Kender i det der med at man i en længere periode, har gået og bekymret sig om at masse ting. Man føler det hele bare ophober sig inde i kroppen og man aner virkelig ikke, hvordan man skal få løst problemet? Når jeg når dertil, får jeg det næsten fysisk dårligt. Før eller siden, når man til et punkt, hvor problemet alligevel bliver løst og så er det bare som om at den knuden, man har gået med i maven i laaang tiden, forsvinder på et split sekund. Så kan man igen trække vejret og pludselig falder ens krop helt til ro. Den følelse har jeg haft i dag. Det er virkelig en lettelse at knuden i min mave er løst og forsvundet. Den forløsning det gav mig var så følelsesladet, at den ene tåre efter den anden trillede.
Nu ligger jeg helt slap på Randi (sofaen) og prøver at tage mig sammen til at kravle i seng.
Jeg er bare totalt brugt nu og glæder mig til at komme under dynen og få en god nats søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar