Efter nedtur, kommer optur.

Som nogen af jer måske læste i mit indlæg - Psykisk Ustabil. Havde jeg virkelig ikke en specielt god dag i går og har de sidst par dage, været ret meget ude af kurs. I dag er det en ny dag og den er helt anderledes. Da jeg stod op til morges, havde jeg bare et helt andet syn på tingene. Ikke at min tanker er væk, men det er bare som om nattens engle, har været forbi og givet mig et stort kram.

Jeg har længe glædet mig til dagen i dag, men igen også været nervøs, spændt, urolig osv. Efter mit angst anfald i går, har angsten ligget lige under huden. Jeg kan mærke den bare venter på at få lov til at spring frem og sige BØH!!!

Ja nu er det vidst tid til jeg fortæller, hvad jeg så har lavet..

Jeg er pårørende til en som er alkohol afhængig. Det er utrolig hårdt at ha tæt inde på livet, men har også besluttet at så længe personen vil kæmpe, så vil jeg være der 100%. Personen er pt i behandling i Odense og får også medicin.

For ca 1½ måned siden, hørte jeg så at de på Behandlings-stedet, holder nogen pårørende aftener 2 gange om året. Jeg besluttede mig for at spørge nogen af de andre pårørende, om nogen ville med og overraskende nok, ville 4 stk faktisk gerne med. Jeg er ikke sikker på jeg ville ha taget derind alene, men fordi de andre ville med, så tænke jeg: Jeanette så kan du fandeme godt og det skal du bare.

Så her fra kl 19-21 i aften, stod min mission på Pårørende møde på behandlings-stedet. Jeg har hele dag i dag, kunne mærke angsten lige under huden. Det tager kræfter at prøve og skubbe den væk, især fordi jeg havde et angst anfald i går. Jeg har flere gang overvejet, om jeg bare skulle droppe det og blive hjemme, men efter 1 uge med sygdom, er det utrolig vigtig for mig at komme ud og tage de her kampe mod angsten. Vi kom lidt for tidligt derind, så der var lidt vente tid, alene det er faktisk en ret stor prøvelse for mig. Jeg skal hele fokusere på et eller andet og det er rigtig svært, når man bare venter. Vi kom ind, fandt en plads og det hele gik igang. De første 20 min var mit fokus på at blive siddende, trække vejret og se om jeg kunne holde mit fokus, på det de to behandlere snakkede om. Heldigvis lykkedes det mig... Ja, Jeanette sig det lige igen til dig selv. DET LYKKEDES SGU!!

Jeg er simpelthen så sej. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu at jeg faktisk lige har siddet i 2 timer til et møde, uden at gå og samtidig faktisk kunne være rigtig med. Jeg hørte alt der blev sagt, jeg kunne endda stille spørgsmål, ikke bare en gang, men op til flere gange.. Weeee..... Jeg er enormt overrasket over mig selv, virkelig stolt og svæver nu på en optur's sky..

Jeg er rigtig glad for at jeg tog til det møde, synes det var super godt. De to behandler var rigtig behagelige og gode til at tegne og fortælle. Det fede for mig var at de andre pårørende også fik rigtig meget ud af mødet. Min mål med aftenen er derfor bestået med pil op, slange og kærlighed.

Sidste omgang.

Tv2 køre lige nu en program serie der hedder Sidste Omgang. Jeg har set 3 afsnit og de rør mig dybt. Jeg sidder klistret til skærmen og en tåre eller to, har jeg også mærket trille ned af min kind. I programmet, ser man alkohol coachen CC prøve at hjælpe mennesker, med alvorlige alkohol problemer. Jeg er virkelig betaget af måden CC prøver at hjælpe disse mennesker på, han gør det på en meget rolig, kærlig og personlig måde, men også bestemt. Mange flere mennesker burde virkelig få samme chance. Programmerne kan ses på tv2 play, hvis du ikke har fået set dem. 

Jeg er selv pårørende til en, som har et alkohol problem og det er utrolig svært at være tæt på en, som virkelig er afhængig af alkohol. Personen er i dag i behandling, men der er stadig lang vej og det er utrolig hård. Det påvirker alle som er tæt på og gør helt enormt ondt. Jeg har også mærket smerten ved at være pårørende, men jeg har valgt at det er en kamp, jeg gerne vil være en del af, så længe personen selv er villig til at kæmpe. 

Jeg tænker på de pårørende.

Som nogen af jer nok har læst i mine tidligere indlæg har jeg haft en psykisk lidelse i ca 6 års tid. Det er først her, inden for det sidste års tid, det er begyndt virkelig at gå op for mig, hvor meget min sygdom har påvirket andre, imens jeg var aller mest syg og egentlig stadig engang imellem. Det er utroligt at man i sådan en situation, faktisk både bliver døv og blind. Man høre stort set ikke hvad andre prøver sige til en, men tilgengæld forventer man, at de pårørende er forstående og i hvert fald som minimum, kan acceptere den sygdom, man nu engang har fået.

Jeg kender mange andre der har en psykisk lidelse og høre ofte: Hvorfor forstår de mig ikke..

Det er bare umuligt at forstå en psykisk lidelse hvis man ikke selv har prøvet noget lignende, så hold op med at forvent, dine pårørende kan forstå det. Husk at de også er mennesker og at de 100%, gør det så godt som de kan og at de nok vil gøre det meste, der står i deres magt for at hjælp. Husk at de er der for dig og at det også tager kræfter fra dem.

Jeg er i dag dybt taknemlig over for dem, der har stået mig nærmest, imens jeg havde det sværest. Jeg var meget frustreret, over at ingen kunne forstå mig, men i dag kan jeg tydeligt se, hvor svært det er. Jeg ved jeg ikke har gjort det let for nogen, men heldigvis kan jeg nu se verden, fra en helt anden side og jeg kan se hvor mange hensyn, der egentlig er blevet taget. Det kunne jeg bare ikke se, imens det var aller værst.

Helt tilfældigt stødte jeg lige på et lille video klip, på Facebook, som er fra Tv Lorry. Handler om pårørende til psykisk syge:

http://www.lorry.dk/artikel/109777

Jeg prøvede også lige søge emnet på http://www.youtube.com/ og der var faktisk rigtig mange gode klip at se.. Så vil du høre mere kan du prøve dig frem der.

Husk at du også kan følge mig og min blog på facebook :
 https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker