Jeg tænker ikke så sammenhængende i dag, så i dag vil jeg fortælle om dagen lidt i punkter, små afsnit eller hvad man nu ville kalde det. Lidt som når jeg har lavet dagens hurtige, men denne udgave bliver nok bare lidt mere detaljeret og derfor lidt længere..
Jeg stod op ved 9 tiden i dag, selv om natten ikke havde været så godt. Havde en aftale med min Farmor i dag, om at jeg skulle hjælpe med lidt små ting. Så langt kom jeg aldrig. Telefonen ringede, det var min Faster, der sagde at jeg ikke skulle komme alligevel, da de alle sammen var kaldt ud til min Farfar på sygehuse. Han har været syg længe og vi vidst godt hvor det var på vej hen.
Lå på sofaen lidt og vidst så ikke rigtig hvad jeg skulle gi mig til. Det er jo heller ikke sundt, bare at isolere sig, hvis man i forvejen er lidt trist og bekymret. Så jeg skrev til min søde svigerinde og vi blev hurtig enig om at vi kunne mødes i Odense og gå en lang tur. Imens kunne vi så lige turfe lidt. Passede perfekt for så kunne jeg lige se min svigerinde og lækre nevø og samtidig få en medalje i turf.
Vi fik barnevognen op i gear og så var det ellers bare derud af. Efter noget tid fik jeg en sms. Min farfar var gået bort. Lige da jeg stod der i Odense, fyldtes min krop bare med en enorm ro, lettelse og kærlighed. Jeg har længe ønsket at min Farfar skulle få fred og det ved jeg også var hans eget ønske. Sidst jeg så ham, blev der sendt masser af kærlige blikke og det betyder mere end ord kan beskrive. Min farfar ville ha haft fødselsdag i morgen.
Turen gik videre og det var så hyggeligt. Vi trillede bare rundt i Odense, fik snakket rigtig meget, nydt vejret og jeg fik også set steder i Odense jeg ikke har været før. Efter 2-3 timer måtte vi hellere finde bilen og vende snuden hjem. På vej hjem i bilen tænke jeg meget på min Farfar og kunne også mærke at min krop var ved at være godt slap.
Jeg kom hjem, fik en god snak med en sød veninde over mobilen og derefter prøvede Søren og jeg ellers at finde en aftensmad løsning. Planen var egentlig at lave wok, men det opgav vi hurtig. Vi var begge trætte og ikke på toppen, så han ofrede sig og gik ned i byen efter pizza. Det må man gerne få på sådan en dag som i dag. Imens kunne jeg lige få ryddet lidt væk, få redt sengen og hoppe i noget putte tøj.
Pizzaen blev indtaget og så faldt jeg ellers om på skjoldet på sofaen. Ligger bare med dynen og putter. Jeg kan ikke rigtig tænke så klart, men det behøver man jo heller ikke på sådan en dag. Jeg er dog rigtig glad for at jeg kom lidt uden for i dag og fik lidt luft i kinderne, sammen med de to dejlige. Jeg kan sagtens lokkes til mange flere ture sammen med de to.
Er glad for at du nåede at få sagt ordentlig farvel til din farfar, også mens han 100% forstod du var der.
SvarSletDet er aldrig nemt at sige farvel, heller ikke selv om man godt ved, hvor det går hen. Men synes du tackler det rigtig flot <3
Jeg er også selv virkelig glad for jeg fik taget mig selv i nakken..
SletDet har betydet mere end jeg nok lige havde regnet med.
Jeg er stolt af mig selv og er virkelig glad for han nu har fået fred. <3
Det er dejligt at du fik sagt ordentlig farvel. Det er altid hårdt at miste familie eller nærmeste selvom man godt kan tænke at det er for deres eget bedste hvis de gav slip fra livet.
SvarSletJeg er også enormt glad for at vi fik set hinanden og lidt stolt af at jeg kunne. For jeg kan normalt ikke tage på sygehuset og besøge nogen der er syge.. Så er extra glad for at jeg gjorde det og at det gik så godt.
SletHan har været syg rigtig længe og ønskede ikke selv længere at leve.. Så dejligt at han fik fred..
Det er en god indstilling at have - det er jo ikke den syge, men de efterladte der lider, når først den syge har fået fred gennem døden. Og det var godt du fik sagt farvel mens han stadig var sig selv.
SvarSlet// Janni aka Gulde <>< Gulde.dk
Med ham har jeg altid været ret afklaret fordi han i over 2/3 af mit liv har levet på lånt tid. Han fik dengang en ny nyre som rede ham, men vi har altid vidst at sådan en ny nyre jo ikke holder for evigt og samtidig fik har så hudkræft.. De to sygdomme kæmpede imod hinanden.. Sidste år havde jeg en ret god snak med ham, hvor han fortalte mig at han ikke ønskede at leve hvis han skulle bo halvt på sygehuset.. Den snak satte mange ting på plads for mig. Samtidig fik vi snakket en del om min angst og tror faktisk det var første gang jeg rigtig snakkede med ham om døden og om det med at være rigtig bange for at dø.. Det er bare en af de samtaler jeg aldrig vil glemme.. Han vil altid ha et rigtig stor plads i mit hjerte og jeg vil tænke på alle de gode minder vi havde..
SletDet er den første af mine bedsteforældre der går bort og pludselig kommer det bare en generation tættere på.. Jeg tror ikke jeg vil være så afklaret med de 3 andre når den dag kommer.