At gå hjemme.

Tænkte at jeg lige ville prøve at skrive lidt, om det her med at gå hjemme. Jeg er som i nok ved førtidspensionist og det har jeg været i snart 6½ år, men jeg har egentlig gået hjemme ca 9 år tror jeg. Ja når jeg tænker over det så er det godt nok mega lang tid. For mig, har det egentlig aldrig rigtig været et problemet at gå hjemme, men det er selvfølgelig anderledes på mange punkter. Jeg er så taknemmelig for at jeg har muligheden, for det giver mig den ro der skal til, for at jeg kan være i min krop og få lov til at være mig. Uden den ro, ville jeg bliver meget mere syg end jeg er lige nu.


Jeg har selvfølgelig både mine gode og dårlige dage og jeg har vidst også mine egen cyklus. Jeg har det feks altid lidt svært, her når sæsonen skifter. Bliver totalt energi forladt og isolere mig også lidt mere end normalt. I de perioder rumstere mange tanker og jeg skal virkelig passe på. Jeg har tendens til at ha dage, hvor jeg føler mig ensom, dage hvor jeg ikke orke at stå op, dage hvor jeg virkelig ikke kan rumme andre mennesker og det er ind imellem en voldsom rutsjebane. Nogen dage nyder jeg at jeg bare er mig selv og kan gemme mig lidt for verden, andre dage hader jeg det og bander det langt væk. Har dage hvor jeg virkelig ønsker at omverden ser mig lidt mere og hvor jeg mangler omsorg. Det handler hele tiden om at finde en balance og om at vende de følelser indad og lære være i dem og rumme situationen, for netop her, kan jeg ikke lade det gå ud over andre. Jeg er ansvarlig for mig eget liv og det er mig selv der skal leve det.

I dag er en af de dage, hvor jeg prøver slukke lidt for tankerne for at kunne være i mig selv. Jeg stod op, gik direkte i bade og prøver nu at være lidt fornuftig. Jeg har mine rutiner. Har redt seng, luftet ud, spist morgenmad, tømt opvaskemaskinen, vaske tøj, tørret sofabordet af og nu mangler jeg at tage en svingom med støvsugeren. Går sådan lidt rundt i en zombie-verden i denne uge, men jeg prøver at holde mine rutiner nogenlunde. Min krop skriger efter at få lov til at ligge i fosterstilling og ha ondt af mig selv, men altså, hvad får jeg ud af det. Life goes on.

Høre tit nogen sige at de gerne ville bytte med mig, men det er jeg sådan set ret sikker på, de ikke vil når det kommer til stykket. De kender ikke min situation og mine tanker. Og hvis man ønsker at bytte med mit liv, så må ens eget liv, virkelig ikke være godt og så skal man måske lige overveje, hvordan man lever. Ja jeg har måske meget tid herhjemme og jeg har mange friheder, men samtidig føler jeg mig fanget. Glæder mig til den dag hvor jeg bliver sat helt fri og slippe fortidens stramme greb.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker