Ja og når det så er sagt og jeg lige tænker lidt over det, er jeg faktisk så stolt af mig selv at det er lige før jeg får tåre i øjnene. Et af mine største ønsker er at bruge min sunde fornuft og finde en god balance, det synes jeg faktisk at jeg formår i dag. Det er en god balance af sofa-tid og en gåtur. Jeg mærker efter og lytter til både mit sind og min krop og det er virkelig fremskridt. Øvelse gør mester ikk?
Jeg ville egentlig gerne ha deltaget i mindehøjtideligheden i Odense her til aften, men i dag sagde kroppen at det er noget min angst ikke er klar til. Jeg blev hjemme, tændte lys og så det i fjernsynet. Havde ikke lige regnet med at det ville være så rørende. Jeg fik tåre i mine øjne flere gange og synes virkelig det var smukt. Så mange gode ord og så mange mennesker som står sammen. Jeg er sku stolt af at være Dansker.
Jeg har med vilje ikke rigtig sagt eller skrevet det store om selve hændelsen i weekenden, det er helt klart med vilje. Jeg har en stor indre vrede og jeg har besluttet at den ikke skal ud. Hellere vise sin støtte og kærlighed til sine medmennesker. Kan du mærke det?? Sender al min kærlighed og gode karma ud til jer alle sammen. <3



