google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Følelserne angriber mig.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

8. september 2014

Følelserne angriber mig.

I weekenden havde jeg noget af et følelses anfald, vil jeg kalde det. Lørdag eftermiddag efter jeg havde været i bad, blev min krop fuld af alle følelser på en gang og tårerene trillede ned at kinderne på mig. Normalt ved jeg hvorfor angsten eller følelserne kommer, men ikke denne gang. Jeg har haft det rigtig godt rigtig længe, men måske er det netop derfor. Jeg har altid en følelse af at jeg trænger til at få lukket noget damp ud. Det er som om min krop ikke kan fungere godt, uden engang imellem at få sådan et følelses anfald. Jeg føltet mig som sådan ikke rigtig angst, kroppen kørte bare afsted for fuld power med tårer, hysteri og jeg kogte totalt over. Heldigvis gik det over efter et par timer, men det gør mig helt utrolig træt og trist. Det er skræmmende at ens krop pludselig kan opføre sig sådan og så helt uden grund.

Jeg er meget bevidst om min krop og min sygdom og ved normalt altid, hvad der sker og hvorfor. Denne gang var det noget helt andet og jeg kunne på ingen måde styre det. Jeg håber virkelig at det var en engangsforestilling, for det er ikke noget jeg ønsker at skulle igennem igen. Min psykiater sagde engang til mig at jeg aldrig ville slippe angsten, der ville bare komme noget andet min krop evt ville reagere på. Det har indtil videre vist sig at være rigtigt. Det er som om at når jeg får det lidt godt, så skal kroppen af med noget og det ender i at jeg enten går i koma på sofaen, at jeg spærre mig inde, at jeg bliver hysterisk, at jeg er sur på verden, at andre ikke forstår mig eller at jeg bliver alvorlig angst for noget nyt. Normalt kan det tage flere dage, uger eller måneder at komme rigtig igennem. Denne gang var det kun et par timer, men intensiteten var ret voldsom. Jeg kom rimelig hurtig helt igennem, men hold op det gjorde mig træt bagefter.

Uvisheden er det værste. Jeg føler mig magtesløs og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg vil næsten hellere ha et af mine almindelige angst anfald, der ved jeg i det mindste hvad jeg kan stille op og hvad der virker.

2 kommentarer:

  1. Åh, det er SÅ udmattende og tærrende at skulle igennem sådan nogle anfald. Andet kan jeg vist ikke rigtigt sige - jeg kender det! Og sender dig knus og tanker <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er enormt udmattende, men heldigvis kom jeg igennem det.

      Tak for din forståelse, tanker og knus.. Sender en store poste tilbage med samme indhold <3

      Slet