3 små lys, for 3 engle.

Jeg lovede jer den anden dag at jeg nok skulle fortælle, hvordan jeg har haft kræften tæt inde på livet. Jeg er dog nød til at starte det her indlæg lidt skævt.

I fredag da jeg kravlede i seng, havde jeg rigtig svært ved at sove. Jeg lå der i sengen, med uro og pludselig fik jeg "besøg". Mine faste læsere ved at jeg ind imellem, får besøg af mine kære, fra den anden side. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men har faktisk oplevet det flere gange. Uanset om det er noget jeg forestiller mig eller ej, så er det altid en rigtig kærlig og rar oplevelse.

Fredag aften fik jeg besøg af Mary-Ann, som er min venindes Mor. Mary-Ann fik sine smukke vinger d 22 juli 2011. Vi mistede hende til kræften og det var en enormt svær tid at gå igennem. Jeg mindes hende altid med masser af varme og kærlighed. Hun er savnet helt ubeskrivelig og det var simpelthen så skønt at mærke hende i Fredags. Hun tog min hånd, holdt om mig og vi snakkede. Hun fik mig til at føle kærlighed, varme, ro, tryghed og glæde. Hun fortalte mig at hun er stolt af sine børn og at hun stadig følger os alle sammen. Hun passer på os og beskytter os. Jeg ved det lyder tosset med hold om hvor er de besøg guld værd. Jeg savner hende ufattelig meget og ville ønske hun kunne være her sammen med os. Hun er et af de kærligste mennesker jeg har mødt og hun vil altid ha en kæmpe plads i mit hjerte.

Mary-Ann er ikke den eneste jeg har mistet til den forfærdelig sygdom. For ca 1 års tid siden, mistede jeg min Farfar. Han havde levet på lånt tid i mange år, men måtte til sidst gi' op. Han kæmpede i rigtig mange år, med flere sygdomme og hold nu op, hvor jeg savner ham. På trods af utallige besøg på sygehuset, masser af medicin og smerter, kunne han altid få os til at smile. Han var en livsnyder og hvis der er noget jeg har arvet fra ham, må det bestemt være det. Kære Farfar hvis du en dag kommer forbi, så lover jeg at du må stoppe mig i dybfryseren og jeg betaler gerne alle 5'erne tilbage. Jeg ville gi alt hvad jeg har, for at høre dig sige, bare et par af dine friske jokes.

D.29 august i år mistede min Kusine hendes mand Troels, til den forfærdelig sygdom. Han blev desværre kun 29 år og hvor er det bare pisse uretfærdigt. I dag er det 2 år siden, han fik taget den første blodprøve og fik at vide at der var mistanke om leukæmi. Personligt har jeg rigtig svært ved at forholde mig til at nogen skal herfra, så tidligt. Det er som om min krop og mit sind prøver at skubbe det på afstand. Jeg var med til at sende ham på sin sidste rejse og det var en utrolig smuk oplevelse.

Det var bare et par af mine historier, desværre er der flere af slagsen. Jeg vil sluttet dette indlæg med at spille 3 sange. 3 sange som har været med til at sende de 3 nævnte på deres sidste rejse. 3 sange som altid vil ha en helt bestemt betydning hos mig. I dag tænder jeg 3 små lys for 3 dejlige engle.

Mary-Ann's Sang:

  

Farfar's Sang:

  

Troels Sang:

  

Prinsesse Hygge og Engle Massage.

I går aftes kunne jeg virkelig ikke falde i søvn, tankerne farede rundt i knolden på mig. Jeg skulle sove ret tidligt, da jeg skulle tidligt op i dag. Jeg prøvede først at gå i seng, men der kunne jeg slet ikke finde ro. Der var for mange tanker og en kæreste der snorkede helt enormt. Måtte derfor kravle ind på sofaen og prøve at sove der. Efter 2½ times kamp og venten på ham ole lukøje, var jeg lige ved at gå amok. Jeg var helt afkræftet og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle stille op.

Jeg prøvede at læse et par nyheder på BT's app. Faldt faktisk over en artikel der hedder : Her er øvelsen, der får dig til at sove bedre Artiklen handler om et forskningsprojekt, som viser at hvis vi siger et par enkelte ord inden vi sover, så falder vi hurtigere i søvn og får også en bedre søvn. Man skal sige ord som feks: Afslapning, Hyggelig, Ro, Søvn osv.. Det skulle gøre hjernen mere klar til at sove. Jeg prøvede det lidt af og kunne faktisk mærke at jeg fik mere ro i kroppen og kom tættere på søvnen, men så skete der noget.

Kunne mærke prinsessen sidde ved siden af mig. Prinsessen er min veninde, som gik bort i februar måned. Ja det lyder måske hele skørt, men følte virkelig hun sad lige ved siden af og talte til mig. Hun sagde at hun har det rigtig godt og at hun bare elsker sine nye engle vinger. Hun tog mig i hånden og fortalte mig at hun altid er hos mig og at de kampe jeg vælger her i livet, skal jeg ikke kæmpe alene. Det vigtigste for mig var at hun sagde at hun har det bedre end nogensinde før, hun er ikke trist mere, hun er ikke træt mere, hun har ikke ondt nogen steder mere. Det fik mine tåre til at trille. Det var på en eller anden måde en stor befrielse for mig. Hun har altid haft sit at kæmpe med og jeg har altid gerne ville se hende ha det rigtig godt og være rigtig lykkelig. Det er som om, en stor sten faldt fra mit hjerte i det øjeblik. Hun fortalte mig også at hun er rigtig stolt af at jeg hele tiden tager kampen op mod angsten og at hun havde en gave med til mig. Hun havde en engel massør ven med. Ja det lyder helt hen i vejret, nu hvor jeg sidder og skriver det, men sådan føltes det virkelig. Englen gik igang med at køre sine rolige hænder, hen over min ryg og massere mig. Det var virkelig beroligende og imens jeg lå der og nød afslapningen, glemte jeg alt om tid og sted. Jeg havde min prinsesse ved min side og en engel der kunne massere. Det var det bedste der kunne ske lige i netop det øjeblik og det fik mig til at falde i søvn.