Traditionen tro, så jeg melodi grandprix her i weekenden. Jeg har set det, siden jeg var ret lille, så det er altså en tradition, jeg nok aldrig kommer til at ændre på. Normalt ville jeg skrive et indlæg, om hele showet, men det vil jeg prøve gå lidt uden om denne gang. Nok mest fordi jeg ikke var særlig imponeret og ikke gider brokke mig. :D
De sidste 2-3 år, har jeg virkelig haft svært ved at vælge hvem min stemme skulle gå til. I år gik det dog en hel del lettere, da jeg ret hurtig forelskede mig i den Hollandske sang.
Men nu til det jeg egentlig vil frem til. Da de udråbte vinderen lørdag, kom det egentlig ikke som et chok for mig. De sidste par år, har jeg været ret uenige med stemmerne, så det tager jeg efterhånden ret roligt. Mit største problem var at jeg ikke forstod, hvad sangen handlede om. Så her til aften har jeg fundet en oversættelse, hørte sangen et par gange og set sangeren lave et par interviews. Synes alle skal ha en fair chance og han har jo vundet på ærlig vis.
Jeg er overrasket over, hvor rørende hans historie og selve sangen faktisk er. Selv om jeg i går, under showet ikke var fan af sangen, så kunne jeg virkelig mærke den. Han har en nerve, som ingen andre har. For mig er det ikke en grandprix sang, men den er stadig super sød og rørende. Han har en super behagelig stemme og ja, den sang kunne nok lulle mig i søvn, men det er ikke en dårlig ting. Jeg elsker alt slags musik og jeg elsker, når jeg kan mærke at sangeren faktisk føler sangen. Det er noget af det aller bedste ved musik. Så selv om jeg er uenig i vinder valget, så er det sgu en dejlig lille melodi.
Gi den en chance.
Luk dine øjne og lyt.
