google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Volbeat
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Volbeat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Volbeat. Vis alle opslag

4. august 2015

Volbeat 2015 i Tusindårsskoven.


I lørdags var Søren og jeg til Volbeat koncert i Odense. Havde fået billetterne i julegave, så vi havde ventet længe på at komme til koncert igen. Inden vi tog derud var lysten faktisk ikke særlig stor. Jeg er ikke god til mange mennesker og sidst vi så Volbeat i Horsens, havde jeg en del angst og det var en ret anstrengende oplevelse. Vi blev enige om at vi bare ville gå et godt stykke ned bagved, hellere stå lidt længere nede og så stadig få en fed oplevelse.

Vi kom derud uden problemer, fandt en god plads sådan ca 2/3 nede og så var vi ellers klar. Tusindårsskoven er en langt bedre plads, en den de har ved fængslet i Horsens og man kunne virkelig mærke at det var vel organiseret. Vi stod ca midt i det hele og jeg havde da mine bekymringer, men ingen angst. Der var 37.000 mennesker samlet, men jeg klarede det helt uden angst. Det var en super lækker koncert, Volbeat kom med et par nye numre, som var super fede og de gav den gas som altid. Der var ikke de store overraskelser denne gang, men oplevelsen var helt i top. Det er helt sikkert en af de fedeste Volbeat koncerter, vi har været til og jeg tror alligevel snart jeg har været til en 10 stykker.

Det er Volbeat's eneste koncert i Europa i 2015 og det er første gang i Danmark at de spiller for 37.000 mennesker. Der var mennesker fra 36 forskellige lande. Som Michael Poulsen selv sagde: Danmark vi skriver verdens historie i dag.

Det var ret tydeligt at det var mange førstegangs publikummer, men alle så ud til at få mere end de forventede. Det var en super fed oplevelse, noget jeg aldrig glemmer og samtidig en stor sejr for mig. Weee... :P

25. marts 2015

Sommerens mange koncerter.

I dag er der kun en måned til vi skal på weekend ophold og til vi skal se Dizzy Mizz Lizzy i Århus. Billetterne fik vi julegave af min søde svigerinde og hendes kæreste. Først snakkede vi faktisk om at sælge billetterne igen, men da Søren så at det er på vores 5 års dag, sagde han med det samme. De skal ikke sælges, vi skal bare afsted. Heldigvis havde vi jo et weekend ophold, så efter planlægning, lykkedes det at få det hele til at falde i hak. Det var helt tilbage i Januar vi fik det hele bestilt, men nu er det kun 1 måned til og jeg glæder mig som et lille barn. Vi skal bo i Holstebro, det var åbenbart det eneste hotel i jylland, som var ledigt i den weekend. Jeg er dog sikker på det nok skal blive en vidunderlig weekend og jeg kan næsten ikke vente mere nu. :D


Har altid ønsket mig at opleve Dizzy Mizz Lizzy live og om en måned sker det. Jeg har det sådan at det bare er noget som skal prøves, en gang i mit liv. Jeg er sikker på at det bliver en fed oplevelse.

Der er mange andre jeg mangler at se live. Jeg har feks set både Burhan G og Rasmus Seebach på Grøn koncert, men aldrig en af deres egne koncert.. Rasmus skal spille på Engen i Odense til sommer og det gad jeg faktisk godt. Burhan G skal spille sammen med Christoffer på Valdemar slot, endnu noget jeg gerne vil. Ja også sådan kan jeg så fortsætte. Så mange fede sommer koncerter og så mange valg.. ha ha..

Ja og årets højdepunkt bliver nok Volbeat i Odense. Det bliver deres eneste koncert i 2015 og jeg fik billetterne i julegave. Det bliver en kæmpe koncert, men det skal bare opleves. Volbeat er nok efterhånden dem, jeg har set live flest gange og det er altid en stor oplevelse. Ville dog helst se dem på den lille scene på Posten, som i gamle dage. Det var altså tider.

Normalt tager vi til Grøn koncert, men jeg må indrømme at jeg i år ikke er imponeret over deres valg, af kunstnere indtil videre. De har dog ikke offentliggjort det hele endnu, så jeg kan jo blive overrasket.

Tinderbox er en ny festival der rammer Odense i år og der er rigtig mange fede navne, men jeg synes nu lidt at det er tyveri. De vil ha ca 900 kr for en endags billet. Jeg har altid gerne ville se Robbie Williams, men han spiller søndag og de fleste andre jeg gider se, spiller om lørdagen. Jeg har heller ingen ide om, hvordan det Tinderbox kommer til at fungere. Jeg er virkelig ikke god til så mange mennesker samlet på et sted.

Skal du til nogen fede sommerkoncerter ??

