___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

7. oktober 2013

Smid ud og put noget nyt ind.

Jeg har længe ventet på at kunne komme til samtale på Psyk. Den sidste aftale jeg havde blev desværre aflyst og har virkelig kunne mærke at jeg har manglet at få snakket ud. Jeg bruger tit min samtaler på psyk til at få smidt en masse tanker ud, få sat noget lidt på plads og sætte nogle punktummer. Jeg har tit svært ved at styre nogen mine tanker og de der samtalerne på psyk er virkelig guld værd for mig.

I dag snakkede vi om, alle de ting jeg på det sidste har udfordret mig selv med. Listen er faktisk ret lang, når jeg sådan lige tænker over det. Har været til bryllup, deltaget i forskningsprojekt, bloggertræf, pårørende møde, været på ferie, været ude og flyve for første gang og været på sygehuset og besøge min Farfar. Det er alle ting, hvor jeg normalt ville mærke angsten, men jeg har klaret det uden. Jeg er rigtig stolt af mig selv. Nervøsitet har der været rigtig meget af, men angsten har jeg formået at holde på afstand. Det betyder ikke at jeg ikke har angst. Desværre er angsten begyndt at vise sig, ved alm hverdags ting. feks når jeg handler eller bare tænker på hvad vi skal ha til aften. Min psykiater sagde engang til mig at fordi man får det bedre med nogen ting, betyder det ikke at angsten er væk, den vil bare vise sig andre steder. Feks hvis man er bange for edderkopper og man får det problem løst, så kan det tit ske at man så bliver bange for noget andet. Så lige nu er min faste base lidt usikker, men jeg kæmper og det skal nok bliver bedre, for hver dag der går. Skal ha den gjort lidt mere stabil igen, så måske er det tid til en lille bitte pause fra udfordringer lige nu.

Jeg får meget ros på psyk for at jeg er klar over, hvad der hele tiden foregår inde i mine tanker. Jeg har fornuften med mig og de valg jeg tager er gode for mig. Jeg bliver bekræftet i at jeg er på rette vej og samtidig beroliger hun mig rigtig meget. Det er virkelig en stor støtte og befrielse for mig at ha de samtaler. Jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg jeg skulle gøre uden.

Nu er det tid til at putte lidt nye gode tanker ind i hovedet, så glæder mig over at jeg i morgen skal være sammen med min svigerinde og min lille nevø.. Vi skal ud og gå en skøn tur ved Langesø.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar