Jeg har i nogle dage nu, tænkt at jeg gerne ville igang med noget træning igen og nu hvor vejret er lidt mere trist, er det helt oplagt. Det er efterhånden nogle måneder siden, jeg sidst har været inde og træne og jeg kan stadig ikke finde ud af, om jeg gider eller ej. Men i dag kom jeg afsted og nu får det en chance mere. Jeg var der i 1½ time og det gik faktisk rigtig godt. For mig handler det bare om at lave lidt af det hele, men jeg kan bedst li konditionstræning og fedtforbrænding. Ved godt at det også er vigtig med lidt muskeltræning, men jeg synes det er kedeligt. Prøver så godt jeg kan at blande min træning og bevægelse. Det vigtige for mig, er bare at jeg gør et eller andet. Når man går hjemme til hverdag, bevæger man sig bare alt for lidt og det er svært for mig at lave nogle gode rutiner for bevægelse. Det vigtigste for mig er bare at leve så sundt som muligt. Kan også mærke at det bliver lettere og lettere for mig med alderen. Det er som om at i takt med at jeg har en god psykisk base, så er der plads og overskud til bevægelse. Om sommeren er jeg ret god til det, men om vinteren er det svært. Jeg er ikke ked af at være overvægtig, men jeg hader tankerne om alle de farlige sygdommen, som man lettere kan få, hvis man er overvægtig.
For mig er det her med træning er hårfin balance. Jeg kan ikke tåle træne for meget og samtidig ved jeg, hvor godt det også er for mig. Jeg kan ikke bare sige at jeg træner mandag og onsdag kl 10, hver uge. Sådan fungere min verden ikke. Er nød til at få det passet ind, hvor det passer med hovedet. Det er noget af det svære ved at leve med min psykiske sygdom. Jeg skal hele tiden mærke efter. Har et ønske om at bevæge mig lidt hver dag og måske træning eller en længere gå tur, 2 gange om ugen. Mit nye Fitbit Charge HR armbånd, hjælper mig med motivationen og med at få et bedre overblik. Nogen dage misunder jeg virkelig folk der går på arbejde, hvor de bevæger sig meget og hvor bevægelse bare er en naturlig del af hverdagen. Ville sgu ind imellem ønske at livet var lettere på det punkt. Alt koster bare hele tiden extra kræfter for mig. Det betyder også at på sådan en dag som i dag, hvor jeg har trænet i 1½ time, så er der ikke kræfter til meget andet. Måtte også overgi mig til en lang lur i eftermiddag. Humøret er heldigvis i top og jeg kæmper for at finde bare lidt rutine.
Nu vil jeg slukke hovedet lidt og måske læse. I morgen skal jeg helt til Esbjerg, for at få lavet en af mine fortænder og jeg er virkelig nervøs. Bare tanken om at det ikke er min egen tandlæge, der skal lave noget ved mine tænder, skæmmer mig. Håber bare det er hurtig overstået og ikke gør for ondt.
Det er godt med motion - en gåtur i rask tempo er også fint. Du laver jo en del Ingress- det er godt.
SvarSletHeld og lykke i morgen hos tandlægen. Fortæl ham/hende - du er nervøs!
Ingress tæller ikke så tit som bevægelse, tit står man lige så meget stille som man bevæger sig, men det er selvfølgelig altid bedre end sofaen.
SletJeg fortæller altid dem jeg skal ind til at jeg evt kan reagere pga panik-angsten, så det gjorde jeg også i dag. Det vigtigste for mig i dag var at han faktisk var utrolig rolig og forstående. Han var samtidig god til at forklare mig det hele. Så det gik faktisk okay ved tandlægen.
Knus <3
Skønt!
Slet