Billedet er fra i går aftes, lige inden jeg skulle i seng. Det er ret tydeligt at jeg er super træt, hvis man ser hvor røde mine øjne er. Jeg var glad efter en god dag, men som sagt super træt.
Jeg tog mig sammen, fik gjort mig klar til natten og så ind under dynen. I samme sekund jeg ramte puden, startede tankerne. Det kom helt pludseligt ind over mig, som en stor bølge og uanset hvad jeg forsøgte, kunne tankerne ikke stoppes. Det var et stort virvar at tanker, gamle dumme minder og nye udfordringer. Det er længe siden jeg har været forstyrret af den slags tanker om natten og aner ikke hvor det kom fra.
Da jeg havde ligget i sengen i næsten en times tid, var jeg så påvirket af tanker at tårerne pressede sig på. Jeg måtte stå op, kravle ind på sofaen og prøve finde lidt ro. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i noget som helst, men fik på en ellers anden måde beroliget mig selv, med de der kendte tanker: Jeanette du gør det godt, du er på rette vej, du er stærk, du kan klare alt, det hele skal nok gå godt, du har bare lige en dum nat.
De sidste par dage har jeg ellers følt en stor frihed, tomhed og lettet over at være kommet som langt. Som jeg skrev den anden dag: Er det her virkelig det? Er jeg fri nu. Det fik jeg så bekræftet i nat, at det er jeg ikke og helt fri bliver jeg heller aldrig. Jeg er kun nået hertil fordi jeg har kæmpet og jeg har det kun godt, når jeg har roen til det. Jeg vil stadig blive påvirker når noget skubber til mig, men der bliver måske længere og længere tid, imellem det sker. Normalt ville sådan en tur tage mig rigtig lang tid at komme over, men
jeg tror faktisk det er ude igen, inden for en dag eller to.
Dagen i dag, har derfor været en af de sære og jeg blev faktisk også ramt af et mindre angst anfald. Nu er jeg på vej ud på den anden side. Koppen og tankerne er stadig lidt forstyrret, men jeg er mere rolig. Jeg har brugt hele dagen på at gøre rent og vaske, det er faktisk en ret god afledningsmanøvre.
Aftenen skal bruges på afslapning og så skal jeg igang med at planlægge fødselsdag. Jeg har fødselsdag her d 21 august, men holder det i weekenden ude ved stranden. Vi skal ha lækkert frokost i det grønne og jeg har lokket min søde svigerinde Lena, til at lave nogle jordbær kager. Det er rigtig dejligt at ha noget og glæde sig til <3
Viser opslag med etiketten Anfald. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anfald. Vis alle opslag
10. august 2015
30. december 2013
En virkelig dårlig ide.
Ja midt i aftensmads-produktionen i dag, besluttede jeg mig for at jeg da lige hurtig, kunne finde ud af hvad jeg skal ha på af tøj i morgen. Du kan sikkert gætte det, men det var virkelig en dårlig ide. Kæresten endte i køkkenet alene, imens jeg hev alt tøj ud af skabet for at prøve det, på den ene eller anden måde. Det endte lidt i noget hysteri, ord om at jeg er blevet tyk og nogle tåre.. Puha.. Kæresten fik stoppede noget mad i mig, vi så den nye serie -Badehotellet- og så endte vi ellers i Bilka for at rede min situation. Jeg endte med at købe to bluser og ved endnu ikke hvilken en, jeg trækker på kroppen i morgen. Kæresten kæmpede en brag kamp og fik da lokkede nogle smil ud af mig, med en af sine nye nytårs hatte.
30. september 2013
Psykisk Ustabil.
Kan godt mærke at jeg intet har foretaget mig i en uge, fordi jeg har ligget syg. Det er seriøst ikke godt for min psyke. Jeg bliver hurtig irritabel og frustreret. Det sætter bare alt alt for mange kedelige tanker igang, i mit hoved og ikke nok med det, så udløser det mere angst. Jeg skulle bare lige hurtig ned og handle i dag og så stod jeg der i Rema, med angst anfald. Havde heldigvis taget en vogn, så jeg smed den store jakke og tasken op i og prøvede at komme ud af anfaldet. Det fede ved det var at jeg heldigvis klarede mig igennem det, selv om jeg virkelig bare havde lyst til at gå derfra.
