google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Har jeg alligevel aldrig prøvet.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

15. juni 2013

Har jeg alligevel aldrig prøvet.

Jeg er virkelig stolt af mig selv i dag. Igen fik jeg slæbt mig selv til træning og det gik virkelig godt.
Jeg har i denne omgang trænet i 1½ måned ca. Da jeg startede, kunne jeg kun stå på en crosstrainer i ca 5 min, så blev jeg mega svimmel og kunne næsten ikke få luft.. I dag tog jeg 20 min og kunne muligvis, godt ha taget lidt mere. Tror faktisk aldrig, jeg har prøvet at stå på en crosstrainer i 20 min før. Jeg gav den fuld gas i alle 20 min og kunne også halvvejs, gå et level op på maskinen. Jeg var faktisk lidt overrasket over mig selv, på den mega fede måde. Jeg er stolt af mig selv og er ved at blive ret glad for træningen. Det er ikke altid let at komme ud af døren, men når jeg er afsted er det rigtig dejligt.

Jeg har pt også nogle ret irriterende bivirkninger af træningen. I starten handlede det meget om at jeg fik enormt hovedpine efter træningen. Det får jeg heldigvis ikke mere, efter jeg har fundet de der bruse tabeletter. Har skrevet lidt om dem i dette indlæg - Svømning og Træning.

Lige for tiden handler det om alt for meget energi, jeg slet ikke kan håndtere. Når jeg har været inde og træne, plejer jeg at køre hjem, få noget at spise og evt sove lidt. Jeg er på det tidspunkt rigtig brugt. Når jeg så vågner igen, kan jeg mærke at kroppen har energi og uro. For de fleste ville det være lykken at man får energi, af sin træning. Det er ikke lykken for mig, da jeg som sagt ikke kan håndtere det. Jeg bliver enormt opmærksomhedskrævende og uroen gør at der helst skal ske et eller andet. Tidligere i mit liv, har jeg så bare kørt på, lavet en hel masse. Det har ofte endt med at jeg har kørt mig selv så træt at jeg efter et par uger, har været nød til at droppe træningen, for at falde helt ned. Jeg har igennem mange års erfaring, lært at mig selv at jeg skal huske at få slappet af. En del af min sygdom, gør at jeg bruger alt for mange kræfter hele tiden og derfor er disse situationer rigtig farlige. Jeg skal være bedre til komme ned på jorden igen efter træningen, så jeg ikke bliver så umulig.

Jeg er glad for at der hele tiden sker en udvikling med mig og at jeg også formår at se når noget ikke er så godt. Heldigvis kender jeg efterhånden mig selv så godt, at jeg hurtig kan se hvad der sker og hvorfor.

Har i nogen bivirkninger af træningen????

2 kommentarer:

  1. har du overvejet yoga? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikk rigtig... Jeg er ikke så god til det der med at gå på et hold..

      Slet