Der er sådan set ikke sket en skid her i dag, vi har slappet max af og det er lige på grænsen til kedsomhed. Jeg valgte at smide med ud på altanen med bogen, her i eftermiddag og prøve at få tiden til at gå. Det der med kedsomhed, er noget som jeg har det rigtig stramt med, jeg bliver hurtig snot forvirret og så vælter alle følelser ind over mig. Ofte ender det i frustration og hysteri, men i dag formåede jeg faktisk at komme igennem det, med læsning. Eller det er jo stadig inde i kroppen, men det kom ikke ud og gik heller ikke ud over andre. I perioder har jeg brug for at komme ud med ting, men pt vil jeg virkelig helst bare øve mig i selvbeherskelse eller hvad sådan noget hedder. Jeg kan være en tikkende bombe og det er en af de ting, jeg hader aller mest ved min diagnose.
Jeg er ikke særlig god til alt det her med ferie og kan godt mærke at det er noget af det, som begynder at trykke. Det er rigtig svært for mig at forklare, hvad der sker, men jeg kan prøve. Når alle andre har ferie, er der generelt bare flere ting, jeg skal forholde mig til og derved har jeg svært ved at slappe rigtig af. De fleste ting er ikke længere noget som gør mig angst, men det suger stadig mange af mine kræfter. Feks er der hele tiden mennesker alle vegne.. ha ha. Helt ubevidst bliver jeg hurtigere træt, fordi jeg konstant tænker over andre menneskers bevægelser, lyde, osv.. Jeg er sådan set lige glad med hvad de synes om mig, der er mere de ting de gør, som er svært. En del af min sygdom handler om kontrol, mit sind er konstant i alarmberedskab, når jeg er ude. Det betyder at selv om jeg ikke længere, har så let ved at blive angst, så bruger jeg stadig mange kræfter på at holde angsten væk og på at tænke alle situationer igennem. Hvis jeg feks skal handle, så tænker min hjerne over alle andres bevægelser og når der så er flere mennesker pga ferie, så er det så godt som en umulig opgave.
Udover det så bliver mine egne rutiner skubbet til og det kan jeg normalt godt klare, men jeg ved at det også tager kræfter. Hvis man kender mig godt, kan man undre sig over at jeg bruger ordet rutiner, for jeg lever mest fra dag til dag og efter humør. Jeg har dog mine egne sære og lidt skæve rutiner. Jeg har ingen ide om, hvordan jeg kan forklare de rutiner, for det er bestemt også en gåde for mig, men jeg ved de er der. Sådan lidt som når folk har et indre ur, så har jeg også et ur, som tidsindstiller sig selv alt efter humør. Skørt ikk? :P
Nå, men alt i alt, så synes jeg faktisk jeg klare det meget godt, jeg kan godt mærke at selv om jeg ikke har lavet en skid i dag, så er jeg bare pisse træt og er ved at udvikle noget uro. Ja og så må jeg jo tage det lidt extra med ro i en periode, når sommerferien slutter. Jeg plejer at sige at når andre starter job igen, så skal jeg ha' ferie. Det kan for nogen lyde forkert og måske lidt som om det er andre skyld at jeg får det sådan her, men sådan er det på ingen måde. Det er min krop, mit sind, mine forstyrrelser og har sådan set ikke ret meget med andre at gøre. Nogen gange ville det måske endda være lettere, hvis jeg kunne skyde skylden på nogen, men det kommer jeg jo ingen vegne med. Jeg har accepteret min situation for længe siden og øver mig stadig i at leve med sygdommen. Jeg ved at forståelse kan være en umulig opgave, men man kommer utrolig langt med accept.
Jeg vil stemple ud, smide min krop i seng og læse et par sider, inden jeg går i koma. Nat Nat <3