Det er faktisk ved at være længe siden at angsten har vist sig, ved sådan nogle almindelige dagligdags ting. Troede ikke rigtig jeg ville få det sådan med at handle igen, men det kommer altid i de perioder hvor jeg er psykisk ustabil, har været isoleret for meget eller har for mange tanker.
De anfald tager også energien fuldstændig ud af kroppen og den havde jeg ikke ret meget af i forvejen. Jeg har hele dagen bare haft lyst til at kravle tilbage i seng og gemme mig, for hele verden. Jeg ved godt at det er for farligt, så derfor har jeg kæmpet for at få gjort rent og holde mig igang. Det har kostet kræfter i dag og har måtte diskutere med mig selv op til flere gange. Jeanette kom nu igang. Jeanette hvad er det egentlig du er igang med lige nu. Der er ikke klude i køleskabet. Jeanette nu er det okay med en lille pause. Hov vandet løber på badeværelset.
Jeg har nået rigtig meget, men blev ikke helt færdig med de ting jeg gerne ville, så de må vente til i morgen. Dog er jeg ret tilfreds alligevel. Normalt ville jeg ha givet op og gravet mig ned under en dyne.
I morgen er der en ny dag, med nye udfordringer og ting jeg skal kæmpe med. Lige nu er det extra hårdt, men jeg er igang og jeg giver ikke op. Jeg skal tilbage på sporet og det skal nok lykkedes. Der er ikke ret mange, der ved hvor mange små kampe, man hele tiden skal igennem, når man har en psykisk lidelse. Folk ser ikke alle de ting, jeg går igennem til hverdag og det kan være enormt svært. Jeg får tit ros og skulder klap for at jeg er nået så langt og det er skønt. Jeg tror nogen gange at jeg er kommet så lang at folk måske ser mig mere rask end jeg er. De ser ikke hvor meget jeg skal igennem for feks at handle, gøre rent, være social eller bare for at få ordenlig søvn. Jeg ved 100% at jeg ikke kan få forståelse fra dem, som ikke selv har prøvet det, men accept er skønt. Jeg prøver at lade være med at ynke, men folk kan ikke se på mig når jeg er nede.. Hvad gør man så.. ??
Det er faktisk ved at være længe siden at angsten har vist sig, ved sådan nogle almindelige dagligdags ting. Troede ikke rigtig jeg ville få det sådan med at handle igen, men det kommer altid i de perioder hvor jeg er psykisk ustabil, har været isoleret for meget eller har for mange tanker.
De anfald tager også energien fuldstændig ud af kroppen og den havde jeg ikke ret meget af i forvejen. Jeg har hele dagen bare haft lyst til at kravle tilbage i seng og gemme mig, for hele verden. Jeg ved godt at det er for farligt, så derfor har jeg kæmpet for at få gjort rent og holde mig igang. Det har kostet kræfter i dag og har måtte diskutere med mig selv op til flere gange. Jeanette kom nu igang. Jeanette hvad er det egentlig du er igang med lige nu. Der er ikke klude i køleskabet. Jeanette nu er det okay med en lille pause. Hov vandet løber på badeværelset.
Jeg har nået rigtig meget, men blev ikke helt færdig med de ting jeg gerne ville, så de må vente til i morgen. Dog er jeg ret tilfreds alligevel. Normalt ville jeg ha givet op og gravet mig ned under en dyne.
I morgen er der en ny dag, med nye udfordringer og ting jeg skal kæmpe med. Lige nu er det extra hårdt, men jeg er igang og jeg giver ikke op. Jeg skal tilbage på sporet og det skal nok lykkedes. Der er ikke ret mange, der ved hvor mange små kampe, man hele tiden skal igennem, når man har en psykisk lidelse. Folk ser ikke alle de ting, jeg går igennem til hverdag og det kan være enormt svært. Jeg får tit ros og skulder klap for at jeg er nået så langt og det er skønt. Jeg tror nogen gange at jeg er kommet så lang at folk måske ser mig mere rask end jeg er. De ser ikke hvor meget jeg skal igennem for feks at handle, gøre rent, være social eller bare for at få ordenlig søvn. Jeg ved 100% at jeg ikke kan få forståelse fra dem, som ikke selv har prøvet det, men accept er skønt. Jeg prøver at lade være med at ynke, men folk kan ikke se på mig når jeg er nede.. Hvad gør man så.. ??
Abonner på:
Opslag (Atom)