4. august 2014

Volbeat i Fængslet.


I lørdags var vi til Volbeat koncert i Fængslet og hold nu op, det var lidt af en oplevelse. Jeg fik billetterne i Julegave og har virkelig glædet mig. Havde ikke været i hængslet før, så det havde jeg virkelig set frem til, men øv siger jeg bare. Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, for har meget blandet følelser om oplevelsen. Jeg vil gerne advare om at der kommer en del brok nu.

Volbeat har fået den dårlige vane at ha' 3 opvarmningsbands. Jeg ved ikke, om de selv tænker over det, men det ødelægger virkelig humøret at man skal stå i 4-5 timer og vente. Man får ondt i benene, bliver træt, sløv, uoplagt osv.. Meningen med opvarmningsbands, er jo at man kommer i humøret, så man virkelig er klar til Volbeat. Men efter 4-5 timer på pladsen, ved siden at fængslet, var jeg seriøst ved at gi' op. Ja og for det ikke skal være løgn, så var det alt for besværligt at gå efter mad, drikke og toilettet, måtte jeg også opgive. 

Volbeat går på scenen, men jeg skal tisse, er træt, har ondt i fødderne, er sulten, har ikke drukket noget i flere timer osv.. Angsten sniger sig ind på mig og det bliver bestemt ikke bedre, da en gruppe voldsomme og meget fulde fyre begynder at hoppe, skubbe og crowdsurfe lige bag mig. Hver 2 minut, er jeg ved at få en forvokset flødebolle uden bluse, i nakken. Volbeat hiver mig op, sætter mig igang, men angsten stiger. Jeg kigger mig omkring og prøver at udtænke en flugtplan, hvis noget forfærdeligt skulle ske. Jeg kan ikke se noget security. Hvilket jeg er meget i chok over, for pludselig slår det mig at jeg ikke har set nogen hele dagen. De eneste personale jeg har set, er enten dem som står i baren eller dem som står ved hegnet og de ville seriøst aldrig kunne rede mig, fra 20.000 sindsyge Volbeat fans.

Tiden flyver, jeg prøver at glemme det hele og nyde musikken, for den er som altid fantastisk. Volbeat gir mig en fed oplevelse og som altid gir de lidt extra. Jeg må efterhånden ha' set dem live ca. 10 gange, men fængslet var nok det dårligste sted, at opleve dem. Fængslet i Horsens havde givet mig en masse forventninger, men OMFG det gør jeg simpelthen ikke igen. 20.000 var seriøst en opgave de ikke magtede og det gør jeg aldrig igen. De mener det sgu, når de kalder det fængslet.

Men Hey.... Jeg klarede det.. Jeg er sgu for sej. :D

24. november 2013

Volbeat Koncert i Boxen.


Dagen jeg har vente på i næsten et år, kom endelig i går. De koncert billetter har hængt på køleskabet, alt alt for længe, efter min mening, men det var bestemt vente tiden værd. Jeg tror, jeg har regnet mig frem til at det er 6 gang, jeg ser Volbeat live og det er altid en kæmpe oplevelse. Faktisk troede jeg at vi skulle stå på gulvet, men da vi kom ind viste en kontrollør os op mod siddepladserne. Vi sad helt oppe i venstre side, dog på første række, ca 25 pladser fra scenen. Det er første gang jeg rigtig prøver at sidde ned, til sådan en koncert og det passede mig faktisk fint. Vi havde snakket om at tage en overnatning, men jeg valgt at vi skulle spare pengene og at jeg ville køre hjem. Så lige i dette tilfælde, var det helt fint at vi så havde siddepladser.

Koncerten var som altid helt i top, kunne dog godt ane en smugle at de friske fyre, har været på en enormt lang tour, men samtidig virkede de oprigtig glade, for at være tilbage i Danmark, så det opvejede hinanden ret godt. Det kan dog godt ærgrer mig en smugle at de kun spiller to store steder i DK. Savner helt vildt at se dem på Posten i Odense, da det bliver meget mere nærværende. Når det så er sagt, så var det nok en af årets fedeste oplevelser og jeg vil altid huske den fantastiske stemning der var i Boxen i går aftes. Den stemning får man bare ingen andre steder. Sidst men ikke mindst, bliver jeg nød til at nævne at Michael Poulsen også kastede sig ud for at crowd surfe og opfordrede også andre til at gøre det samme. Det satte gang i en hel bølge af folk der blev båret rundt og at se det oppe fra, var helt vildt.  Han gav sig 100 % på denne helt fantastiske aften..

 

16. november 2013

En uge til Volbeat.


Så er der kun en uge til vi skal til Volbeat koncert.
Fuck hvor jeg bare glæder mig helt vildt.