google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Er jeg bare pisse belastende.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

17. september 2013

Er jeg bare pisse belastende.

Hmm... Ja netop den tanke har jeg haft en del gange på det sidste. Jeg ved godt at det ofte bare er min personlighedsforstyrrelse, som spiller lidt på sin violin. Samtidig har jeg tit svært ved at tolke folks signaler og det er jo en del af den sygdom jeg har. Jeg gider virkelig ikke være hende, der skriver hej 80 gange på en dag. Jeg har enormt svært ved at finde ud af, hvor meget folk egentlig gider mig. Hvor store doser kan de tåle, hvornår er det okay og hvornår skal jeg trække mig to skridt tilbage. I nogen tilfælde, trækker jeg mig rigtig meget og i andre, kan jeg måske godt virke lidt irriterende og meget frembrusende. I bund og grund er jeg bare ikke klar over, hvornår jeg går over stregen eller hvornår jeg har trukket mig for langt væk. Der burde seriøst findes et apparat der kunne måle, hvornår man er for meget og hvornår man er for lidt. For lige på det punkt fungere min personlige radar overhovedet ikke. Det kan være jeg har en veninde der vildt gerne vil mig og så sidder jeg her og tænker, ej jeg må hellere lige træde lidt tilbage for jeg vil ikke være belastende. Det er virkelig svært og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal finde en løsning.

Jeg håber ikke folk tager dette indlæg som ynk, for det ønsker jeg bestemt ikke. Jeg prøver blot at fortælle lidt om, hvordan det er at ha en personlighedsforstyrrelse.

Nu kunne man måske så tænke at jeg lige skal sige til folk at de skal nævne, hvornår jeg evt er gået over stregen. Problemet er bare at det ville jeg nok virkelig, tage som en ret stor fornærmelse og trække mig for langt væk. Hm... det er sku ikke nemt.

Ville så lige finde et billede til dette indlæg via google, så jeg søgte på Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. Mit eget profil billede kommer så op, på første side med billeder. Det er vel i bund og grund okay, efter som at jeg gerne vil oplyse folk om hvad det handler om. Jeg vil gerne vise folk at vi ikke er farlige og at vi faktisk er nogen, der kæmper en kamp for at kontrollere vores sygdom og få et bedre lidt.

Ej nu tog dette indlæg en drejning, jeg har stadig en masse at sige, men stopper her inden mine tanker føre mig nye steder hen.. :D

Tjek evt min blog's Facebook side ud:

12 kommentarer:

  1. Den følelse kender jeg alt for godt... Sådan har jeg det også rigtig tit... Jeg vil gerne være der for folk, og de må gerne vide jeg interesserer mig for dem og for hvad der sker i deres liv. Men de skal heller ikke føle jeg er en belastning. For det ønsker jeg jo ikke.

    Derfor venter jeg nogle gange en ekstra dag eller 2, hvis jeg fx får lyst til at skrive en sms til en veninde... Selv om jeg jo i bund og grund godt ved de gerne vil høre fra mig, men blot har haft for travlt til lige selv at skrive.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en svær balance også fordi vi mennesker er utrolig forskellige. Jeg mærker det nok også på en anden måde fordi jeg jo går hjemme.

      Du skal vide at jeg synes det er hyggeligt når du skriver :D

      Slet
    2. Tak, og i lige måde :-) synes også det er hyggeligt at skrive med dig :-)

      Slet
  2. Kære Jeanette.

    Som en af dine nærmeste (Ja, det bilder jeg mig ind at jeg er! :) ) Så ved jeg at lige præcis dette er du selv meget opmærksom på. Du ved også at andre kan have travlt med andre ting, men det betyder jo ikke at et "Hej" er noget der gør nogen irriteret på dig. I hvert fald, så synes jeg at de gange hvor jeg har kort fortalt dig at jeg ikke lige har tid, så er du super god til at respektere det.

    Så! Det jeg vil sige er: Det er sgu (Pardon, my french!) ikke din skyld hvis nogen synes du er for meget, fordi så kan de bare åbne munden. Du kan ikke læse andres tanker og vide hvad de sidder med på den anden side af skærmen/telefonen og du er god til at kende din timing.

    Men søde dig, det har også taget mig tid med dig at lære dig at kende og vide at det kan man sagtens sige højt og du forstår det. Men det kræver at man kommer tættere på end hej og læser dine opdateringer.

