Morsdag fuld af følelser.

I dag er det Mors dag og jeg har selv termin om 23 dage og seneste om 30 dage, er jeg selv Mor. Jeg har ikke selv haft de store udsving med hormoner, under min graviditet, men de er komme i løbet af denne uge, dog mest til den kærlige og følsomme side. Jeg bliver rigtig hurtig rørt og der skal ikke ret meget til, så får jeg tårer i øjnene og heldigvis er det glædestårer det meste..

I dag tænker jeg på alle de fantastiske mødre jeg kender, de er dejlige hver og en: Veninder, Svigerinder, Fastre, Tanter, Niece, Farmor, bekendte, Søster, Mormor og min egen Mor, listen er lang. Der findes millioner af fantastiske mødre og jeg glæder mig helt ubeskriveligt, til det bliver min tur og til at dele det hele med Søren. Min egen Mor har jeg følelsesmæssigt et lidt fjollet og underligt forhold til, men hun er der altid for mig og vi har et forhold, som jeg ikke engang altid selv helt forstår. Hun er min Mor, på sin egen specielle måde og jeg glæder mig til hun skal være Mormor.

Tilgengæld har jeg følelsesmæssig, altid haft et helt særligt bånd til min Mormor og jeg tror jeg har grædt mindst 10 gange, den sidste uges tid, fordi jeg savner hende helt enormt og det svært at hun ikke skal opleve mig blive Mor. De sidste par år hun levede, skulle vi bare kigge på hinanden, det var nok til at få os begge til at fælle en tårer. Jeg føler dog stadig hun er med os og passer på os. <3

Jeg forstår ikke at min graviditet allerede er gået og at vi er så tæt på nu. Jeg glæder mig helt vildt og samtidig forstår jeg det ikke helt og det er virkelig også bare lidt syrealistisk og uvirkeligt for mig. Han møffer godt rundt inde i maven og det bare den bedste følelse, i hele verden.

Bloggen har stået meget stille på det sidste, men jeg har det faktisk næsten for godt, til at det kan være sandt. Jeg har nogle bækken problemer og halsbrand, men ellers har jeg det virkeligt godt og vi er klar til han kommer. Jeg havde en periode, hvor Corona påvirkede min angst, men jeg har taget det en dag af gangen og det går meget bedre. Og så har jeg bare verdens bedste kæreste, der giver mig så meget tryghed og ro. Han bliver verdens bedste far.

Mine veninders lykke..

Dette indlæg, har jeg nok tænkt på at skrive i ½ års tid nu. Det er et emne, som jævnligt popper op hos mig, i mine samtaler med mine veninder og bekendte, men også noget, som tit bringer forskellige følelser frem i mig. Men først vil jeg lige stille et spørgsmål til dig, der læser med..

Hvordan har du det med veninder, som er lidt for hårde ved sig selv, som nogen gange har et lidt hårdt selvbillede, som måske føler sig usikker og ikke føler de er gode nok, som måske finder sig i lidt for meget, fordi de ikke tror, de er mere værd, ikke tør sige fra eller som evt er bange for, hvad andre tænker..?

Vi kan jo alle ha sådanne perioder og det er virkelig noget af det, som kan gøre mig aller mest ked af det. For vi er alle sammen dejlige og vi fortjener alle sammen at ha det godt og være lykkelige.

Prøv så at vend det på hovedet... Er du lidt for hård ved dig selv til tider, er du usikker, bange for at fejle, at du ikke er god nok, har svært ved at sige fra eller bange for hvad andre tænker??

Hvad tror du, det gør ved dine veninder, når du evt tænker sådan??

Jeg skriver det her, for at gøre opmærksom på at vi alle sammen, kan ha perioder, hvor vi er lidt usikre, hvor livet spænder ben og vi måske overvejer at gøre ting, bare for fredens skyld eller fordi, vi måske ikke tør gå imod strømmen, eller har overskuddet til at passe på os selv. Hvor andres mening fylder så meget, at vi pludselig overvejer at ændre holdning, bare fordi det er den nemme løsning.

Det er sjovt, som der kan være forskel på, når man tænker på sig selv eller om man tænker på en veninde. Det kan virkelig ramme dybt i mig, når mine veninder ikke er gode ved sig selv eller har dårlige tanker om sig selv. Når de føler sig usikre og måske sidder fast i en ond cirkel, af negative tanker. Og bare tanken, gir mig nu tårer i øjnene, for jeg ønsker kun, at mine veninder har det godt, gør ting som gør dem glade og lykkelige. Og ja.. man kan vende sit liv på hovedet, uanset hvilken situation man er i. Det er hårdt arbejde, men det kan lade sig gøre og hvis du ikke kan se, hvorfor du skulle kæmpe for din egen lykke, så synes jeg nogen gange, det hjælper at vende det lidt på hovedet og se det ude fra. Jeg vil til hver en tid, prøve at være en bedre udgave af mig selv, hvis det kan gøre mine veninder, familie og kæreste mere glad. 

Så næste gang du har en rigtig dårlig dag, hvor de negative tanker og andres mening fylder lidt for meget. Så prøv at vend det hele lidt på hovedet og se det lidt ude fra. Forestil dig at du selv er en af dine gode veninder, eller en anden person som betyder noget særligt. Husk er du er dejlige lige som du er og at du også fortjener lykken. Det bedste jeg ved, er at se mine veninder glad og smilende, det smitter og kan altid gøre mig i godt humør.. Kæmpe kram og de varmeste tanker fra mig til jer.. <3

P.S: Blomsterne på billedet er fra en sød veninde, som helt uden jeg vidste det, havde sendt en smuk buket blomster, i sidste uge. Det er virkelig bare alt for sødt.. <3  

April tanker.

Det er nu en måned siden, jeg sidst har skrevet lidt, her på bloggen og jeg er begyndt at få en del spørgsmål. Jeg skal skynde mig at sige at jeg har det rigtig godt. Jeg er ved at finde mig selv, efter en hård vinter og det går ret godt. Jeg prøver være mere i nuet og bare suge foråret til mig.

Jeg har oplevet en masse dejlige ting, som jeg virkelig har haft lyst til at skrive om herinde, tiden er bare fløjet fra mig. Jeg har været sammen med dejlige mennesker, har fået trænet og gået en masse,  været til koncerter og forsøgt at mærke efter og bruge min sunde fornuft..

Det har været en hård vinter og jeg har været ramt af sorg og samtidig været psykisk udfordret og meget sensitivt. Det sensitive har fyldt rigtig meget, og nu hvor jeg er ved at få det lidt bedre psykisk, mærker jeg det hele meget fysisk. Jeg har svært ved at vænne mig til lyset, dufte og lyde. Jeg elsker foråret, men det er også svært, når man er sensitiv og det hele lige vender.. Så det har egentlig været sådan et hads-kærlighedsforhold.

Jeg har også haft det svært med at rumme andre mennesker. Jeg er normalt ret åben og god til at lytte og være der for andre, men jeg kan godt mærke, at jeg lige for tiden, har en grænse og haft brug for at fokusere på at finde mig selv. Det har egentligt ikke så meget med andre at gøre, men det er bare noget der sker inden i mig, når det hele er lidt svært. Jeg har nydt at være sammen med mennesker, der giver mig god energi, som motivere mig og som har lyst til at gå en spontan tur i solen. Jeg har en stor forståelse for, når andre har det svært, da jeg selv har prøvet det, men når man selv er på vej op af hullet, så kan det være svært at finde en balance. Jeg har stadig lyst til at være der for andre, men har også haft brug for at nogen var der for mig. Man behøver ikke engang sige noget særligt, jeg er så sensitiv at jeg kan mærke det og det betyder mere end noget andet.

Når det så er sagt, så har jeg det rigtig godt. Jeg er ved at slippe fri af vinterens jerngreb, jeg prøver rumme sorgen, selv om jeg tænker på min Mormor, hver eneste dag. Jeg har ikke læst en bog i flere måneder, jeg har ikke hæklet i ½ års tid og tiden suser bare forbi. Jeg har fokus på at passe min træning og komme ud hver dag, at det lykkedes, er for mig et mirakel. Jeg har aldrig været så aktiv, som jeg er lige nu og det er en vigtig prioritet for mig. Jeg nyder at være sammen men andre mennesker, men kan også mærke at jeg skal passe lidt på mig selv. Husk at finde ro ind imellem, i min hverdag.

Der var en der skrev til mig i dag, at jeg jo har et stort talent, for at komme igen og det var så dejligt at få at vide. For jeg ved det jo godt selv, men at andre også kan se min udvikling, er en dejlig støtte. Tak til alle jer der "ser" mig og er der. I ved det nok ikke selv, men det betyder rigtig meget.

Forårsfornemmelser.

Den her uge, har virkelig bare været helt fantastisk. Det er ikke fordi, der er sket noget særligt, men jeg trængte sådan til noget sol. Så da den endelig kom, så var det bare med at komme ud og nyde det.

