Bøgerne i 2015.

Her kan i se alle de bøger jeg har fået læst i 2015. Det er blevet til ialt 23 bøger og det er meget mere end jeg har læst i hele mit liv. Da jeg gik ind i 2015 anede jeg virkelig ikke at jeg skulle komme til at læse. Det var lidt noget jeg havde opgivet. Heldigvis fik jeg noget hjælp med min øjne, så jeg igen lærte at holde fokus. Mit syn fejler sådan set ikke noget, men mange år med psykisk sygdom har sat nogle spor i mine øjne. Jeg har i mange år haft og har, stadig rigtig svært ved at holde mine øjne stille og fokusere på noget. Det er som om min fysik og psyke ikke altid arbejder sammen. Det handler lidt om at mine 2 hjerne-halvdele, ikke vil arbejde sammen. 2015 var året hvor jeg fandt ud af det og hvor jeg lærte at træne det. Det er stadig et problem, især hvis jeg er træt, men med træning kan det blive meget bedre. Det kræver bare rigtig meget tålmodighed.

Hvis du vil se hvordan det hele startede, kan du tjekke dette indlæg ud:

Hokus pokus eller åbenbaring.

Er jeg særligt sensitiv?

Jeg læste igår B.T's artikel  - Er du særlig senitiv.

Inden jeg uddyber om det er noget jeg er, vil jeg lige ytre mig lidt omkring emnet. Jeg synes den her diagnose eller hvad man nu skal kalde det, skal bruges varsomt. Nu har jeg ikke selv børn, men jeg synes lidt der har været en epidemi, for at finde fejl hos børn, eller sætte for mange diagnoser både på børn og voksne. Det med diagnoser er en utrolig farlig verden, jeg har været der og jeg ved at man skal passe på med at bruge for mange diagnoser, eller tolke dem forkert. Jeg synes faktisk at artiklen er lidt farlig, for der er nok rigtig mange, der kan se sig selv som sensitiv bagefter. I min verden er der mange måde at være sensitiv på. Jeg hørte Lola Jensen udtale sig i Go' morgen Danmark engang. Hun sagde det ret tydeligt - der findes ikke særligt sensitive børn - der findes børn med følelser. Jeg er 95% enig med hende. Jeg ved der findes børn som er utrolig sensitive, men der findes også mange børn som bare er fuld af følelser og for dem er denne diagnose rigtig farlig. Vi skal holde op med at bruge så mange diagnoser. Vi er alle forskellige og vi har alle brug for at få lov til at være dem vi er, uanset følelser og forstyrrelser. Vi er mennesker, ikke diagnoser.

Nå, men nu tilbage til sagen. I november sidste år gik det op for mig at jeg pludselig var blevet meget mere sensitiv en normalt. Skrev bla. indlægget - Sensitiv, Udadreagerende og den korrekte grænse.
Efterfølgende fik jeg mig en god snak med psyk om emnet og der var ingen tvivl, det var en følge-sygdom at mine psykiske lidelser. Jeg har siden tænkt meget over det og jeg ved at det altid har været i mig og at det nok var derfor jeg havde det extra svært som barn.

Som voksen har de psykiske forstyrrelse får lov til at fylde alt, men i takt med at jeg har forbedret mig psykisk, så er det som om min krop opdager alle de fysiske symptomer. Det gør mig meget mere opmærksom på, hvor meget vores psyke og vores fysik hænger sammen. 

Jeg synes det er en god artikel og faktisk en af de bedre jeg har læst om emnet, den mangler dog en lidt mere kritisk vinkel på hele den her diagnose epidemi, vi er blevet en del af. Jeg ved at jeg er særlig sensitiv og jeg har en periode lige nu, hvor jeg har flere fysiske symptomer en normalt, men jeg ved det kommer i perioder. Har også den holdning at det ikke skal ha lov til at spærre ben for mit liv. Min psykiater sagde engang - Jeanette du er ikke bange for at dø - du er bange for at leve. I dag bruger jeg alle kræfter på at få det vendt. Og hvis man ser på min udvikling, så ved man at jeg erpå rette vej og at jeg er kommet utrolig langt. Diagnoserne kan ikke stoppe mig, intet kan stoppe mig. Jeg vil fremad og jeg vil leve. Håber jeg en dag kommer til at gi 100% slip på fortiden og at den også en dag også vil gi slip på mig.

Hjerne gymnastik og udvikling.

Så blev det torsdag, jeg synes bare denne uge er gået alt for hurtig, men samtidig er det en rigtig god uge. Det er som om jeg langt om længe får mere og mere styr på mine løse ender og det er sku en befrielse.

Jeg har været ved kiropraktoren igen i dag og det er altså utrolig spændende. Ryggen er ikke helt på plads endnu, men jeg fik et ordentlig knæk i dag, så håber at jeg i morgen kan mærke forskel. Ud over det så fik jeg testet min balance og det ser faktisk ikke helt så slemt ud, som jeg havde frygtet. Jeg fik også lavet sådan en øjentest, som viser hvor god eller dårlig, jeg er til at holde blikket og hvordan min hjerne sender signaler. Testen skal lige analyseres rigtig,  men det var ret tydeligt at mine to hjernehalvdele, har store problemer med at tale sammen. Det kan på nogle punkter minde om en person med adhd's hjerne, selv om jeg ikke har den diagnose. I næste uge vil jeg få et mere præcist svar på prøverne og kan næsten ikke vente. Ja og hvad skal alt det så gøre godt for. Altså hvis jeg kan træne mine hjerne og dens signaler, så kan jeg med tiden få en bedre indre balance i min krop og det kan betyde at jeg vil ha lettere ved at fokusere, hvilket kan gi meget noget ro og det vil samtidig kunne fjerne nogle af de skæve skavanker min krop har fået. Det er ret tydeligt at jeg har taget skade af at bo så meget i min seng, den gang jeg blev syg, men heldigvis kan der gøres noget ved det.

Jeg skal derover igen på tirsdag og er såå spændt på, hvad analysen af mine test siger. Jeg skal også ha min computer med der over næste gang, så vil han ligge et program ind, som skal hjælpe mig med at træne min hjerne.

Efter kiropraktoren tog jeg en tur over forbi min Mor. Jeg har slet ikke set hende i år og vi havde en masse som skulle tales igennem. Vi fik luftet alle følelser og tanker og tror faktisk det var en stor befrielse for os begge. Jeg kan tydeligt mærke at jeg pt går igennem nogle utrolig store forandringer og det sætter ikke kun tanker igang hos mig, men også mine omgivelser. Psykisk får jeg det bedre og jeg kan mærke at jeg er på rette vej. Jeg vil det gode liv og jeg vil dele det med mine nærmeste. Jeg ønsker ikke længere at hænge fast i fortiden, jeg vil bryde fri og fylde mit liv med positivitet. 

Nu vil jeg slukke og daffe i seng, alt det her hjerne gymnastik tager kræfter, så jeg er helt smadret. Heldigvis skal jeg intet i morgen, det skal virkelig nydes.