Jeg kan mærke at jeg er ved at være igennem det værste, men hold nu op, hvor er jeg bare ulidelig, når jeg har det sådan. Jeg prøver virkelig at det ikke skal gå ud over andre, men det er svært. Det er også derfor jeg tit bare går ind i seng og gemmer mig, til det værste er ovre. Det koster dyrt både psykisk og fysisk. Kan godt mærke at jeg trænger til hverdag igen. Det er som om jeg fungere bedre, når jeg har nogle mere faste rammer. Eller de få faste rammer jeg har, for mit liv er generelt meget *her og nu*.
Jeg har haft en rigtig dejlig december, så det er faktisk pisse irriterende at jeg skal være så sensitiv og påvirket både fysisk og psykisk. Det er mig en gåde at det er endt sådan. Det kommer bare fra den ene dag til den anden, jeg koger indvendig og har bare lyst til at springe i luften. At skulle tøjle så meget kraft og indvendig energi, er virkelig noget af det aller sværeste.
Klokken er nu 01.58 d 29/12 og jeg aner ikke om jeg kan finde ro til at sove, men nu vil jeg prøve.
I morgen er der en ny og bedre dag.






