Overdrevet-Kanon-Mega-Super-Fantastisk Sej!

Jeg har endnu engang overrasket mig selv, det er sku næsten utroligt. Personligt er jeg mega stolt af mig selv i dag, kan næsten ikke få armene ned igen.. Hurra for mig <3

I dag har jeg været en tur i Odense for at hente vores nye hamster. Normalt køre jeg jo bil, det er min frihed, men i dag måtte jeg med bussen. Folk der kender mig ved at jeg virkelig har det svært med offentlig transport og at det virkelig er noget af det, som har været sværest for mig. Bilen røg desværre til mekanikeren i går, så der var ikke mange andre muligheder.

Jeg tog en beslutning og sagde til mig selv: Jeanette du kan godt lige tage bussen derind og hjem igen. Søren var sød og hjalp med at finde bus tider og hvilket tog hamsteren ankom med. Så det hele var planlagt og så meget under kontrol som muligt. Jeg tog bussen 13.49 og jeg mærkede selvfølgelig ubehag, men ingen tegn på angst overhovedet. Det er første gang i ca 10 år jeg køre med en bus alene og det gik faktisk okay. Det bliver aldrig behageligt for mig, men nu ved jeg at jeg godt kan og at det er en mulighed hvis der feks er noget med bilen. Nåede lige at komme hjem på en omstigning, så det var jo helt perfekt.

Søren er også stolt af mig, både fordi jeg klarede dagen i går, men også fordi jeg turde tage bussen. Så stolt at han satte en jordbærkage på højkant (eller hvad man nu siger). Hvis jeg klarede tur i dag, oven på alt det jeg var gået igennem i går, så synes han at jeg havde fortjent jordbærkage. Så han havde en rigtig fin jordbærkage med hjem i dag. Jeg skulle jo ellers holde pause med kage og jeg går ikke ind for at belønne med mad, men jeg kan godt lige gøre en undtagelse i dagens anledning. Så nu vil jeg smutte igen, for det er kagetid. <3

Ubevidst tiltrækning af syge mennesker..

Når man har været psykisk syg i så mange år, som jeg efterhånden har, ændre ens venskaber sig helt naturligt.. Maxx'en satte nogle tanker i gang hos mig i dag. Han havde set mit indlæg Bekymring og envejskommunikation.

90 % af de mennesker jeg kender i dag, har eller har haft en form for psykisk lidelse. Er det en dårlig ting? Nogen gange er det nok, men tror faktisk også det er meget normalt. Må indrømme at jeg tit har svært ved at kommunikere med folk, der ikke på en eller anden måde, har haft noget psykisk tæt inde på kroppen. Det er som om folk der ikke kender til det, virker lidt overfladiske på mig. Ikke sagt at de er det, men jeg har lettere ved at snakke med folk, der har lidt mere livserfaring på det område.

Dog har jeg det også sådan, at jeg faktisk synes det er hårdt at ha relationer, til mennesker med psykiske lidelser, hvis de ikke er nået til et punkt, hvor de virkelig kan se at de har brug for hjælp. Folk der måske har det 80% dårligt, men fordi de 1 gang om ugen har en god dag, ikke mener at de har brug for den rigtige hjælp. Kan ikke forstå hvorfor folk ikke, banker i bordet og siger jeg vil ha' et godt liv og hvad kan JEG gøre, så det sker. Med det system vi har i dag, får vi desværre ikke hjælpen serveret, man skal ville kæmpe for sit liv og man skal ikke acceptere, at fylde sig med piller uden også at få løst selve problemet.

Vente tiden blev forlænget..

Kl 11.40 gik jeg ud af døren og var helt sikker på, at min sag ville være afgjort, inden der var gået 1 time. Igen blev jeg lidt snydt af kommunen..

Kørte på Kommunen og gik ind til møde, kun med en smugle angst. Blev præsenteret for 4 mennesker, jeg ikke havde mødt før. Fik en tår vand og prøvede at falde en smugle til ro. De fortalte lidt om, hvem de var og hvad vi skulle snakke om. Først ville de snakke lidt med mig, så ville de snakke alene og i morgen kunne jeg så ringe på kommunen og få afgørelsen... Aaargggghhhh.... Bestem ikke en god måde, at starte et møde på. Synes det er virkelig dårligt informeret, fra deres side af. Har flere gange spurgt min sagsbehandler, om hvordan sådan et møde foregik og det kunne hun faktisk ikke fortælle mig. (Man burde lave en folder faktisk)

Nå, men mødet gik igang, de havde en masse spørgsmål, om hvordan de sidste 3 år er gået og om hvordan jeg har det, lige nu. De var også interesseret i, hvordan jeg ser fremtiden og om jeg evt en gang, kunne se mig selv i job. Synes faktisk mødet gik okay og de var også ret flinke. Fik sagt de ting jeg ville og det jeg kunne nå på kun 15 min. Ja, du læste rigtig, jeg var der kun 15 min. Jeg er lidt chokket over, at de nu ikke fik brugt de 30 min, der egentlig var sat af til det. Jeg kan se bagefter, at jeg kunne ha sagt, mange mange flere ting, men lige når man sidder i det, er det sku svært at holde fokus og koncentrere sig.

Men Men Men: JEG GJORDE DET FANDME. Jeg kom igennem det og det gik faktisk okay, synes jeg selv. Det er virkelig en sejr for mig, at jeg bare deltog i mødet og det nåede jeg også at fortælle dem.

Efter mødet, satte jeg mig ud i bil, pustede ud og fik pulsen lidt ned igen. Krop var nu fuld af raseri, over at jeg igen, skulle køre fra kommunen uden en afgørelse. Havde virkelig håbet, det hele ville være overstået i dag, men nej nej. Svaret kan jeg ringe og få i morgen...

Startede bilen, skruede op for musik og satte kursen. Havde brug for at fortælle nogen, at jeg bestemt ikke var tilfreds, med at jeg ikke kunne få selv svaret i dag. Kørte hjem til min mor, hun stod næsten og ventede på mig i indkørslen, selv om hun ikke vidste jeg kom, havde hun lidt gættet det. Da jeg steg ud af bilen, sagde hun: du ser ikke trist ud, hvordan gik det. Ja jeg er ikke trist, men pisse sur. Vi satte os på terrassen og så gik hele eftermiddagen ellers med at knævre. Noget vi faktisk er mestre til.

1...2....3... Hov Klokken er sku da fem, kunne være jeg skulle finde ham den dejlige og finde ud af noget aftens mad. Vi blev enige om, at når kommunen er så dumme, at gi mig en dags vente tid mere, så gider vi sku ikke lave mad. Så vi kørte på Mamma's i Odense og delte en pasta ret og en pizza. Efter maden kørte vi lige en tur, rundt om skovsøen og så ellers bare hjem på Randi (sofaen).

Hvis du er nysgerrig for hvad der er sket før dette indlæg så læs indlægget : Vente tiden slutter kl 12.00.

Husk at du også kan følge bloggens Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Glæder mig nu bare til det hele er overstået i morgen... :)

Vente tiden slutter kl 12.00.

Har ventet på denne dag siden Januar måned. Ja eller faktisk har jeg ventet i 3 år.

Jeg skal i dag på kommunen og deltage i et mød hvor de skal revurdere min førtidspension. Jeg kunne sagtens ha valgt at jeg ikke selv ville deltage personligt, men vidst også at hvis jeg god kunne og hvis jeg gjorde det ville det være en stor sejr for mig. Så derfor besluttede jeg at jeg bare ville gøre det. Tage udfordringen op i stedet for at begrænse mig selv.  Du kan læse mere om beslutningen i mit indlæg: Jeg gør det sgu! Hvis du vil vide hvorfor jeg får pension kan du læse dette: Lynet slog ned!

Nu ligger jeg så her, på sofaen og prøver at koncentrer mig, om noget andet, for at angsten ikke skal tage over. Har sovet mega dårligt, den sidste uges tid og er rigtig træt, men jeg tror også det nok skal gå. Kan mærke kroppen er helt urolig og angsten sidder lige under huden. Pulsen er lidt hurtigere en ellers, men jeg prøver virkelig at holde den nede ved at trække vejret rigtig.

Faktisk går jeg ikke så meget op i, hvad de vil sige til det møde lige nu. For mig handler det om, at jeg bare gennemføre det. Jeg er også ret sikker på afgørelsen, så derfor kan jeg prøve at fokuserer på, at klare mig igennem. Det kommunen har sagt indtil nu, er at jeg nok igen får 3 års førtidspension. Psyk mener at jeg burde ha en permanent, for at gi mig ro til selv at komme tilbage til livet. Jeg er bare for ung (27 år), til at jeg får en permanent. Vil lige tilføje at jeg ikke har planer om at være pensionist resten af livet, men det stresser mig så meget, at sagen skal tages op hver 3 år. Bruger alt for mange kræfter på det. Så som det ser ud nu får jeg 3 år igen og det er jeg tilfreds med, selv om jeg ved, det tager kræfter fra mig.

Træthed, uro, hjertebanken og angsten under huden, er sådan som jeg har det lige nu, men jeg har det faktisk bedre, end jeg lige havde regnet med. Så derfor er jeg sikker på, det nok skal gå og vil bare gerne ha det overstået nu. Hader virkelig kommunens vente tider. Er man ikke syg i forvejen, så bliver man det fandeme af dem..

Jeg vender lige tilbage senere og fortæller hvordan det gik...

Husk at du kan følge min blogs Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker