___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

21. september 2013

Bloggertræf Challenge - Dagen.


Så kom dag, som jeg har ventet på i et par uger, jeg har efterhånden været hele følelsesregisteret igennem, angående det træf og det har virkelig taget kræfter. Dog er jeg rigtig glad for at jeg tog den udfordring op. Det er en stor sejr for mig at det er gået så godt og at jeg har klaret det helt uden angst. Angsten er endda også blevet sat på prøve flere gange under forløbet, men jeg har kunne styre det og den har ikke fået lov til at bestemme. Det er nok det fedeste og bedste for mig lige nu. Faktisk fik jeg også taget mig sammen til at stå op foran de 10 andre deltager og sige et par ord, om en lille opgave vi har fået af en sponsor. Jeg rystede og var nervøs, kunne ikke kigge nogen i øjnene, men jeg klarede det sgu.. De der sejre er så gode og sunde for mig. Jeg er for sej.


 Vi lagde ud med at spise på Restaurant Asia, som ligge lige ved siden af Rosengårdscenteret. De har en stor dejlig buffet, som vi gik om bord i. 88 kr for en frokost buffet, synes jeg virkelig er en god pris. Desværre var der ikke de samme ting, som deres aften buffet har, men det var stadig godt. Vi kunne desværre ikke alle sidde ved et bord, så blev placeret ved to runde borde. Personligt synes jeg det var lidt synd at vi ikke sad sammen alle sammen, men hygge mig alligevel rigtig meget.

Efter vi havde spist, havde vi lige en lille konkurrence til alle deltagerne. Dejligt at alle var med på legen og så ud til at de synes det var rigtig sjovt. Der blev også fundet 3 vindere og de fik alle hver en lille præmie. Bagefter fik de alle sammen, hver især en af de Goodie-bags, som vi lavede til dem i går. Det var virkelig skønt, endelig at kunne dele alle de dejlige ting med de andre bloggere, det har jeg ventet på i flere uger. Til de nysgerrige, så skal jeg nok lige vise jer, hvad der var i den der goodie-bag, en af dagene. Ja og så var det ellers tid til en tur i centeret..


Vi fik en sød dame til at tage et billede af os. Det gik lidt hurtig, men synes selv billedet blev rigtig godt, selv om jeg selv ser lidt fjollet ud. Fælles billeder er altså hyggelige. Vi var stort set hele centeret rundt. Jeg selv købte kun en pose ristede salt mandler til min søde kæreste og en flaske vand. Synes virkelig ikke der var noget jeg virkelig havde lyst til at købe i dag. Kunne heller ikke helt koncentrere mig om at kigge ordenligt på tingene. Jeg er virkelig ikke god til det shopping og slet ikke når vi er så mange samlet. Det var dog mega hyggeligt bare at gå med rundt og få snakket lidt med de forskellige, føler selv jeg fik snakket lidt med alle.


Randi fik den skøre ide at købe en lille pose med øjne og sætte dem på forskellige ting i centeret..

Tak til Randi for en rigtig fin værtinde gave.

Tak til alle som deltog i dag og tak fordi i alle sammen, var så åbne og virkelig gjorde dagen, til en helt vildt god oplevelse for mig. Jeres behagelige selskab, var virkelig med til at gøre det lettere for mig. Håber også i havde en god oplevelse og kunne li' jeres Goodie-Bag's.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar