Jeg så lige at Gulde havde skrevet et indlæg om blufærdighed - Historien om min blufærdighed...
Synes lige jeg ville dele mine tanker om blufærdighed.
Personligt er jeg ikke særlig blufærdig, dog er jeg heller ikke den der smider tøjet foran alle.
Jeg kan sagtens ligge på stranden i bikini og være totalt lige glad med, hvad andre tænker.
Jeg ved at det er en af de rigtig svære ting, for mange unge mennersker i dag og det kan gøre mig noget så trist. Vi er jo alle forskellige og vi er nu engang skabt sådan.
I mine yngre dage var jeg nok lidt mere blufærdig end jeg er nu.
Tror lidt jeg har fundet ud af at jeg er som jeg er.
Jeg vejer godt nok for meget, har fregner og er alt for bleg, men sådan er det bare.
Jeg hviler meget mere i min egen krop efter jeg er blevet syg og har fundet ud af at jeg er som jeg er. Jeg vil leve det liv, der er godt for mig og med de mennesker, der vil mig det godt.
Hvis nogen synes jeg er grim eller ikke kan li mig, så er det jo deres valg.
Synes denne verden går alt for meget op i hvordan vi ser ud udenpå, det er skide synd.
Jeg ved ikke helt, jeg tænker nok lidt at blufærdighed hænger lidt sammen med ens selvtillid,
om det er rigtig aner jeg ikke. Bare lige en tanke.
Kunne være fedt hvis i smed en kommentar og skriver hvad i synes om emnet??
Hvordan har du det med blufærdighed?
jeg er altid selv uden blufærdighed
SvarSlethar nøgenbadet sålænge jeg kan huske - ofte sydpå i Spanien hvor nøgenbadning på mange strande er super almindeligt
som du selv er inde på - hvile i sig selv og sin krop, uanset hvordan man ser ud ...