Jeg er nogle gange nu blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at blogge om, min mening om tatoveringer og piercinger. Så det vil jeg da lige prøve, så mi vi se hvordan det ender.
I dette indlæg vil jeg skrive om min tatovering.
Jeg er utrolig fascineret af Tatoveringer, synes det kan være noget af det smukkeste. Dog har jeg også mærket bagsiden, ved at blive tatoveret. Da jeg var 14- 15 år havde jeg utrolig travlt med at prøve grænser af og gøre alt man ikke måtte. Jeg fik så den stålende ide, sammen med en anden veninde at vi da skulle ha en tatovering. Det var helt spontant og hun kendte tilfældigt en, der gjorde det privat. Vi lavede en aftale med manden, uden helt at tænke os om. Pludselig stod vi i en stue og skulle vælge vores første tatovering. Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle, men prøves det skulle det og intet kunne stoppe mig. Jeg valgte en lille tribal tatovering, uden overhovedet at tænke mere over det. Kort efter, sad jeg på en klapstol midt i hans stue. I hånden havde han en gammel barbermaskine, han havde bygget lidt om. Husker noget med et kuglepen rør, nogle elastikker og et par nåle. Synes det var spændende og på det tidspunkt, virkede det som verdens bedste ide. Det var det dog ikke rigtig.
Sådan så den ud for ca. 2-3 år siden.
Min Bonus Søster vidste at jeg var ret ked af den og ville derfor i fødselsdag, give mig muligheden for at få lavet den om, så jeg kan blive rigtig glad for den.
Jeg tænkte længe over det og fik snakket med en tatovør om hvad vi kunne gøre.
Den kom så til at se sådan ud.
Jeg er glad for at jeg fik gjort noget ved den, men resultatet er jeg i dag ikke tilfreds med.
Han havde enormt svært ved at få farven i huden og han måtte flere gange skifte nåle og farve.
Jeg er også sikker på at han faktisk brugte noget lak og det er jeg ret ked af.
Han fik virkelig boret huller i min hud, men jeg blødte alt for meget og endte faktisk også med at jeg besvimede midt i det hele.
Jeg har besluttet mig for at jeg ikke skal ha flere tatoveringer.
Det er som om min hud bare ikke vil tage imod farven og derfor bliver det ikke,
som jeg gerne vil ha det.
Den vigtigste del af min tatovering er ordene: Kiss of Life.
Det minder mig om alt det jeg er gået igennem, for at blive den person jeg er i dag.
Det er livets kys, som min krop aldrig glemmer.
Ting sker nogen gange i ens liv og selv om jeg fortryder mange ting, så kan jeg desværre ikke bare trykke på en delete knap og slette alt.
Dog kan jeg gøre alt hvad der står i min magt, for at blive et bedre menneske.
Den minder mig om at jeg skal kæmpe videre og at jeg skal leve det liv jeg gerne vil.
Jeg har været et par uger om at beslutte mig for om jeg rent faktisk skulle lave dette indlæg, men nu er det gjort og selv om jeg er lidt træt af min tatovering, så er den altså en del af den jeg er.
Mange tak søde... :D
SvarSletVille selv ønske at den var anderledes, men sådan er det ikke.
Den er en del af mig og det er ok.. :D