Skal bare lære takle det.

 Dette indlæg er skrevet til siden semitsind.dk

Tænker det lige er tid til at jeg lige fortæller lidt om, hvordan jeg har det. Det er jo egentlig det jeg gerne vil bruge bloggen til, men ind imellem er der jo bare en masse andet og det skal der jo også være plads til.

Når jeg tænker på de ting og den udvikling jeg er gået igennem i 2015, så er jeg overrasket over, hvordan jeg har det. Jeg er i en periode i mit liv hvor jeg egentlig har det ret godt og tænker ikke længere bare på overlevelse, men også på at nyde livet. Det betyder ikke at jeg er rask eller slet ikke bliver påvirket at livet omkring mig. Tvært imod, vil jeg næsten sige. Jeg er blevet langt mere opmærksom på verden omkring mig.

Jeg er blevet rigtig god til at passe på mig selv og lytte til mit sind og min krop. Jeg ved også godt at der ikke skal meget til at vælte mig. Lige nu føles det, som om min "Komfort Zone" har udvidet sig og skabt en fin base. Den base er super vigtig for mig og jeg prøver holde mig inden for grænsen, til jeg føler mig sikker nok, til at jeg igen kan udvide den.

I dag har jeg været super træt og det påvirker mig med det samme. Jeg føler jeg går i stykker og har en masse hysteri inden i min krop, som virkelig gerne bare vil ud. Er glad for at jeg er bedre til at tøjle den. I dag begyndte jeg bare at rydde lidt op og forberede aftensmaden osv. Ved også at det lidt er min egen skyld, jeg har simpelthen haft for mange planer i den forgangne uge. Så lige nu glæder jeg mig lidt til fridag og hverdag. Tror måske bare jeg skal forsøge med lidt mere yoga, måske læse en bog, se et par film og finde noget indre ro igen.

Normalt har jeg en ide om, hvordan og hvorfor min krop reagere som den gør, lige nu kan jeg kun sige at jeg har haft en dum dag, fordi jeg er træt. Der er ikke rigtig nogen større grund og det er faktisk lidt frustrerende. Det er som om jeg spænder lidt ben for mig selv. Hader at sige det her, men måske er det en del af mine diagnose, det her med at jeg ind imellem har noget inde i kroppen, som bare gerne vil ud og det skal helst havne hos en eller anden. Min fornuft siger mig bare at det er latterligt, når der ikke er nogen der har fortjent "skylden". Kan ikke engang vende vreden indad denne gang. Så lige nu prøver jeg bare at komme igennem det og håbe på at det så forsvinder af sig selv.

Pointen er lidt at jeg faktisk slet ikke har nogen "store" forstyrrelser i øjeblikket og så mærkers de "små" forstyrrelser bare virkelig underlige. Det er som om mit sind hele tiden forventer at noget kommer og skubber til mig. Så når det er sagt, er det jo faktisk kun positivt at jeg er kommet til at punkt, hvor jeg har en god balance. Det viser bare at det er alt det hårde arbejde værd. Nu skal jeg bare lære at takle alle disse indebrændte følelser, som ikke rigtig har vænnet sig til en mere "normalt" tilværelse.

Tirsdags Vlog #5 - Psykisk Sygdom + Se Mit Sind

Jeg har nævnt det kort før, men nu er det helt officielt, jeg er blevet skribent på det nye blogger netværk, for personer med psykiske lidelser. Siden åbnede officielt i går, men er stadig i en opstartsfase. Ja i kan jo næsten gætte det, siden hedder Se-Mit-Sind.dk og jeg er så glad for at få lov til at være med. Vi er ca 30 frivillige som er med og efter lang tids venten, er vi nu endelig igang.

I stort set alle de år jeg har været syg, har jeg ledt og ledt efter andre, som stod i samme situation som mig eller som havde samme forståelse. Det håber jeg nu at jeg kan finde her eller at andre lettere kan finde mig.

Jeg lever med panik angst og en Dyssocial personlighedsforstyrrelse og mit mål for at være med, er at snakke åbent og ærligt omkring begge lidelser. I dag er det jo næsten normalt at lide af en eller anden form for angst og det er da også den, som til hverdag kan hæmme mig mest, men jeg har lært at leve med det. Tilgengæld er der ikke ret meget åbenhed omkring det at ha en dyssocial personlighedsforstyrrelse og slet ikke som kvinde. Det er i bund og grund årsagen til at jeg valgt at melde mig som skribent. Jeg har selv virkelig manglet viden og læsestof omkring det at være kvinde og leve med den sygdom. Indtil videre er jeg ikke stød på nogen, med samme lidelse og det er rigtig ærgerligt. Da jeg blev syg søgte jeg stolpe op og stolpe ned, men fandt intet. Ja og de ting jeg fandt handlede mest om sindssyge volds psykopater, som man skal holde sig langt fra. Jeg er færdig med at lede, nu vil jeg være den andre leder efter, for at finde forståelse, ærlighed og trøst.

Min kæreste plejer sige at jeg er den sødeste psykopat han kender.
Kan jeg andet end at gi ham ret?? <3