google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Sæt grænser og sig nej!
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

13. oktober 2018

Sæt grænser og sig nej!

  


Jeg er ikke den store Lady Gaga fan, men jeg faldt over dette korte video klip fra 2015. Hun taler om det her med at lære sig nej, lære at sige fra. Jeg er dybt rørt over hendes ord, fordi hun har så meget ret. Vi lever i en verden med usikkerhed og hvor vi siger ja alt for ofte, til ting vi slet ikke har lyst til. Vi burde nogen gange lige stoppe op og tænke os om og ha det okay med at sige nej. Hvorfor er det blevet så forbandet forbudt..?

Det her emne, er noget jeg selv har kæmpet utrolig meget med, de sidste par år. Især fordi jeg har haft det svært med at såre andre. Det er rigtig svært at sige nej til nogen, når man samtidig føler, man gerne vil ha et bedre forhold til hinanden. Men betyder det at man skal ofre alt? For mig har det været livsnødvendigt at lære sige fra og sætte nogle grænser. Det er pisse svært, men det er så vigtig. Når vi mennesker skal kommunikere med hinanden, så skal vi huske at både ja og nej er lige lovlige. Hvordan kan vi ellers ha tillid til hinanden ? 

Jeg er blevet rigtig god til at passe på mig selv og til at sætte grænser. Det har været en stor sejr for mig at vælge de ting fra, som bare ikke gør mig godt. Det gør mig trist at jeg ind imellem, har såret andre med mine valg, men jeg ved også, hvor enormt vigtig det er. Det gør det også bare nogen gange meget mere værd, når man så vælger ting til. Jeg har den holdning at man altid kan prøve, man kan altid gi noget en ekstra chance, men når man mærker efter, så ved man godt selv, hvornår ens personlige grænse er nået og så er det helt lovligt at sige fra.

Jeg er stadig ramt af en del usikkerhed til tider og må ind imellem, be veninder eller Søren om hjælp, til at finde ud af, hvad der er rigtig og forkert i denne skøre verden. Jeg er så bange for at mine nej'er, kan tolkes som om det er min diagnose der taler. Men jeg er ikke min diagnose, jeg er menneske. Jeg må gerne sige fra og det må du også. Vi lyver for os selv, når vi ikke sætter grænser. Det er dit liv og der er kun en der kan leve det og det er dig. Kram <3

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

Ingen kommentarer:

Send en kommentar