    Fordi DU indeholder meget mere end det du skriver om her, poster på facebook og et simpelt "Hej". Så kom du bare an! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Se nu der, nu sidder jeg med kærligheds-tåre langt ned af mine kinder.

      Du er god til at sige fra over for mig, men det betyder ikke at dine små ord også engang imellem kan gøre ond eller tolkes forkert.

      Nu kender jeg dig heldigvis så godt at jeg ved du ikke mener noget ondt med de ting. Med dig er det så dejlig let, fordi vi kan sige tingene som de er. Det kan jeg ikke med ret mange andre og det sætter jeg virkelig stor pris på.

      Slet
  3. Hej Jeanette

    Jeg kender dig jo fra tidligere, fra tiden lige omkring det tidspunkt, hvor din sygdom brød ud. Jeg kan huske dig, som verdens bedste sælger, ekstremt trist og enormt hjælpsom. Men de tillægsord jeg umiddelbart sætter på dig, viser jo også hvordan du svinger mellem yderpunkter.

    Jeg synes faktisk dit blogindlæg giver en rigtig god forklaring på, hvorfor dit reaktionsmønster er som det nu engang er. Du skal huske at du har rigtig mange gode sider, jeg synes det er flot, at du er så åben og reflekteret i forhold til din sygdom.

    Rigtig mange af vi, såkaldte normale, kan også have svært ved, at navigere i sociale sammenhænge.

    :-) / Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva...

      Mange Mange tak for din besked.

      Dine ord er gode, for det viser mig at jeg har fået det skrevet, så det er til at forstå og det var min mening.. Jeg bestræber mig virkelig på at lære jer såkaldte normale mennesker, hvordan det er for sådan en som mig, men som du selv skriver så er det heller ikke altid let for jer.. :D

      Vi er alle bare mennesker og vi kæmper alle nok hver især med vores ting og jeg har også den tanke at der ikke findes nogen mennesker, i denne verden der ikke på en eller anden måde, mærke noget psykisk på den ene eller den anden måde i deres liv. Det er nok bare sådan det er i dag..

      P.S: Heldigvis er jeg ikke ekstremt trist mere.. og de tåre jeg har i dag er enten glædeståre eller tåre der healer mig. :D

      Slet
  4. Hej Jeanette :-) Jeg har først lige fundet din blog og har derfor endnu ikke læst så meget - det sætter jeg mig til en af dagene! Men allerede i dette indlæg, kan jeg virkelig genkende, hvad du skriver. Det kender jeg virkelig, virkelig godt!

    Jeg har selv rigtig svært ved at finde den balance der, og som du, så er jeg heller ikke liiige så god til at tage imod det, hvis jeg får at vide, at jeg er gået over stregen. Jeg er ved at grave mig ned i jorden af bare skam..

    Ynk, det synes jeg nu ikke, at det er. Men hvis det var, ville det også være okay. Jeg ynker hele tiden, synes jeg, men et eller andet sted Skal man jo ud med det :-)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Halløjsa...

      Velkommen til, hyggeligt at du kigger forbi.. :D
      Jeg har lige fuldt din blog på bloglovin, så kigger jeg også lige forbi dig når jeg finder lidt tid.. :D

      Mange tak for sin besked, lækkert når nogen skriver. og især når det er nogen der får noget ud af det jeg har skrevet og kan sætte sig ind i hvad jeg mener.. Det er nemlig en utrolig svær balance og virkelig svært at vide hvor stregen er.. og den er jo tit forskellige steder hos forskellige personer. :D

      Knus

      Slet
    2. Ja, lige præcis - jeg har faktisk skrevet om emnet i dag, for jeg står også selv og kæmper med en balance lige nu. Det er dog i forhold til en behandler, men alligevel :-)

      Hvor dejligt, at du følger mig via bloglovin - jeg vil også følge dig! Kunne bare ikke lige finde "knappen" til det herinde, men måske kommer den frem, hvis jeg søger derinde :-)

      Der er ret meget ynk og negativitet på min blog fra den sidste tid - sådan er det altså ikke altid. Det er en hård periode lige nu - men i dag er okay konstruktiv ;-))

      Slet
    3. Jeg har faktisk lige set og læst dit indlæg :D

      Du kan finde min bloglovin knap ude i højre side her på bloggen, den er næsten nederst... :P

      Det med balancen er utrolig svært og jeg kommer hele tiden til at bruge enormt meget tid på at tolke en hel masse ting jeg aldrig finder svar på alligevel.. det tager virkelig kræfter og det kan være rigtig svært bare at ligge det fra sig..

      Slet