Jeg har været sammen med en masse dejlige mennesker, fået gået en masse ture i solskin, passet min træningen (uge nr 100), haft besøg af en journaliststuderende, danset, festet, kysset på Søren og spist pomfritter på en Søndag.

Det har bare helt generelt, været en dejlig uge og jeg kan mærke at vinterens tåger, er ved at lette. Jeg har haft angsten lige under huden, i lang tid, jeg har grædt mange tåre og jeg har følt mig tynget af tanker. Så den her uge har virkelig været tiltrængt. Jeg føler mig mere fri og klar på at foråret springer ud.  

Fuld af følelser og taknemmelighed.

Jeg er så fuld af følelser lige for tiden. Følelser som jeg prøver bearbejde, men føler ikke helt jeg kommer nogen vegne. Jeg tænker på min Mormor, hver eneste dag. Jeg husker især den kærlighed, hun gav og jeg prøver mindes hende, med alt den kærlighed, jeg har i min krop. Jeg ved hendes ønske ville være at jeg husker alle de gode ting, så det prøver jeg. Alle de her følelser, som jeg lige nu er ramt af, handler ikke kun om det, men en masse uforløste følelser i hele mit systemt. Det giver sådan en overvældende energi, som jeg slet ikke kan parkere. Jeg prøver med træning og med at ha fokus på alle de dejlige ting, men det bare hårdt.

Jeg prøver med ekstra meget taknemmelighed og der sker bare så mange dejlige ting. Jeg vidste ikke hvad dette indlæg egentlig skulle handle om, men uden at tænke for meget mere, tror jeg bare jeg vil dele et par af de ting, jeg lige nu er utrolig taknemmelig for og som jeg glæder mig til. Bare lige et par hurtige.

1: Søren som altid er min klippe og giver mig alt den kærlighed, jeg har brug for.
2: At vi havde en virkelig hyggelig Juleaften i år, som fyldte mig med glæde.
3: Jeg er taknemmelig for den sidste tid, jeg havde med min Mormor.
4: At jeg har verdens sejeste Morfar og elsker alle hans dejlige historier.
5: En skøn nytårsaften med min søde svigerfamilie, som altid står klar med masser af krammer.
6: Veninder som forstår, acceptere mig som jeg er, giver plads og som lytter.
7: At jeg endelig er helt okay med, bare at være mig, uanset hvad andre tænker.
8: Blomster fra min Svigermor, på en svær dag. 
9: Fantastiske mennesker på de sociale medier, som sender søde tanker og hjerter.
10: Hyggelig tur til Fredericia Teater med Mor, for at se Tarzan.
11: At vi i dag har været med til at fejre Thea's 3 års fødselsdag.
12: Kæreste tur og Sommerferien er bestilt.


Ting jeg glæder mig til: 

1: Zumba med Rikke i morgen
2: Shoppe tur med Morfar i næste uge.
3: At se mere til min Familie, de er savnet.
4: Hugo Helmig Koncert med de dejligste. 
5: John - Rasmus Bjerg Koncert med Heidi i April + kolde ØL.
6: Christopher Koncert med min smukke Niece Mie.
7: Kæreste tur med Søren til Århus.
8: Rasmus Seebach Koncert med Rikke i Odense.
9: Sommerhus tur til Løkken med Søren og Svigermor.
10: Ses med søde venner og veninder.
11: Cykelture i solskin.
12: Kram og smil fra alle Nevøer og Niecer.
13: Indre ro og frihed.
14: Strandture med familie og venner.

Og til sidst skal i altså lige se, hvad Rikke har skrevet til mig. Jeg har en fane her på bloggen, hvor andre kan skrive lidt "om mig". Alle er velkommen til at skrive et par ord, så deler jeg det derinde.  Her er hvad Rikke har skrevet:

“Jeanette er en dejlig kvinde, og en af mine nærmeste veninder. Jeg kan tale med hende om alt - stort som småt, vigtigt som ligegyldigt - og hun er altid klar med et lyttende sind og en stor krammer, hvis der er behov for det. Uanset hvad hun går igennem, så holder hun et positivt sind, og hun er opmærksom på sine grænser, hvilket jeg beundrer hende meget for. Hun har fortalt mig, at hun “altid har ret”, og indtil videre er det vist også rigtigt . Jeanette er ærlig og kærlig, og jeg er glad for, at hun er en del af mit liv. Hun er guld værd!” 

Fuld af følelser og tanker.

Trækker vejret dybt og tager en dag af gangen.

