Jeg havde været så heldig at få et gavekort i fødselsdag-gave, til 2 stk lækker morgen-komplet på Cafe Aroma i Svendborg. Så vidt jeg kunne se på deres hjemmeside, har de ikke åbent i weekenden, så derfor kunne jeg ikke tage Søren med. Besluttede derfor at invitere Gizmo med og samtidig kunne hun vise mig lidt rundt i Svendborg.
Det var en super lækker brunch vi fik og vi kunne sagtens finde på at besøge stedet igen. Det er en lille hyggelig cafe og maden var super lækker. Ja og 100 kr for en lækker brunch, hvor både kakao og frisk presset juice også var med i prisen.
Efter sådan en lækker Brunch, trængte vi til at få lidt luft og gå lidt. Vi gik rundt i Svendborgs gader og kiggede på butikker. Eller jeg købte da også lidt. Havde jo stadig både gavekort til Hunkemüller og Matas fra jul. Det blev til at jeg købte 2 t-shirts i H&M, 2 BH'er i Hunkemüller og shampoo, hårkur og padderokke te i Matas.
Vejret er ikke værd at skrive om, men det har på ingen måde kunne ødelægge vores humør. Det har været en skøn tur og jeg står nu tilbage med fornyet energi.
Tak for en skøn tur Gizmo, glæder mig til mange flere. :D



