Jeg bruger faktisk den der, fra 1 til 10 skala en del i min hverdag. Tit sker det bare inde i mit hoved, men det sker lige så tit i forhold til andre. En del af det her med at ha' en dyssocial personlighedsforstyrrelse, handler om at det kan være svært at tolke andre mennesker i forhold til ens egne følelser og forventninger. Det betyder at jeg tit prøver at lure af, hvordan folk har det og at det der kommer ud af deres mund, hænger sammen med virkeligheden. Ja og at det også hænger sammen med det min hjerne høre. Det har taget mig rigtig mange år at lære og øver mig stadig. Med tiden har jeg fundet ud af at jeg kan bruge en del af de spørgeteknikker, jeg lærte i mit job som sælger. Der lære man virkelig, hvordan man stiller det rigtige spørgsmål.En anden ting jeg har lagt mærke til at jeg gør og i mange år var det helt ubevidst. Jeg prøver ind imellem på at være frøken modsat. Med det mener jeg at jeg prøver vende tingene lidt på hovedet og se det fra en anden vinkel. I mange år handlede det om at se det "kun" fra mit eget synspunkt. Det var min vej eller ingen vej. I dag prøver jeg virkelig at se tingene fra mere end et perspektiv. For andre kan det føles forvirrende eller nogen gange måske irriterende. Ind imellem vil folk nok stadig føle at jeg kun ser tingene fra min side, men jeg øver mig virkelig. Ind imellem sker det dog også at jeg bare tolker alt for meget og så bliver det altså noget rod.
Nå men det var bare lige et par spontane tanker jeg fandt imellem alle hæklefejlene i kysen. Det er sku dejligt at man bliver klogere på sig selv og hele tiden udvikler sig. Jeg sætter stor pris på åbenhed og ærlighed, netop fordi jeg har svært ved at tolk verden omkring mig. Verden ville bare være lettere hvis folk var ærlige, åbne og kunne vise accept og respekt for hinanden. Det er okay vi ikke er enige og det er også okay, hvis du ikke forstår mig, men hvis du gir mig en chance og din accept, så er jeg faktisk pisse sød. :P
