Søren og jeg har i dag været sammen i 6 år. Der er sket utrolig meget med os begge på de 6 år, men hvor er jeg dog glad for at vi altid er der 120% for hinanden. Dengang vi blev kærester var det meget skræmmende, jeg var konstant bange for hvad der ville ske. Ville vi såre hinanden, kunne vil finde ud af at være kærester, ville han forstå min sygdom og det jeg kommer fra, elskede han mig virkelig, for hvordan kan nogen det. Jeg har stadig dage hvor alle disse dumme paniktanker opstår, men på de dage er han villig til at fortælle mig at han elsker mig, også når jeg spørger ham for 2000 gang. Jeg ved han elsker mine særhed og jeg elsker hans. Jeg følger vores bånd er enormt stærk og på de dårlige dage er vi hinandens "rock". Jeg elsker den ligevægt der er i vores forhold og at vi er så gode til at acceptere og respektere hinandens behov. Når den ene er syg eller har en dårlig dag, tager den anden over og omvendt. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor glad jeg er for vores forhold og for Søren, han betyder virkelig alt for mig. Hans kærlighed og omsorg gør mig mere lykkelig, end jeg nogen sinde før har været. Elsker dig helt rundt om ørerne og alle hjørnerne. Tak fordi du er dig og for alt du giver. Glæder mig til at dele resten af livet med dig <3
