Standby.

Ja her ligger jeg så, keder mig lidt, er super træt, men har også uro. Jeg har fået trænet i dag og det er nok det som spøger i kroppen. De fleste mennesker får energi af at træne og det gør jeg sådan set også, men jeg bliver samtidig helt udmattet. Det ender ofte i en blanding af uro og træthed. En uro som jeg virkelig skal prøve at styre, for ellers løber det hurtig af med mig. Det betyder at jeg feks aldrig må træne to dage i træk og at jeg ind imellem, skal tvinge mig selv til at ligge på sofaen. Det handler igen om at finde en fin balance, lidt som alt andet jeg bakser med.

Som jeg nævnet i går, så er jeg pt ret forvirret og ret forstyrret. Jeg kan godt mærke at alt det her med at min pension igen skal genforhandles og at jeg til sommer skal afsluttes på psyk, fylder meget. Jeg har svært ved at være til stede pt og det er som om mit sind bare flakser rundt om sig selv. Lige nu føler jeg bare det hele står lidt på standby, fordi jeg ikke har kontrollen selv. Jeg lever 100% fra dag til dag lige nu. Jeg kan ikke love nogen noget og jeg har ingen ide om, hvordan jeg har det i morgen. Nogen vil måske ind imellem føle at jeg er overdrevet egoistisk, men lige nu er jeg nød til at trække vejret og gøre ting når jeg kan. Jeg prøver at fokusere på det gode ting og på de mål jeg har.