Kan se på min afstemning at flere eftersøger at jeg er mere personlig. Jeg vil rigtig gerne fortælle en hel masse om mig selv, hvad jeg laver osv. Dog har jeg bare lige en periode, hvor der faktisk er helt lukket, jeg tænker ikke, jeg laver intet, jeg sover dårligt og bruger stort set bare tiden på at ligge her på Randi (sofaen). Det er ikke fordi jeg har det dårligt, jeg føler mig bare totalt brugt og har ingen overskud overhovedet. Humøret har det faktisk rigtig godt, i forholdt til hvad det var for nogle uger siden. Jeg har jævnligt disse perioder og de skræmmer mig ikke længere, da jeg ved at jeg nok skal kommer over det. Faktisk plejer jeg har ha en periode her op til jul, hvor jeg går i stå, men denne gang er det anderledes. Ofte sker det fordi jeg er stresset og der er en masse man hele tiden skal eller tage stilling til. Sådan har jeg det overhovedet ikke i år. Jeg acceptere situationen, er ikke begyndt at stresse over noget endnu. Så selv om jeg bare ligger her og laver intet, er der alligevel fremskridt at se under overfladen. Det er ikke ret tit andre ser det, men heldigvis er jeg blevet god til at rose mig selv og ellers har jeg psyk i ryggen. Der får jeg rigtig mange klap på skuldren og de ser alle mine sejre. For folk med en psykisk lidelse er de små sejre, ofte en stor kampe, men når det lykkedes, så kan man slet ikke få armene ned igen. Dog kan det være svært for andre at forstå. Det kan være små ting, som at stå op om morgene, børste tænder, vaske op eller støvsuge. Ting der for de fleste mennesker, bare er en del af dagligdagen. Mine sejr lige nu er at jeg er stoppet med at ryge og at jeg giver mig selv lov til at lave intet. Ja for nogen lyder det nok underligt, men for mig er det sådan mit liv er pt. og jeg er stolt af det. Jeg ved der er nogen der ser på mig og tænker at jeg er doven, men de mennesker kender mig ikke og forstår ikke min situation. I dag lader jeg mig ikke påvirke af folks tanker og jeg lader mig ikke presse. Lige nu er der ikke så meget for mig at stille op. Jeg skal nok få energien tilbage og imens, må jeg bare acceptere at det er en del af mit liv og min sygdom.

Hygger med lidt hjerter i ventetiden, til en der betyder rigtig meget.