Kan jeg tøjle det?

De sidste par uger, har jeg haft en del uro i weekenderne og faktisk aner jeg ikke helt hvorfor. Eller det er ret normalt at jeg har uro, når årstiden skifter, men det her føles anderledes. Jeg har en lille ide om at det er fordi jeg træner i hverdagene og at vi stort set ikke har lavet noget, de sidste par weekender. Så for at vende det lidt på hovedet, fik jeg ideen at starte søndagen med at træne. En ret syg tanke, men det var sgu egentlig rigtig skønt. Jeg er meget stolt af mig selv.

Det der sker når jeg træner, er at jeg bliver ufattelig træt. Jeg ved at på de dage hvor jeg træner, der skal jeg sådan set, sætte hele dagen af, for der er ikke kræfter til meget andet. Samtidig gir træningen mig jo energi på den lange bane. Og det har jeg faktisk ret svært ved at administrer, fordi jeg samtidig skal passe rigtig meget på mig selv. For de fleste er det nok lykken af få energi af sin træning, men sådan er det virkelig ikke for mig.

Jeg har tidligere skrevet indlæg om at træning, har en lidt farlig effekt på mig. Det er bare utrolig svært at finde en balance og tøjle energien. Jeg har før været nød til at opgive træning, fordi jeg kunne mærke at jeg ikke kunne rumme trætheden og den efterfølgende energi. Men denne gang vil jeg virkelig gerne prøve og da jeg ikke ellers har de store psykiske forstyrrelser pt, så vil jeg gerne prøve at gi det en chance. Det kommer nok til at koste, men jeg vil virkelig gerne, bevæge mig mere og få pulsen op. Det er noget jeg ikke tidligere har kunne gøre så meget, fordi jeg hele tiden forbandt det, med min panikangst, men i dag er det faktisk helt rart.

Egentlig vil jeg helst holde mig til at træne 2 gange om ugen, men jeg synes faktisk det var rart at træne her søndag også. Det er dog ikke noget der skal ske hver uge. Vi må se hvordan det går, jeg kan jo altid øve mig og nyde hvor sej jeg er.