Tilgivelse.

Tilgivelse er sådan et sært ord i mit hoved. Dog ved jeg at det er noget, jeg er blevet bedre til og noget som egentlig er vigtigere, end man måske lige umiddelbart tror. Nogen gange er man bare nød til at tilgive, om ikke andet så for ens egen skyld. Sidst jeg snakkede med min Psykiater fortalte han mig at der er flere måder at tilgive på. Havde selvfølgelig glemt det igen da jeg kom hjem, så jeg fik ham til lige at skrive det i en mail.

1: Når personen er død, er det en mulighed at tilgive, for selv at komme fri. Som feks Rasmus Seebach - I mine øjne.

2: Når en person siger undskyld for det han har gjort, er der en mulighed for at tilgive for at komme videre.

3: At tilgive en der ikke er død eller ikke siger undskyld, men tværtimod mener, ikke at ha gjort noget forkert. Den her er den mest kompliceret, men her er det også nogen gange godt at tilgive, for at kommet fri. Det kan dog indebære at man bryder kontakten.

Lige pt står jeg over for punkt 3. Jeg prøver at tilgive og slippe fri, men det er enormt svært. Ville ønske at situationen var helt anderledes, men verden er ikke altid som man ønsker. Det er ene og alene mit eget valg, men bestemt ikke noget let valg. Jeg prøver, men den form for tilgivelse, har jeg virkelig svært ved. Dette er pt min udfordring og jeg håber at jeg får muligheden og styrken til at kunne tilgive, så jeg kan komme fri.

Forgiveness is unlocking the door
to set someone free and
realizing you were the prisoner.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker