I lørdags var jeg til en clairvoyance aften, sammen med svigerfamilien. Jeg gik ind til det uden de store forventninger, men samtidig også med en masse spænding i kroppen. Jeg har aldrig prøvet det før og var egentlig meget skeptisk. Kunne mærke at angsten, gerne ville styre mig lidt, men jeg prøvede at ligge det lidt i baggrunden, selv om pulsen bankede.
Vi var 5 personer samlet til denne aften og clairvoyanten Nannamira. Hun lagde ud med at fortælle en masse, om hvad hun kan og hvordan hun gør. Super spændende og selv om det alt sammen lød helt rigtig, var jeg stadig skeptisk. Min krop var lidt utålmodig og ville gerne opleve noget. Samtidig sad jeg med en stor lyst, til at holde hende i hånden. Ja det lyder måske vildt underligt og kan ikke rigtig forklare det.
Hun gik derefter igang med det, vi var kommet for. Hun startede ud med at be om et smykke, fra den person hun ville fortælle om. Jeg var nr 2 og da hun startede, sad pulsen stadig oppe i halsen. Jeg kan ikke huske alt hvad hun sagde ordret og fortryder lidt at jeg ikke optog, de ting hun sagde om mig. Hun startede med at forklare at mig og Søren er rigtige for hinanden, at hun kunne se at vi er gode til være der for hinanden. Pludselige siger hun: jeg ser sådan et tema. Temaet hedder Børn. Hun forklarede hvordan det virkede så rigtig at Søren og jeg er sammen og at vi skal ha nogle børn. Hun fik det drejet lidt og fik sagt at jeg bestemt ikke skulle være i tvivl om, om vi bliver gode forældre og om jeg kan klare det. For det kan jeg sagtens. Hun gik lidt videre og sagde. Jeg ser at i skal ud og rejse, men det er som om at alt du foretager dig, gør dig bange og angst. Da hun sagde disse ord, kunne jeg ikke holde mine tåre tilbage. Hun fortalte at jeg har så mange muligheder der ligger lige foran mig, men at jeg hele tiden er bange og at det skal jeg holde op med. Med hensyn til min arbejdssituation, var hun lidt forvirret, men hun kunne se at det handlede en del om personlig udvikling og at jeg i fremtiden nok skulle komme i arbejde. Hun mente også at grunden til at jeg har været syg, er fordi jeg har oplevet noget forfærdeligt i et tidligere liv.
Hun gik videre med de andre og var meget overrasket over at hun faktisk ramte så meget plet på os alle sammen. 80 % af tiden sagde hun helt rigtige ting og resten af tiden, sagde hun ting der sagtens kunne være rigtige, hvis man ellers lige drejede dem lidt og tolkede dem anderledes.
Til sidste fik vi ca. 10 min alene tid. Hun fortalte mig at jeg var en meget sensitivt menneske og at hun kunne mærke at jeg var kommet rigtig langt og stadig havde noget vej foran mig. Hun mente også at jeg havde nogle clairvoyante evner, hvis jeg en dag skulle få lyst til at prøve det. Hun sagde at selv om jeg har en psykisk diagnose, så er jeg stadig et menneske og at den diagnose kunne hun mærke jeg var igang med at bekæmpe. Hun følte at jeg er igang med en masse personlig udvikling og at jeg kan alt det, jeg sætter mig for. Jeg skal holde op med at være bange, for jeg har en masse gode ressourcer, som jeg evt skal bruge til at hjælpe andre. Jeg kan vise vejen for andre, der er i samme situation som mig.
Alt hvad hun sagde om mig, var så rigtig og jeg er virkelig overrasker over at hun kunne ramme så rigtig. Jeg gik der fra med en god følelse og er virkelig overbevist. Der er dog ting, jeg er i tvivl om. Feks det med at jeg måske at oplevet et eller andet i et tidligere liv og at jeg skulle ha clairvoyante evner. Men ud over det, var det en super oplevelse og noget jeg gerne vil anbefale andre at prøve. Det er faktisk ikke så mystisk, som nogen måske tror. Samtidig vil jeg også sige at hun jo ikke rigtig sagde noget, jeg ikke var klar over i forvejen. For mig mindede det lidt om en alm samtale på psyk, men de kender mig jo bare rigtig godt, det gjorde clairvoyanten ikke. Hun havde ingen informationer om mig, inden vi startede og det var rigtig vigtig for mig.
Alt i alt en rigtig god aften og jeg ved nu at det ikke er så mystisk. Det handler rigtig meget om, hvordan man tolker de ting der bliver sagt og bruge dem til det, man selv ønsker.
Da hun gik gav hun et knus til min svigerinde, hånden til de andre og sluttede med at gi mig et kram. Hun sagde så, det er ikke fordi i ikke alle sammen må få et kram, men jeg følte lige at her var der brug for det. Sjovt at jeg lige der stadig stod med lysten til at tage hende i hånden. Ja om det bare er mig eller om hun også kunne mærke det, finder jeg nok ikke ud af, men synes det var en god afslutning.
Har du nogen sinde prøve det???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar