De fleste der følger med herinde, ved at jeg lider af panik angst. Jeg har også nævnt et par gange at jeg har en personlighedsforstyrrelse, men har ikke rigtig fået fortalt om det, tror jeg. Inden jeg går alt for meget i dybden med hvad det er, bliver jeg nød til at fortælle jer at min personlighedsforstyrrelse ikke er så slem mere, som den har været. Der er to typer mennesker, der er dem som indser at de har et problem og prøver at gøre noget aktivt ved deres situation, for ikke at såre andre og så er der dem, som ikke vil indse at de har et problem og bliver ved med at tro, er verden drejer sig om dem. Den Dyssociale Personlighedsforstyrrelse hed i gamle dage, Psykopati eller psykopat. Nu vil nogen nok føle sig enormt skræmt og tænke, jamen er hun da psykopat. Min egen indrømmelse er nok at ja, det har jeg været. Jeg har været rigtig meget ude af kontrol og jeg har såret rigtig mange mennesker, men kun fordi min hjerne, ikke kunne finde ud af, hvad der var rigtig og forkert og kun fordi de ting jeg voksede op med, var det jeg lærte. Min opvækst har haft stor betydning og den er nok skyld i at jeg har en personlighedsforstyrrelse, det vigtigste for mig er dog at jeg i dag ved at jeg har den og er villigt til at kæmpe mig igennem. Det skal ikke lyde som om, jeg nu giver nogen skylden, for det er ikke min mening, det er bare sådan min situation var. Jeg kommer nok aldrig af med den diagnose, men jeg kan lære at leve med den og takle den. Ville egentlig gerne skrive en masse om hvad personlighedsforstyrrelsen egenligt er, men det er utrolig meget tung info på en gang, så hvis du er nysgerrig, så er her lige et par links, der fortæller hvad det er og hvordan det kommer til udtryk.
Mange af de ting som står i de forklaringer, passer heldigvis ikke på mig mere og det gør mig enormt glad og stolt. At jeg er kommet så lang og har været alle de kampe igennem, er virkelig en stor sejr for mig. Jeg bliver bedre til at se mine fejl, til at takle de ting der kommer hen af vejen, til at tolke de sårende ord, der kan komme ud af mig og til at være et bedre menneske. Mine frustrationer og aggerationer bliver hele tiden mindre, i takt med at min opfattelse at livet og mig selv, bliver anderledes. Jeg er så glad for at jeg er en af dem, der har accepteret situation, taget det til mig og kæmper for at få det bedre og godt kan se at de ting, jeg nogen gange fylder mit hoved med, ikke kan betale sig.
Hvad er det du siger?
SvarSletEr du blevet mindre tosset med tiden?
Du siger det som om du ikke rigtig kan tro på det+??? ha ha... men jeg ved at du ved at jeg er kommet længere... du er god til at minde mig om det..
SletVed ikke lige om du har set de to links?? men hvis man læser dem og kender mig kan man godt se at jeg er blevet mindre tosset.. Tror aldrig jeg kommer af med min personlighedsforstyrrelse, men jeg er kommet rigtig langt og jeg er tæt på mit mål hvad det angår.. :D