Read-A-Thon = Shop-A-Thon.

Ja sådan her ser det så ud, når jeg ikke kan administrer at handle ind til Readathon. Ja og ud over det der er på billedet, havde jeg også både grøntsager til grøntsagsstave, nødder og mørk chokolade i forvejen.

Egentlig gik det som planlagt, der er kun 4 ting, som ikke var planlagt. Bland-selv-slik, Chokolade skildpadde, rygeost og Ben & Jerry's is. Faktisk har jeg aldrig smagt Ben & Jerry's. Ville ha' testet en nye Cheasy Mælk is med karamel, men den er ikke kommet i butikkerne i udkantsdanmark endnu.

Jeg har bagt pizzasnegle i dag. Faktisk har jeg også lavet en bolledej, som skal stå natten over, så vi kan få friske boller i morgen tidlig. Er det for meget af det gode, Ja.. gør det noget.. Nej.. Jeg havde besluttet at jeg ville hygge mig lidt til dette Readathon. Det vigtige for mig er at jeg ikke overspiser, men at jeg bruger min sunde fornuft. Jeg er ikke længere typen der tømmer en hel pose slik, spiser en kage, sluger en pose chips og suger en ½ liter is i mig, på samme tid.  Det er heldigvis mange år siden, det har været så slemt.

Faktisk er der også ting jeg har valgt fra og det gør mig glad. Jeg har feks ikke bagt en stor kage, som jeg spiser til der ikke er en krumme mere. Der røg ikke chips i kurven og rundstykkerne er skiftet ud med hjemmebagte koldhævede grov boller. For mig handler det om at finde balancen og synes egentlig jeg klare det fint.

Min sværeste opgave var at vælge en enkelt lille kage ved bageren. Især fordi de havde sat et kæmpe kagebord frem i Kvickly, hvor man kunne få 3 kager for 25 kr. men nej. Jeg havde besluttet mig for 2 små jordbær tærter og jeg holdt mig til min beslutning. En til Søren og en til mig. Jeg har stort set ikke fået sukker i 5-6 uger, så jeg er meget tilfreds med mig selv. En lille kage, må man gerne få engang imellem.

Jeg vil hygge mig i de 24 timer Readathon vare og bagefter er det tilbage på vognen. Skal bare huske at jeg gerne må smage det hele, jeg må bare ikke overspise. Ja og så skal jeg holde op med at tænke. BUM!

Min Overfladiske Træner!

Måske er jeg lidt sensitiv, omkring det her emne, men jeg er nød til lige at række en finger op og bryde med tabuet. Her til aften har jeg set tv3's nye "Underholdnings Show"... Min Fede Træner!

Faktisk er jeg ret meget i chok og sidder tilbage med en million ord og samtidig helt mundlam. Er det her måden, vi i dag prøver at bryde tabuer på? Er det det programmet gør, eller har det egentlig den modsatte effekt?? Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan fortælle at det gøre ond helt ind i hjertet at se. Min personlige mening er at programmet virkelig er nedværdigende og jeg får ærlig talt kvalme.

Jeg har selv været overvægtig i størstedelen af mine liv og har faktisk aldrig været ked af min krop. Jeg er bange for konsekvenserne af min overvægt, men det er en længere forklare, som samtidig indholder en lang snak om angst. Så det er et helt andet kapitel.

Hvorfor er det her emne, noget som kan fremprovokeret en reaktion fra mig. Det er fordi man fokusere så helt ufattelig meget på, hvad vægten siger og selve udseendet. Det er skræmmende at man på Dansk tv, nu skal snakke om, hvornår man er rigtig og forkert. Hvad det ideelle er. Hvordan man skal se ud og pege fingre af de overvægtige. Så er vi jo tilbage ved skole mobning. Hvad med personen inde bag kiloene? Det aller vigtigste er at man psykisk er med.

Nu er det jo kun første afsnit og det kan jo sikkert tage en drejning, men jeg er i chok. Jeg er klar over at det er farlig at være så overvægtig, men måden dette program er skruet sammen på, gav mig ærlig talt kun lyst til at græde og overspise. Der bliver sagt så mange grimme ting i det program. Der bliver feks sagt at overvægtige ikke har nosser eller respekt for sig selv, det er kraftedeme løgn! BUM.

Hvis jeg lige skal slutte af med en god ting, så er det at jeg nu ved, hvor langt jeg selv er kommet psykisk. For mig handler det om at man er glad og at livet føles godt. Jeg vil gerne tabe mig, men det andet vil altid være vigtigere for mig. Jeg er taknemlig for at jeg vælger det gode liv og bruger min sunde fornuft, uanset hvad vægten siger.

Sulten??

De sidste mange år, har jeg haft store problemer med at mærke sult. Eller det er nok nærmere omvendt. Jeg har været sulten konstant. Tror godt jeg kender grunden, de tomme kcal. Har generelt bare spist for dårligt, forkert, for meget og på de forkerte tidspunkter.

For nogle dage siden, gik det op for mig at jeg pludselig, ikke følte mig sulten og det var ikke fordi, jeg lige havde spist. Normalt tænker jeg konstant på mad. Hvordan skal det planlægges, handles, hvor meget osv. Men efter jeg har besluttet mig for at holde op med at tænke så meget og bare gøre tingene, er der faktisk sket en forskel. Det værste er at jeg ind indimellem, stadig glemmer at spise nok om formiddagen, men det er til at leve med. Det vigtige for mig er at jeg øver mig i at mærke, hvornår jeg oprigtig er sulten og hvornår jeg ikke er. Det har egentlig altid været et problem for mig.

Førhen kunne jeg nemt kværne både pizza, kage, chips, slik osv i store mængder og helt uden at følte mig mæt. De sidste par år, har jeg godt nok taget på, men jeg overspiser ikke længere og det i sig selv er virkelig dejligt. Det viser bare at jeg er på vej. Når jeg spiser slik, chips eller andet i dag, er det i mere normale mængder. Tror faktisk ikke jeg kunne spise en hel pose chips nu.

Mit problem det sidste års tid, har været at jeg har spist snacks hver aften. Bare lige lidt chips, slik, småkager eller andet, imens man hygger med en film eller god bog. Men når man ikke dyrker motion og går hjemme, så dur den bare ikke.

Det er ikke slut med at spise om aftenen endnu, men jeg vælger pt de sunde løsninger og de sidste to aftener, har jeg ikke taget noget. Lysten har simpelthen ikke været der, hvorfor så gøre det. Førhen har det været en dum vane. Så nu skal jeg bare fortsætte med ikke at tænke for meget og prøve at lytte til min krop. Synes det bliver mere og mere tydeligt, hvad det er den fortæller mig. Det er fedt at jeg begynder at kunne mærke, om jeg er rigtig sulten eller ej. Det tror jeg faktisk aldrig rigtig, jeg har kunne mærke før.