___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

18. juli 2012

Hvad kan jeg gøre?

Jeg har en yngre veninde, som betyder rigtig meget for mig. En ung pige jeg har kendt i nogle år og som i al den tid, jeg har kendt hende, har været et meget kærligt og smilende menneske. Desværre skete der det forfærdelige sidste år, at hun mistede begge forældre, inden for kort tid. Hendes mor havde jeg også et godt forhold til og hun betød rigtig meget for mig. Desværre mistede vi hendes til kræften. På søndag er det et år siden. Det var hårdt, men jeg mindes hende med glæde. Hun var et rigtig skønt menneske, som altid havde åbne arme og masser af kærlighed, lige meget hvor svært, det hele kunne være. Min venindes Far nåede jeg aldrig rigtig at kende, men han valgt selv, at han ville forlade denne verden. Hvorfor, er der desværre ingen der ved.

Jeg står her ved siden af min søde veninde og kan mærke at hun vakler. Vi så gerne gribe hende og vise hende vejen frem, men desværre er det ikke så let. Jeg ville ønske, hun kunne se sin mor en gang mere og at hendes mor ville trøste hende og sige til hende, at hun har det godt og at hun kun ønsker, at Carina får et vidunderligt liv og fortsætter med, at være den fantastiske pige hun er.

Hvordan hjælper man en ung pige, i en så svær krise. Jeg kan være her, jeg vil støtte og gi' min kærlighed, så meget som jeg kan. Jeg vil mindes hendes mor, med glæde og smil, for jeg ved at det er hendes mors, største ønske. Jeg er klar til at gribe, men kan ikke forhindre at hun falder.


Jeg er her.


2 kommentarer:

  1. Lige præcist det.

    Vi kan hurtigt finde folk omkring os der har brug for hjælp, og selvom de endda var interesserede i hjælpen er der ingen garanti for de ikke trækker os med ned.

    Derfor tror jeg inderligt på det bedste og eneste man kan gøre er at være der, man kan udbyde hjælp og assistance man eventuelt måtte have i overskud.

    Men man kan ikke tvinge nogen til at acceptere ens version af hjælp. Værre er det hvis man ender med at have overtager og ikke længere hjælper men bærer.

    SvarSlet
  2. Prøver også bare at være der... Hun ved at jeg er her og at hun altid kan sige til hvis der er brug for det.. men ønsket om at gøre mere, er der stadig fra min side. Ville ønske jeg kunne tage alle de dårlige dage væk.. men det har jeg desværre ikke kontrol over.

    SvarSlet