Afsked med Psyk.

I går fik jeg sagt farvel til psyk. Jeg kørte hjemme fra kl 10, fik hentet blomster og kl 11 var jeg i Middelfart. Hele vejen derned løb tårerne ned at kinderne. Egentlig ikke fordi jeg var specielt trist, men var totalt overvældet af alle følelser. Da jeg gik ind til samtalen rystede jeg og mit hjerte havde overdrevet meget fart på. Måtte virkelig koncentrer mig om at trække vejret og komme lidt ned i gear.

Hun blev super glad for blomsterne og kortet. Sagde til hende at hun gerne måtte vente med at læse kortet, da jeg ikke var sikker på at jeg kunne rumme det, men hun fik lov alligevel, for hun var meget nysgerrig.

Samtidig havde hun også en lille fin pakke og et kort til mig. En lille keramik engel. Til at starte med, troede jeg faktisk at den skulle ligne et lille spøgelse med hul i hovedet, men det er en engle med glorie. Men den har altså lidt hul i hovedet og det må den gerne ha.. :D

For at være helt ærlig, så synes jeg faktisk at den er så grim at den er sød. Jeg er normalt ikke til keramik og nips, men den er noget helt specielt og den vil fremover, hjælpe mig med livets mange svære beslutninger. 

Eftermiddagen gik med lidt forberedelse til weekenden og en god morfar. Jeg var simpelthen så træt, efter min afslutning med psyk. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det, men det tager nok lige nogle dage. Det var en god, kærlig, varm og rørende afsked, men samtidig også enormt angst provokerende.

Inviterede Søren ud og spise til aften. Han ville gerne en tur på Mammas i Odense, så det blev det til. Virkelig en af vores yndlingssteder i Odense og havde virkelig fortjent det. 

Efter lækkert mad kørte vi hjem. Søren fik lige prøvet sit tøj til weekend, så vi er sikker på at alt er som det skal være og så ellers bare afslapning. Jeg stoppede fødderne i et fodbad og fik dem ordnet. Hold nu kæft, hvor er der altså langt ned til de fusser.. Ha Ha..

Ialt var det en super dejlig dag, men også fuld af følelser, tanker og bekymringer. Jeg ved det hele nok skal gå og at jeg godt kan stå på egne ben. Sagde til Søren: Nu hænger du på mig og selv om han ind imellem synes det er svært, så er det helt okay med ham. Han er sgu da ret sej. Elsker at vi altid er der 120% for hinanden <3

www.facebook.com/JeasBlankeTanker 

Kun 2 samtaler tilbage nu.

Da jeg stod op i dag, kunne jeg næsten ikke få luft, jeg prøvede få styr på angsten og min tanker, men det hele er bare en stor gang biksemad i dag.

Jeg tog et lyn bad, fik ordnet et par opkald og så kørte jeg til Middelfart. Jeg havde en samtale på psyk og det var virkelig en stor befrielse for mig. Jeg fik lettet på ventilerne, vent tankerne på hovedet og fandt lidt mere ro igen.

Jeg har nu kun 2 samtaler tilbage på psyk. Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig at leve uden den livline, men jeg tror nu nok det skal gå. Jeg er gennemgået en udvikling så stor at jeg faktisk slet ikke kan kende mig selv. Folk frygter tit psykisk sygdom og psykiatrisk afdeling, men når jeg kigger tilbage, så har de været mine helte. Jeg er ret sikker på at jeg ikke havde været her, hvis det ikke var for dem. Og ikke nok med at de har hjulpet mig, til at hjælpe mig selv, så har de vist mig at livet faktisk også kan være dejligt.

Lige så meget som jeg frygter at skulle undvære dem, lige så meget glæder jeg mig også til at prøve det. Jeg har haft kontakt med dem i ca 7-8 år nu, det er helt utroligt, når jeg tænker over det. Min kontakt på psyk har været der i 26 år, fortalte hun mig lige i dag. Det bliver 100% lige så svært for hende at stoppe, som det gør for mig, hvis ikke mere.