Sådan har de sidste par uger været. December er bare en svær måned og jeg kæmper. Jeg har virkelig prøvet at ignorer det og skubbe det væk, men kan godt mærke at min krop og mit sind er udmattede. Den sidste uges tid, har jeg sovet mærkeligt og jeg har haft rigtig meget tankemylder. I nat kunne jeg ikke sove og endte med at græde mig selv i søvne klokken 5. Samtidig føler jeg mig fraværende i mit eget sind. Det er faktisk ret forvirrende og jeg er bare såå træt. Det vigtige er at jeg ved, det er ret "normalt" for mig at ha det sådan her i december. Jeg ved ikke hvorfor, det altid skal være så svært. Heldigvis føler jeg mig ikke depressiv, jeg er bare fuld af alle følelser og er snot forvirret i min skøre hjerne.

Jeg prøver holde fokus på de positive ting og nyde December, så meget som jeg kan. Prøver fjolle mig igennem det hele, men det hårdt. Siden November har jeg bare glædet mig til Januar. Men lige nu glæder jeg mig til en hyggelig juleaften og en hyggelig 1 juledag. Jeg ved det bliver super hyggeligt og jeg giver alt, hvad der er tilbage i mig. Det er skørt at man godt kan nyde julen, imens man næsten ikke kan være i sin egen krop, pga følelser og tanker.

Jeg deler det her med jer, fordi jeg synes det er vigtig at jeg vise både de gode og de dårlige dage. Mit liv er virkelig en rutsjebane af følelser, men jeg har lært at leve med det. Jeg er såå sindsygt stolt af mine udvikling og for det meste, har jeg det faktisk okay. Jeg har altid elsket julen, men det er også en svær tid. Jeg har stadig en drøm om at jeg i fremtiden, kan være bedre til at gi slip på følelser og tanker. Det er også derfor jeg skriver det her. Det er en del af min healing at skrive.

Nu vi jeg prøve med lidt *Dyb Ro* meditation og så håber jeg på en god nat. Hvis jeg får sovet okay, så vil jeg prøve med lidt træning i morgen, det plejer hjælpe mig lidt. Håber i alle sammen har det godt og husker passe på jer selv og finde ro. Glædelig Jul, kærlighed og fjolle kram herfra. <3

En cocktail af alle følelser.

Sidste weekend, sad jeg og tænkte på at jeg i år, ville lave en fin juledekoration til min Farmor og så køre ud til hende. Dagen efter, ringer min faster og fortæller mig at hun er sovet stille ind. Jeg har ikke set min farmor i ca 1-2 år, tror jeg. Det hele har bare været lidt svært, både for hende og for mig. Men jeg har altid været ret afklaret. I dag har vi så været til en rigtig smuk bisættelse. Jeg tog med for at få sagt et sidste farvel og det er jeg rigtig glad for. Det var så rørende og en stor forløsning for mig. Alle mine bedsteforældre har jeg haft og har et godt bånd til. Så mange gode minder og det er helt sikkert dem, jeg vil huske hende for. Jeg er taknemmelig for hvert et minde. Hun var noget særligt. Jeg troede egentlig at jeg kunne klare denne bisættelse helt fint og at jeg kunne synge med på salmer og det hele. Men jeg var fuld af følelser, kærlighed, sorg og forundring over livets gang. Hun er genforenet med min farfar for nu og kan næsten høre at han driller hende, som han plejede, med sine kvikke bemærkninger.

Efter bisættelse var det kun den nærmeste familie der skulle samles og Søren og jeg var også inviteret med. Vi tog dog ikke med, vi havde aftalt med min Mor at holde fast i årets juledekorations tradition. Jeg synes det er rigtig vigtig at man efter sådan en svær dag også prøver omfavne glæde og kærlighed. Og da jeg havde tænkt på min farmor i forbindelse med planlægning af juledekorationer, synes jeg det var en god måde at fortsætte dagen på. Min Mor, hendes mand, Søren, min bonus søs, Thea og jeg, har haft en skøn dag sammen. Vi har lavet et hav af juledekorationer og det var super hyggeligt. Vi nåede også lige af hente Flora, så hun kunne være.

Denne dag har været noget af en cocktail af følelser, men jeg føler også en stor forløsning og kærlighed. Min Farmor sov stille ind i sin egen seng, på en helt fredsommelig måde. Sådan ønsker jeg også, jeg engang skal herfra. Jeg har nok været alle følelser igennem idag, både de triste og de gode, men det er også helt okay. Nu vil jeg tænde lys for min farmor hele December og mindes hende med kærlige tanker og ro. Hils deroppe <3