Jeg ved ikke lige hvad der sker, men de sidste par uger har lysten til citronfromage været stor. Den blev ikke mindre, da jeg fik det inde ved min svigerinde i sidste uge. Jeg har derfor gerne ville prøve at lave det selv og derfor blev vi enige om at det skulle være desserten til i aften, når der nu kommer Melodi Grand Prix. Jeg fandt en opskrift i går, lavede den også i går og testede den også, men tænkte at i lige kunne få opskriften, for den er faktisk blevet overraskende god. :D
Ingredienser:
4 æggeblommer (evt pasteuriseret)
125 gram sukker
4 blade husblas.
2 Citroner
2½ dl fløde.
4 æggehvider (evt pasteuriseret)
1: Pisk æggeblommer og sukker sammen til en hvid masse.
2: Husblasen blødes op i koldt vand.
3: Pisk æggehvider
4: Pisk fløde.
5: Riv lidt af citronskallen fint og pres de 2 citroner.
6: Varm citronsaften med den revet citronskal op over vandbad.
7: Vrid husblasen, kom den op i citronsaften og fjern fra vandbad når husblasen er smeltet.
8: Vend fløden i æggemassen, kom citronsaften i og slut med at vend æggehviderne i.
9: Hæld massen op i en skål eller evt små glas, stil i køleskabet og lad den stå i mindst 4 timer.
Man kan evt pynte den med piskefløde, revet citron skal eller frisk citronmelisse.



