I går, var min sidste dag i København og den var lige så god og hyggelig, som de andre dage. Vejret var jo ikke rigtig med os, men vi ville gerne ud alligevel. Vi besluttede at tage en tur i Spinderiet, i Valby. Heidi kan ikke rigtig tage derind, uden at få kaffe hos Coffee Empire, så det skulle hun da ha og jeg fik en lækker kop varm kakao. Vi kiggede lidt butikker og sluttede eftermiddagen af, med en stor burger hos Halifax. Bagefter tog vi lige en lille pause på Heidis sofa, inden jeg skulle hjem.
Det gode ved vores venskab er at vi bare kan være os selv. Vi kan være stille sammen, vi kan vende hele verden på hovedet og der er sågar plads til at vi kan ignorer hinanden lidt, helt uden sure miner. Vi kan sætte grænser og vi kan vise omsorg. Vi kan grine og vi kan græde. Vi kan sige: Du klam, og det betyder: Jeg elsker dig. Vi er sammen.
Vi tog lidt for tidligt ind på hovedbanen, så vi gik lige en runde og osede lidt. Jeg mærkede heldigvis intet til angsten og følte mig enorm stærk. Den her tur har jeg taget tilløb til i mange år og at det er gået så fint, er mere end fantastisk. Jeg vidste godt at jeg kunne gøre det, ellers havde jeg aldrig kastet mig ud i det. Men at det skulle gå så let, er virkelig fedt. Ja det koster kræfter, men det er det hele værd. Jeg fandt hurtig min plads i toget og turen hjem, gik fint og hurtigere end forventet.
Da jeg landede hjemme i lejligheden, var klokken næsten 23 og jeg var helt færdig. Søren sov sødt og jeg ville ikke vække ham. Jeg var kold efter at ha cyklet, det sidste stykke vej hjem, så hoppede i lidt varmt nattøj og gik omkuld på sofaen. Har sovet næsten 10 timer, siden jeg kom hjem og er stadig træt. Jeg har dog alligevel, være lidt aktiv i dag. Fået ryddet lidt op, vasket tøj, handlet osv. Så nu skal vi bare slappe godt af i weekenden og jeg skal finde mig selv igen. Jeg vidste godt at jeg ville være helt mast, efter denne tur, men det har været hvert et sekund hver.
1000 tak for alle jeres kommentarer og støttende ord. Det betyder mere ind i aner og er bare med til at motivere mig. Min udvikling stopper aldrig. <3
Udover at være pavestolt af dig, så elsker jeg at du valgte at din første tur med tog blev herover til mig <3
SvarSletTak for dejligt selskab sødeste. Vores tid sammen er guld værd, netop fordi vi forstår hinanden så godt og giver plads til at det er okay bare at være her og indimellem koble til og fra.
Tak for dig :-*
Jeg kan ikke komme på nogen jeg hellere ville besøge søde og savner dig også allerede lidt.. Ha Ha.. Det bliver bare lettere i fremtiden, når jeg kan hoppe på et tog. Fatter slet ikke at det gik så let.
SletDu har helt ret, vores tid sammen er guld værd..
Håber du har en rigtig dejlig uge..
Tak for dig.. Knus <3
Hvor er du sej, at du tog toget derover <3 Kram <3
SvarSlet1000 tak søde dig, jeg føler mig virkelig også bare mega sej..
SletDet er den vildeste sejr.. <3
Knus <3