Grebet af dysfunktionalitet.

Den her dag har virkelig været en prøvelse. Den startede faktisk okay, men det tog ret hurtig en drejning. Det er som om min krop og mit sind, pludselig bare bliver grebet af dysfunktionalitet og det føles som om, jeg er ved at springe i luften. Jeg ved udmærket, hvad det handler om. Jeg har været totalt overstimuleret de sidste 14 dages tid og siden juleaften, har jeg ikke lavet en skid. Har boet på min sofa med min nye computer. Det har sådan set været ret dejligt, men nu... Nu er det seriøst for meget, jeg er seriøst ved at få kuller.. Vi prøvede at gå en tur ned i byen, men det hjalp overhovedet ikke. Til sidst tog jeg min bog og gik ind i seng. Bogstaverne flaksede rundt på siderne, men fik da læst lidt. Fik også en lille lur og et lækker karbad bagefter.

Jeg kan mærke at jeg er ved at være igennem det værste, men hold nu op, hvor er jeg bare ulidelig, når jeg har det sådan. Jeg prøver virkelig at det ikke skal gå ud over andre, men det er svært. Det er også derfor jeg tit bare går ind i seng og gemmer mig, til det værste er ovre. Det koster dyrt både psykisk og fysisk. Kan godt mærke at jeg trænger til hverdag igen. Det er som om jeg fungere bedre, når jeg har nogle mere faste rammer. Eller de få faste rammer jeg har, for mit liv er generelt meget *her og nu*.

Jeg har haft en rigtig dejlig december, så det er faktisk pisse irriterende at jeg skal være så sensitiv og påvirket både fysisk og psykisk. Det er mig en gåde at det er endt sådan. Det kommer bare fra den ene dag til den anden, jeg koger indvendig og har bare lyst til at springe i luften. At skulle tøjle så meget kraft og indvendig energi, er virkelig noget af det aller sværeste.

Klokken er nu 01.58 d 29/12 og jeg aner ikke om jeg kan finde ro til at sove, men nu vil jeg prøve.
I morgen er der en ny og bedre dag.