Nogen af jer læste måske mit indlæg - Hidsige Flammer. I det indlæg fortæller jeg blandt andet at jeg ind imellem følger mig chikaneret af en person, som jeg ikke længere ønsker at ha kontakt med. Siden jeg skrev dette indlæg, har jeg fået et par anonyme beskeder her på bloggen. Jeg har ingen ide om hvem disse beskeder er fra. Problemet med de anonyme beskeder er lidt at min krop og mit sind, kommer på overarbejde. Jeg tolker på en masse ting og alt for mange tanker forstyrre mig.
Jeg har derfor taget en beslutning, som jeg lige vil dele med jer. Jeg sletter alle anonyme beskeder, hvis jeg føler at de giver mig negative tanker, skubber til mig, provokeret mig osv.. Nogen af disse beskeder vil for andre, se helt uskyldige ud og nogen af dem er det måske også. Problemet er at når først mine tanker går igang, er det svært at stoppe igen. Man kan stadig skrive til mig som anonym, men jeg forbeholder mig pt retten til at slette alt der forstyrre mig. Du vil stadig kunne bruge anonymt svar, men hvis du vil sikre at den ikke ryger i skraldespanden, så skriv gerne hvem du er.



