Jeg kan godt li at prøve nye ting og i går lavede vi blomkålspizza, for første gang. Vi synes begge to at det smagte fint og det er noget vi godt kunne finde på at lave igen. Jeg vil gerne indrømme at det ikke kan hamle op med hjemmelavet pizza, faktisk synes jeg slet ikke man kan sammenligne det. Jeg synes det var lidt kedeligt, men nu er det prøvet og hvis vi laver det igen, tror jeg vi vil prøve at få mere vand ud at blomkålen og måske tilsætte nogle flere krydderier til dejen. Troede faktisk selv at det var besværligt at lave, men det var næsten lettere end alm pizza og kan godt anbefales. Jeg brugte en opskrift fra Madbanditten.dk
I dag stod den så på frikadeller, jeg kom lidt revet squash, gulerod og hytteost i farsen. Desuden bytter jeg altid mel ud med havregryn. Normalt vil Søren gerne ha' Jensen's Bearnaise til, men den springer vi over pt. Så jeg ville gerne finde på lidt andet. Kom i tanke om Spinat-pestoen og tænkte at den måske kunne tilføjes lidt extra. Så jeg kom ærter og avokado og det blev til en grøn dip. Det smager super lækkert og tror det er noget, jeg skal eksperimentere lidt mere med. Googlede mig også til at man kan komme kikærter i og lave den som en grøn humus. Elsker at lade mig inspirer og bare prøve noget nyt af.
Hvilken sund opskrift er din yndlings??






