google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Gode Valg
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Gode Valg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gode Valg. Vis alle opslag

9. november 2014

Gode valg, sund fornuft og rigtige beslutninger.

Gode valg, sund fornuft og rigtige beslutninger
Ligger her på sofaen og prøver at få det sidste af aftenen til at gå. Jeg er totalt brugt og min krop trænger til hverdag. Jeg er bagud med søvn og samtidig er jeg nået et punkt, hvor jeg er nød til at komme op og igang. Jeg har besluttet at jeg fra i morgen af, vil prøve at være sundere og samtidig vil jeg prøve træne igen. Min krop har lavet for lidt, alt for længe og jeg begynder virkelig at kunne mærke det. Jeg har stadig problemer med både halebenet, hælespore og min hånd. De 3 ting, vil helt sikker ikke gøre det let, men jeg kan ikke længere bare lave ingen ting. Jeg er begyndt at få ondt i ryggen, har uro i kroppen og samtidig har jeg stadig uanede mængder af vrede, jeg ikke kan komme af med.

Jeg har i flere måneder stoppede mig med sukker og min vægt, har jeg ikke turde stå op på. I morgen kravler jeg op på dyret og så må jeg tage konsekvensen. Planen er at jeg fra nu og til engang i december, vil være så sund, som jeg overhovedet kan. Jeg vil ha lov til at hygge lidt i weekenderne, men ellers så sund som jeg pt kan. Tanken er så at jeg i det nye år, vil sætte ind for fulde gardiner, men alt det afhænger pt af mine psyke. Jeg skal passe på med forventningerne, for det skal helst ikke blive til nederlag.

Planen er at jeg fra nu af, gerne skal i seng fra midnat og så håber jeg at kunne sove senest kl 1 og stå op imellem 9-10. Det er ikke sikkert det lykkedes, men jeg prøver. I morgen vil jeg prøve køre ind og træne lidt, jeg har brug for at finde ud af, hvor mange ting jeg kan, med min krop og hånden. Dette må være det første skridt i den rigtige retning. Gode valg, sund fornuft og rigtige beslutninger.

6. november 2014

Jeg gør det for min skyld.

Jeg har været til den længe ventede samtale med psyk i dag og det gik faktisk rigtig godt. Jeg er så glad for at jeg har dem og at de støtter mig så meget. Lige nu betyder de alt. De hjælper mig med at se de gode valg og hvilken vej jeg skal gå. De bakker mig op og hjælper mig med at sætte tankerne på plads og tage de gode valg.

Det vigtigste for mig er at jeg får det bedre og det skal jeg hele tiden, huske mig selv på. Jeg gør ikke noget for at gøre nogen kede af det eller såre nogen. De ting jeg gør, gør jeg for min egen skyld og for at få det gode liv jeg fortjener. Jeg er kommet såå ufattelig langt og har ikke tænkt mig at stoppe endnu.

Det betyder at der er en masse svære valg og bump på vejen og for at være ærlig, ville jeg helst køre uden om. Jeg tror godt de fleste ved at det desværre ikke er løsningen på problemerne. Jeg er fast besluttet på at jeg skal hen over alle disse bump og kæmpe til det sidste.

Det her er min kamp og jeg kan godt mærke at selv om jeg har mange der lytter og bakker mig op, så er det en kamp, jeg skal tage alene og som jeg tilgengæld også selv skal vinde. 

Mit mål for i år var faktisk at jeg skulle opleve en vinter og jul, helt uden forstyrrelse, hæklefejl, bump eller noget der skubber til mig. Jeg havde virkelig glædet mig, men lige nu er jeg ikke så sikker på, om jeg når det. Jeg vil dog gøre et forsøg, selv om det bliver helt ufattelig svært.