Som i nok har læst tidligere, er jeg begyndt at læse rigtig mange blog's. Jeg er ikke så god til at læse tykke bøger, men at læse blog's, er vidst lige mig. De sidste par dag,e har der været skrev et masse om unge mennesker og også mobning. Nu er jeg i den situation at jeg også selv, kender rigtig mange unge mennesker og det der såre mig aller mest, er at mange af dem faktisk lever et ret hårdt liv, evt med mobning, for store forventninger til sig selv og faktisk har flertallet, også utrolig dårlig selvværd. Det virker bare som en ond cirkel, der vokser sig større og større. Det virker nogen gange, som en konkurrence i hvem der har det værst. Hvor er alle de glade unge mennesker henne, der er selvsikre, ved hvad de vil og hvor de er på vej hen. Kommer til at tænke på om det er samfundets skyld, deres opvækst eller hvor alt det kommer fra. Er vi blevet for dårlige til at komme med komplimenter og sige søde ting til hinanden? Ja og for gode til at fokusere på alt det negative? Heldigvis ved jeg at de fleste unge, lære hvad livet handler om, når de bliver ældre og det beroligere mig. Når jeg engang imellem støder på et ungt menneske som smiler, virker selvsikker og ståler, bliver jeg så glad.
NEVER Change who YOU are
So that other people will like you
Just med YOURSELF and the
right people will love YOU just
For Being YOU.
Til jer der læser med. Lev det liv du føler der er det rigtige for dig. Folk der ikke vil dig det godt, kan du ikke bruge til noget. Pas på dig selv og husk at du har kun et liv, vælg selv hvordan du ønsker at leve det. Hvis nogen prøver at få dig ned med nakken, så ignorer det, det føre intet godt med sig. Brug din energi på de mennesker der vil dig det godt og som elsker dig for den du er. Husk selv på hvordan du er over for andre og gi alt den kærlighed du har. Vær den du er og vær stolt af det.
Det er rigtig godt skrevet søde! I den verden vi lever i idag kan det faktisk ikke betale sig at være venlig og gavmild over for folk man ikke kender. Man ender nemlig tit med at man får en masse lort tilbage i hovedet igen eller bliver udnyttet til det sidste, fordi man tror og stoler på folk og er alt for godtroene over for dem. :( Det er nemlig en ond cirkel hvis du spørg mig! Men heldigvis har man sine venner, familie og evt. bekendte til at glemme den verden som vi lever i idag. :)
SvarSletTak for de søde ord og du kan selv være sød.. :D og se nu der nu gav du mig lige ideen til at skrive noget andet :D Nå, men det kan være du ser det senere.
SletThose who matters doesn't care, and those who cares doesn't matter... Men jo, tror vi er gode til at fokusere på det negative, måske så meget at vi glemmer det positive. Når folk spørger, hvordan det går, tænker jeg tit, at jeg da godt kunne fortælle om de små-problemer jeg har, men vælger somregel at svare "det går fint", for det gør det jo :) Jeg har fejl og problemer, men de er små. At fokusere på dem, hjælper mig til at udvikle mig, men giver måske også et forkert billede af mig. For jeg er et bobbel-barn, der har svært ved at forstå andres modgang og elendighed, da jeg ikke selv har oplevet det. Jeg bliver ligeledes ofte overrasket over hvor grimme nogle mennesker kan opføre sig, fordi det virker urealistisk fra min bobbel. Måske er jeg i virkeligheden en af de stærke, som ender med at virke svag, fordi jeg fører fokus forkert, for at udvikle mig. Og måske er der flere som mig, der gemmer sig i deres småfejl, for ikke at være mangelfuld og overset. Jeg tror du har ret i at vi har lært fokusere forkert ^^"
SvarSletElsker når du smider mig en kommentar.. og du giver mig altid en masse extra at tænke igennem.. altså på den fede måde.. I det store træk har jeg det på samme måde som dig.. Jeg siger ofte også at jeg har det fint, selv om jeg inders inde måske er nede.. Jeg har dog lært at det ikke er alle der kan sætte sig ind i hvordan jeg har det, derfor vælger jeg tit at bruge psyk til den slags..
SletSå lærte jeg lige et nyt ord der: Bobbel-barn.
SletJeg tror jeg nyder godt af at være bobbel-mennesker??? Kan man sige det?
Min egen opvækst har ikke være en dans. Jeg ved mange andre har haft der hårdere og sværere end jeg har, og jeg har set mange der har det lettere. Hvilket gennem årene har lært mig at hvis man vil snakke om hvordan det går med folk, må man tage udgangspunkt i hvordan det normalt går, og ikke hvordan det er meningen det skal gå... Er der overhovedet en mening?
Pointen var lige, at egentlig synes jeg da ikke dit fokus er forkert...
Hvis du ofte bliver overrasket over hvor grumme folk kan være må det jo være fordi at folk omkring dig normalt ikke er grimme, hvis denne tendens ville brede sig tilstrækkeligt ville der ikke være grumme mennesker.
Personligt vælger jeg aktivt at være naiv og altid tro det bedste om folk til de viser mig noget andet, som jeg så enten kan vælge at ignorere og fortsat tro det bedste om dem eller tage mine forholdsregler.
Jeg ville så gerne flere gjorde en indsats for at gøre deres omgivelser et bedre sted at være fremfor at fokusere på hvordan de kan udnyttes, og det skal nok komme. Jeg kan jo se I findes derude, og at I smitter af på deres egne omgivelser.
Hmm, lad os starte en ny bevægelse: Boblesyge :)
Symptomer:
Man er lidt naiv og smilende.
Smittefare:
Spredes via krammere ;)
Maxx din afslutning er fantastisk... Det er helt lilla efter bogen, men på det helt perfekte måde.. :D
Slet