google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Rene Bisser.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

1. oktober 2014

Rene Bisser.

Nogen husker nok at jeg knækkede en tand i fredags. Heldigvis kunne jeg få en tid ved tandlægen allerede i dag, så det er min dag gået med. Eller jeg brugte ca.1½ time ved tandlægen, synes selv det er lidt lang tid. De startede med at fortælle mig at jeg ikke har været der siden 2011 og at jeg var nød til at passe bedre på. Jeg knækkede jo en tand, fordi jeg tyggede i min tunge piercing. Nåede faktisk kun at åbne munden og tandlægen sagde: den er da ødelagt pga din piercing ikk? Øh skal jeg indrømme det.. Ha Ha.. Hans svar var: du kan ikke skjule noget for mig.

De lagde ud med en ret alvorlig tandrensning. Jeg har desværre fået noget paradentose og det er noget møg. Derefter skulle jeg igennem et tjek, så lavede de min knækket tand, tog nogle billeder og spurgte om en hel masse ting. Kan ikke rigtig forstå, hvorfor tandlægen behøver spørge om alvorlige sygdomme, psykiske sygdomme, sociale problemer osv, men sød som jeg er, så svarede jeg da også på det hele.

Heldigvis var det ikke alt sammen noget skidt. Han roste mig for at jeg er stoppet med at ryge, at jeg har fine tænder, ingen tendens til huller og en rigtig god mundhygiejne.

Ja det skulle man så tro, var det aller bedste men nope, det kommer jeg først til nu. Jeg klarede tandlægen helt uden angst. Hurra for mig, jeg er sgu sej. Jeg har aldrig haft tandlæge-skræk og det er heller ikke tandlægen jeg er bange for. Jeg havde lidt angst for angsten, på vejen ind til tandlægen, men det gik hurtig over. Det værste er faktisk uvisheden og at jeg ikke selv har kontrollen over situationen. Ja og så hader jeg bare deres venteværelse. Eller i dag var det faktisk ikke et problemet. Den sødeste dame sad og ventede på sin mand og vi faldt i snak. Det var på en eller anden måde helt roligt og trygt at sidde der og snakke med hende. Tak dame, hvem end du så er.

Lige nu overvejer jeg mine tænders fremtid. Jeg tror måske jeg vil fjerne min tunge-piercing, det bliver ikke med min gode vilje, men jeg har ikke råd til at knække flere tænder og jeg ved at det plastik heller ikke kan holde til det. Ud over det, overvejer jeg lidt om jeg skal købe mig en elektrisk tandbørste, jeg har kigget lidt på noget tests af dem på nettet. Synes sgu de er lidt dyre, men tænker også at det ville være en god investering. Ellers må jeg ønske mig en i julegave. Skulle jo gerne kunne imponere tandlægen, når jeg skal derind igen om 3 måneder og ha renset tænderne igen.

Nok om mine tænder for nu. Troede slet ikke man kunne skrive så meget om en tandlæge-tur. Nu vil jeg betale det halve af tandlæge regningen og gå i seng. Skal ialt af med 1540 kr, men har fået det delt op i to. Bagefter skal jeg ha renset og børstet tænderne og så er det på hovedet i seng. Nat Nat. <3

2 kommentarer:

  1. Jeg tror de spørger ind til diverse sygdomme fordi de kan påvirke tænderne. Også psysiske tror jeg.

    Og kan helt klart anbefale en elektrisk tandbørste. Jeg købte en oral-b braun på tilbud til 130 og det har virkelig gjort en forskel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker også at det er derfor, men der var bare nogen af dem som var lidt sære.. :D

      Jeg må se om jeg ikke kan finde en god elektrisk tandbørste til en okay pris.

      Slet