google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Overlægen
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Overlægen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Overlægen. Vis alle opslag

10. december 2013

Tankerne blev vendt op og ned.

Jeg har i dag været til samtale med overlægen på psyk. En samtale jeg har ventet på i nogle uger og som virkelig var tiltrængt. Jeg er virkelig glad for at jeg har den mulighed. Han er stort set altid min sidste løsning og som han selv sagde. Ja, vi to ses jo kun, når du ikke er på toppen. Ja det er desværre sådan hans position er, men tilgengæld betyder de samtaler utrolig meget.

Vi fik vendt alle mine tanker op og ned. Det bringer rigtig mange følelser frem i mig, men det er også rigtig godt. Jeg går altid derfra som et mere roligt menneske, selv om det totalt sluger alle de sidste kræfter. Samtalen i dag endte med at jeg nu skal prøve med lidt indslumrings medicin. Noget jeg altid har været enormt meget imod. Jeg har måske ikke decideret været imod det, men mere angst for det. Er rigtig bange for at miste kontrollen. Jeg er dog nød til at prøve det nu, min krop er totalt afkræftet efter 9 uger, med dårlig søvn og for mange tanker. Jeg er stadig meget nervøs for at skulle prøve det, men som sagt, så må det prøves.

Inden jeg kørte fra psyk, blev vi enige om at jeg nu skal holde juleferie. Jeg skal prøve at male et lille glansbillede af mig selv og finde julestemningen frem. Jeg er ikke på toppen inden i, men det betyder ikke at man ikke skal ha lov til at nyde julen. Normalt er jeg ikke fortaler for denne falske måde at leve på, men det er sådan min jul bliver i år. Jeg har også en ide om at hvis man kæmper for at være mere glad og positiv, så ender det ofte med at man i virkeligheden også er det.

Vi skulle ha været til fødselsdag i dag, men det har jeg valgt at takke nej til. Jeg er totalt afkræftet efter min tur på psyk og trænger virkelig til at slukke totalt i et døgn eller to. Krydser virkelig fingre for at mit indslumrings medicin virker og at jeg i løbet af et par dage får det lidt bedre.

 
Dette er den indslumrings medicin jeg skal prøve, hvis nogen af jer kender det, kunne det være rigtig rart hvis i ville skrive jeres erfaringer med det, det kunne måske gøre mig en smugle klogere.