at prøve. Der blev ialt lavet 3116 links direkte til Bornholm og det skulle åbenbart været en ny rekord..

Vi var hjemme ved 8 tiden igen, tror jeg og så var det ellers bare tilbage i seng. Det blev til en god Morfar på 3½ time, så nu er jeg næsten frisk igen. Jeg synes stadig selv det er ret tosset at vi har været afsted i nat, men det var faktisk også ret sjovt. Om jeg ville gøre det igen, ved jeg ikke, det må tiden vise.


18. april 2015

Ingress.

Ingress
Jeg har nu spillet Ingress siden midt i februar og må indrømme at jeg virkelig er blevet grebet af det. Jeg har nævnt det flere gange her på bloggen, men vidst aldrig rigtig fået forklare hvad det er. Det er vel egentlig en form for virkeligheds sænke slagskibe. Et moderne spil krig for voksne, der er træt af kun at nørde hjemme foran pcen.

Der er to hold:
Blå - Resistance - Smølfer
Grønne - Enlightened - Frøer - De Gode <3

Som i nok kan gætte, så er jeg en del af de grønne og er nu rigtig glad for at det var den farve jeg valgt.

Nå, men selve spillet går ud på at man henter appen ned på sin mobil, går udenfor, finder en portal i nærheden. Man hacker aller portaler for at få ting. Hvide portaler er neutrale, de blå er fjenden og kan angribes og overtages, de grønne er så ens egen holds (hvis man er grøn). Man fylder en portal op med 8 resonater og når man har gjort det, kan de linkes til andre portaler. Når man har linket 3 sammen, laver man en trekant og får derved et felt. Jo flere felter, jo bedre og man kan faktisk også lave dem i flere lag, oven på hinanden. Derud over kan man sætte forskellige skjold ind i portalerne, for at beskytte dem. Det er i meget grove træk, det som spillet går ud på.

Det kan måske alt sammen lyde utrolig indviklet, men når først man har prøvet det er det slet ikke så slemt. Jeg har tidligere spillet en del turf, men Ingress er klart sjovere. Jeg elsker at man er på hold med andre og at man kan lave store grønne felter. Søren og jeg har faktisk også fået gået langt mere, end vi normalt ville og det er klart et kæmpe bonus. Før man ser sig om er det gået 2-4 timer. Jeg er ikke så god til bare at gå en tur, der skal helst være en mening eller et mål og her er Ingress perfekt. Jeg vil gerne indrømme at vi nok står lige så meget stille, som vi går, men det er stadig bedre, end hvis jeg bare er hjemme på sofaen.  

En anden ting er også det sociale ved spillet. Det er helt frivilligt om man ønsker spiller sammen med andre, men jeg synes det er et bonus. Vi har været afsted nogle gange efterhånden og spillet med nogen af de andre, det er altid super hyggeligt.

Synes bestemt i skal kaste jer ud i det, men husk nu - De grønne er de bedste. <3

28. marts 2015

Earth Hour - Zoo in the Dark.

I dag er det Earth Hour Day, det betyder at hele verden samles om at støtte en god sag og sætte fokus på vores klima. På denne dag slukker man verden over lyset i en time. I Danmark er det kl 20.30 - 21.30. Det kan ikke rede vores klima at vi slukker for lyset i den ene time, men vi gør det for at sætte fokus på vores klima. Så vi alle bliver mere opmærksomme på at vi skal passe på vores jord og hinanden.

Jeg har deltaget i dette event 4 gange tror jeg, eller det er vidst kun 2 af de gange jeg rigtig har været hjemme. Jeg synes det er noget vi alle bør støtte op om.

I aften er vi faktisk heller ikke hjemme. Vi er begyndt at spille Ingress og nogen af de andre spillere, har derfor spurgt om vi ikke skulle mødes i Odense Zoo. Odense Zoo støtter nemlig også op om den gode sag og har et event i aften. Man kan komme ind fra kl 18 og det koster kun 50 kr. Tror faktisk også der er event i Aalborg Zoo og Københavns Zoo. Det er mange år siden, jeg sidst har været i Zoo og jeg har aldrig prøvet at være der om aftenen. Der er forskellige ting på programmet man kan opleve og glæder mig helt vildt. Vi skal samtidig spille Ingress og Søren har bagt Banan Kage vi skal ha med. Det værste er at de lover regn, men de andre siger at jeg bare må pakke mig godt ind og så skal jeg jo nok blive tør bagefter.

Støtter du også op om den gode sag og slukker for lyset i aften?