Efter en ret hård uge, så synes jeg det var på tide med en ordenlig røvfuld selvforkælelse, så det har jeg faktisk brugt det meste af Lørdagen på. Dagen startede med lidt havregryn og så fik vi ellers handle til en lækker 80'er grandprix menu. Vi fik forberedt så meget vi kunne og så var det ellers tid til lidt siesta.
Da vi var i Odense i går, købte jeg denne pakke med terapi bade salt, den kostede kun 12 kr i Normal forretningen og jeg kan kun sige at det bestemt er pengene værd. Vandet blev helt grønt og det duftede skønt, kunne tydelig mærke at min krop blev helt afslappet. Jeg føler virkelig også at det har gjort min hud blødere. Det kan jo selvfølgelig være noget jeg bare bilder mig selv ind, men det er da ikke det værste at bilde sig selv ind.. Ha Ha.
Jeg havde også købt denne scrub og den måtte bare prøves med det samme. Den er meget grovkornet, men duften er skøn. Den er også købt i Normal forretningen i Odense. Jeg er faktisk utrolig overrasket over, hvor god den er. Jeg er ikke helt sikker, men mener at den koster 19 kr. Lige da jeg fik den på, var jeg ret meget i tvivl om, om den var til ansigtet, men det står der bagpå. Selv om den er grovkornet, så synes jeg faktisk på ingen måde at den var for skrap til mit ansigt. Glæder mig til at prøve den nogle flere gange, tror godt jeg kunne blive ret glad for den. Altså som i: Den er måske en ny yndlings. :D
Efter alt det skrubben og skurren, gik jeg kold på sofaen og fik en morfar, skønt. Normalt er jeg ikke så god til at sove om dagen, kan aldrig rigtig vågne igen. I dag var det dog helt perfekt. Ja og da jeg vågnede, var det tid til at gå igang med madlavningen. Sådan en 80'er Grandprix menu, tager jo lidt extra tid, men det var det hele værd.. Skal nok lige vise jer hvad vi har fået, men det bliver i et andet indlæg.
Håber også i finder tid til at forkæle jer selv lidt engang imellem :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar