Hysteri ender med ubeskrivelig lettelse.

Dette billede tog jeg, lige efter jeg havde været inde til mødet på Kommunen, jeg var enormt, træt og psykisk påvirket. Så er man bare ikke særlig fotogen.

Selv om vi måtte vente i næsten 15 min, på at komme ind  til mødet og det startede med angst i kroppen, så gik mødet faktisk okay. Det tog max 10 minutter og jeg følte at jeg fik sagt det nødvendige. De siger at min alder jo stadig har en betydning, men fordi det nu er anden gang, jeg skal revurderes, så er den betydning ikke det samme som sidste gang. Min sag skal behandles efter de gamle regler, men jeg har svært ved at tro at de helt kan abstrahere helt fra de nye. Jeg er ikke bange for at de tager pension fra mig, det kan de ikke bare. Lige nu er mit ønske at de giver mig en permanent pension uden kontrol. Det handler ikke om at jeg så bare skal hvile på lauerbærene, men det vil gi mig den ro der skal til, for at jeg kan fortsætte min udvikling. Ja og det vil måske betyde at jeg et sted ude i fremtiden, kan prøve med en eller anden form for job. Hver gang jeg skal igennem de her forhandlinger, bliver jeg virkelig sat tilbage og det koster kræfter. Jeg har nævnt det før, jeg er min egen bedste behandler og hvis jeg bliver presset går jeg i baglås. Får jeg derimod løse tøjler og egen kontrol, kan jeg faktisk rigtig mange ting. Så det i sidste ende er en form for hjælp til selvhjælp.

Jeg fik så at vide at jeg ville kunne ringe til min sagsbehandler her i eftermiddag, for at få svar. Jeg prøvede flere gang og sendte også en mail. Fik autosvar og der stod at hun slet ikke var der i dag og at hun først var tilbage om 2 dage. Jeg gik i panik og skrev til psyk, de undersøgte sagen og det kunne åbenbart ikke lykkedes at få svar i dag alligevel. Jeg blev røv hysterisk og kunne næsten ikke få luft. Løsning blev at jeg så i morgen kan ringe og få svar......men...

Men Men Men.. imens jeg er ved at skrive dette indlæg, tigger der en mail ind fra min sagsbehandler. Hun har arbejdet hjemmefra i dag, men ville da lige fortælle at jeg er blevet tilkendt permanent førtidspension uden kontrol. Det er simpelthen en kæmpe lettelse og nu kan jeg endelig få lov til at bruge min kræfter på en bedre udvikling. Det er fantastisk at jeg aldrig skal igennem det igen. Det er sku lige så jeg får tåre i øjnene, det er som at få sin frihed tilbage. Lettelsen er helt ubeskrivelig. <3
 

Ventetiden er snart forbi.

Skulle lige til at skrive at vi virkelig holder Søndag her, men så gik det op for mig at det jo faktisk er mandag. Ha Ha..

Nu men vi slapper af og lader op. Startede med et karbad, lidt brunch, en god film og en lækker Morfar. Nyder det virkelig. :D

Lige nu hænger jeg bare på sofaen og tænker at jeg vil læse lidt blogs. Jeg er virkelig kommet bagud i denne uge og nyder jo at følge med hos de andre bloggere.

I morgen kl 12 skal min sag op på et pensions-møde på kommunen. Til at starte med havde jeg ikke rigtig lyst til at tage med, men psyk og min sagsbehandler, fik mig overbevist. For 3 år siden, altså sidste gang min pension blev forhandlet, følte jeg virkelig at de havde taget en beslutning på forhånd. Derfor føler jeg pt at det er lidt spild at både deres og min tid, men som sagt fik de mig lokket, så det skal jeg i morgen. I drømmer ikke om, hvor meget jeg glæder mig til at det er overstået. Jeg har ventet og ventet og nu er vi næsten i mål. Jeg ved ikke om jeg får svaret i morgen eftermiddag eller om jeg først får det onsdag, håber på det første.

Nu vil jeg nyde det sidste af min Mandag sammen med kæresten og så må jeg håbe på det bedste. Håber i alle sammen har haft en rigtig dejlig Pinse og er klar til en ny uge <3

Skal helt ned i gear.

Dagen i dag har været afslappet, jeg forøger virkelig at få mig selv helt ned i gear. Jeg kan godt mærke at min krop ikke rigtig gider, men samtidig føler jeg mig nød til det. Ville ønske jeg havde noget mere og bedre energi, men sådan er det så bare ikke lige i denne uge. Jeg føler lidt at jeg hele tiden bare laver - ingen ting. Sådan er det selvfølgelig ikke, jeg passer på mig selv og gør de ting jeg kan. Jeg glæder mig sådan til at få min pensionssag afgjort d 26, kan næsten ikke holde ventetiden ud mere. Det er ikke fordi jeg konstant tænker over det, men jeg kan mærke det presser mig helt enormt alligevel.


Nå, men vi prøver at tage en dag af gangen og hygge os lidt ud af det. Til aften besluttede vi at lave hjemmelavet burger og selvfølgelig skal bøffen laves på grillen. Igen åbnede himlen sige lige midt i det hele og vi måtte vente 10 min på at det lige stilnede ned igen. Det lykkedes os og det smagte super godt.

Nu hænger jeg bare ud og stener noget tv. Jeg er lidt inde i min egen bobbel i disse dage, virker nok lidt fjern. Heldigvis er det kun en periode og jeg skal nok finde gejsten igen. Nu vil jeg læse lidt, er gået igang med min bog nr 6 i dag.